Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sylvius, Johan - Sym- - Symaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sylvius, Johan, svensk Maler, d. 1695,
regnes som Sveriges første Freskomaler i den
store Stil. Han uddannedes i Italien (1658 traf
Klöcker ham i Rom) og Frankrig og tog Malere
som Tintoretto og Lebrun til Mønstre. 1685
kom han fra England, hvor han havde udført
Fresker i London, Windsor, ogsaa Portrætter.
I Sverige arbejdede han for Drottningholm.
Paa Loföslottet ses Malerier af S.
A. Hk.
Sym- (saaledes foran Læbelyd, smlgn. Syn-),
gr. Forholdsord, betegner i Sammensætninger
Samhørighed.
K. H.
Symaskiner. Medens man ved Haandsyning
altid fører den til Syningen benyttede Naal og
den deri indstukne Traad helt igennem
Arbejdsstykket, bliver ved Maskinsyning den ved
Naalens Spids befæstede Traad kun ført saa
langt ned gennem Arbejdsstykket, at den kan
danne en Løkke paa dettes anden Side,
hvorefter Naalen trækkes tilbage uden at have
været ført helt igennem (se Fig. 1). Den paa
Undersiden dannede Løkke fastholdes her
foreløbig og benyttes paa en ell. anden Maade til
Dannelsen af et Sting, hvorved man enten kan
bruge Naaletraaden alene ell. tillige en
Undertraad. En enkelt Traad bruges navnlig til
Dannelsen af Kædesting. Paa Fig. 2 er i
Gennemsnit og set fra neden vist en
Kædestingssyning gennem to Lag Tøj, saaledes at
man ser, hvorledes den, som vist paa Fig. 1,
dannede Løkke er bleven fastholdt, medens
Tøjet er ført et Stykke fremad, saa at Naalen,
naar den næste Gang gaar ned, fører Traaden
gennem Tøjet i en Stinglængdes Afstand fra
det forrige Stik og derpaa danner den ny
Løkke igennem den forud dannede, midlertidig
fastholdte Løkke. Sytraaden danner paa denne
Maade en sammenhængende Kæde, der
imidlertid har den Ulempe, at den løber op i hele sin
Længde, dersom der dannes et enkelt Fejlsting,
som vist ved a (Fig. 2) ell. dersom den
beskadiges et enkelt Sted. Denne Ulempe undgaas ved
Anvendelsen af en særlig Undertraad, saaledes
som den f. Eks. benyttes til Dannelsen af
Dobbeltstikkesting (Fig. 3). Til Dannelsen
af disse kan Undertraaden enten tilføjes fra en
frem- og tilbagegaaende »Skytte« ell. fra en
roterende »Griber«. Anvendelsen af en Skytte er
anskueliggjort paa Fig. 4. — Fig. 4 viser
Skytten set fra oven og fra Siden. Skytten kan
styres paa forsk. Maade. Her er den vist styret
langs en lodret Væg, som har en Kanal k, i
hvilken Naalen, n, bevæger sig op og ned.
Skytten bevæges af en Driver, der giver saa
stort Spillerum frit mellem sig og Skytten, at
Overtraaden o kan slippe igennem. Skytten
rummer Spolen s for Undertraaden u, hvilken
Spole ender med to Spidser, saaledes at den
let kan dreje sig i to Lejer i Skytten. Paa Fig.
5 har Naalen gennemstukket Tøjet og har
netop naaet sin laveste Stilling, saaledes at Øjet
befinder sig 3—6 mm under Skyttens
Underkant. Begynder nu Naalen igen at gaa til
Vejrs, vil Overtraadens Løkke danne sig paa
den mod Skytten vendte Side, og i denne
Løkke trænger derpaa Skyttens Spids ind. For nu
ikke at faa Overtraaden for stærkt strammet
ell. sprængt, naar Skytten bevæger sig videre
frem, lader man igen Naalen gaa saa langt
ned, at Øjet ligger lavere end Skyttens
Underkant (Fig. 6—7), hvorved der tilføres ny
Overtraad. Efter at Skytten er trængt helt gennem
Løkken, gaar Naalen atter til Vejrs (Fig. 8),
medtagende Overtraaden, der trækker
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
 |
| Fig. 6. |
 |
| Fig. 7. |
 |
| Fig. 8. |
 |
| Fig. 9. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
