Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sygekasser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tvangsforsikring 1883 gav Stødet til, at de
fleste europ. og enkelte uden-europ. Stater
lovordnede deres Sygeforsikring for at betrygge
den og skaffe den større Udbredelse. Disse
Stater falder i to Grupper, idet Flertallet, ligesom
Tyskland, har indført en tvungen
Sygeforsikring, medens Mindretallet har bygget paa
Frivillighedens Grund, men stillet Forsikringen
under Statskontrol og hyppigt ydet den
offentlige Tilskud. Til den første Gruppe hørte
allerede før Verdenskrigen Lande som England,
Østerrig, Ungarn, Rusland, Serbien, Rumænien,
Holland og Norge, og hertil kom efter Krigen
bl. a. Czekoslovakiet, Polen, Bulgarien,
Portugal, Grækenland og udenfor Europa Japan.
Som Lande med frivillig Forsikring kan
nævnes Frankrig, Italien, Spanien, Belgien, Schweiz,
Sverige og Danmark. I Schweiz kan de enkelte
Kantoner paalægge Tvangsforsikring indenfor
deres eget Omraade. Som Helhed er Lande med
Tvangsforsikring kommet videre end de med
frivillig Forsikring, en Undtagelse danner dog
her Danmark (se senere).
Vi omtaler nu først Sygeforsikringens
Historie i nogle Lande med tvungen Forsikring.
England havde ført Sygeforsikringen ret langt
frem ad Frivillighedens Vej, men indførte dog
ved National Insurance Act af 16. Decbr 1911,
efter Forslag af Lloyd George, (foruden en
partiel Arbejdsløshedsforsikring) en
omfattende Tvangsforsikring mod Sygdom og
Invaliditet, der medtager væsentlig alle Mænd og
Kvinder, der staar i andres Tjeneste. I Modsætning
til Tyskland udøves Forsikringen dog af forud
bestaaende frie Sammenslutninger som friendly
societies, Fagforeninger, private Selskaber m. m.
Præmieydelsen er delt mellem Arbejderne,
Arbejdsgiverne og Staten. Forsikringsselskaberne
staar under Tilsyn af Insurance Commissioners.
Antallet af sygeforsikrede Personer udgjorde
(1923) i England c. 13,5 og i Skotland c. 1,7 Mill.
— I Norge indførtes en tvungen Sygeforsikring
ved Lov af 18. Septbr 1909, senere ændret ved
Love af 6. Aug. 1915 og 17. Juli 1925.
Forsikringen omfatter navnlig Arbejdere og Tyende.
Præmierne, der retter sig efter
Indkomstforholdene, udredes med 6/10 af de Forsikrede,
1/10 af Arbejdsgiverne, 1/10 af Kommunerne og
2/10 af Staten. Understøttelsen bestaar i
Godtgørelse for Læge-, Tandlæge- og Barselshjælp
efter visse af Socialdepartementet fastsatte
Tariffer, visse Lægemidler, Sygepenge,
Kørselsgodtgørelse, Begravelses- og for Kvinder
Barselsdagpenge. Forsikringens Bærere er enten
a) af det Offentlige oprettede Kredssygekasser
(Tvangskasser) ell. b) godkendte private ell.
kommunale S. Som Centralstyrelse fungerer
Rigsforsikringsanstalten, der disponerer over
et af Statstilskuddet udredet Reguleringsfond,
der skal virke til Udligning af
Forsikringsudgifterne. 1923 fandtes 775 S. med 593869
Medlemmer; deraf faldt 579314 paa
Kredssygekasser og 14555 paa godkendte S. Indtægter for
samtlige S. 38868000 Kr (hvoraf 10832000 Kr
Stats- og Kommunetilskud), Udgifter 36197000
Kroner.
Vi gaar dernæst til en nærmere Omtale af nogle
Lande med frivillig Sygeforsikring. I Frankrig
udøves Sygeforsikringen, som før nævnt, væsentlig
af sociétés de secours mutuels. Der sondres
mellem sociétés libres, s. approuvées og s. reconnues
comme etablissements d’utilité publique. Deres
Ordning beror væsentlig paa en Lov af 1898.
De to sidste Grupper er underlagt offentlig
Kontrol, og modsat den første Gruppe er der
tillagt dem fuld Retssubjektivitet og forskellige
offentlige Begunstigelser, derunder nu ogsaa
Statstilskud til delvis Dækning (12 1/2 %) af
Kassernes Udgifter. Selskabernes Antal udgjorde
1921 19145 med 4807321 Medlemmer (deraf kun
314628 tilhørende sociétés libres). — I Sverige
sondrede en Lov af 1891 mellem registrerede
og ikke registrerede S. og tillagde de
førstnævnte fuld Retssubjektivitet samt Statshjælp
til Dækning af Administrationsudgifter. Efter
Lov af 4. Juli 1910 yder Staten desuden Tilskud
til Forøgelse af Sygehjælpens Størrelse, og
dette Tilskud udgør nu a) 2 Kr. for hvert
Medlem, b) 25 Øre for hver Sygedag og c) 1/4 af
Kassernes Udgifter til Lægehjælp og
Lægemidler. Desuden kan ydes Tilskud til
Barselhjælp og til de saakaldte »fortsättningskassor«.
Understøttelsen bestaar i a) Hospitalsophold,
b) Lægehjælp og Lægemidler ell. c) et
Pengebeløb. Der kan ogsaa ydes Barsels- og
Begravelseshjælp. Antallet af Sygekassemedlemmer
udgjorde 1921 c. 728000, og Sverige er ikke
naaet nær saa langt med sin frivillige
Forsikring som Danmark (se senere). — I Danmark
udøvedes Sygeforsikringen i Lavstiden væsentlig
af de til Lavene knyttede Kasser; efter
Næringsfrihedens Indførelse toges Opgaven op af
frie S., der i Byerne væsentlig var Fortsættelse
af Lavskasserne; paa Landet faar
Sygekassebevægelsen først Bet. omkr. Aar 1870. 1868—84
var Antallet af Sygekassemedlemmer i hele
Landet steget fra c. 29000 til c. 128000. Man
var saaledes naaet ret vidt frem ad
Frivillighedens Vej, og Loven af 12. Apr. 1892 og
senere Love, hvoraf den nugældende af 10. Maj
1915 med Tillæg af 6. Maj 1921, bevarede da
ogsaa Friheden som ledende Princip for
Sygeforsikringen, men ydede samtidig Støtte,
saavel fra Staten som Kommunerne, til saadanne
S., der opfyldte Betingelsen for at opnaa
Statsanerkendelse. Adgangen til som nydende
Medlemmer af de anerkendte S. at modtage de
dermed forbundne Fordele staar aaben for
ubemidlede Arbejdere, Husmænd,
Haandværkere og Næringsdrivende, lavt lønnede
Bestillingsmænd og andre med de nævnte økonomisk
ligestillede Mænd og Kvinder. Hver 3. Aar
fastsættes visse Indtægts- og Formuegrænser som
Betingelse for at være Medlem. Aldersgrænsen
for Optagelse er nedad 14 og opad i Reglen
40 Aar. S. kan foruden fornævnte optage ogsaa
andre som bidragydende, men ikke nydende
Medlemmer. Statsanerkendelsen er betinget af
at S. hviler paa et økonomisk forsvarligt
Grundlag og sikrer deres Medlemmer et
et vist Mindstemaal af Ydelser. I førstnævnte
Henseende kræves det, at S. skal have
et laveste Medlemstal (i Reglen mindst
200), og at Kassernes Indtægter (derunder
Statstilskuddet) skal kunne dække Udgifterne.
En særlig Embedsmand,
Sygekasseinspektøren, skal paase dette og i det hele føre
Tilsyn med og yde Vejledning til S. Disse
er enten stedlig eller faglig begrænsede.
Den Understøttelse, som S. skal yde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
