Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydpolsekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meteorologisk Observationsmateriale og rige
naturhistoriske Samlinger.
De 5 Ekspeditioners Anstrengelser havde
bragt det Resultat, at der omkr. Sydpolen
bredte sig et stort Land, Antarktis ell.
Antarktika, der aabenbart bestod af to Grupper, Øst
Antarktis og Vest Antarktis.
Efter de store Anstrengelser, der var gjorte,
fulgte en foreløbig, men kortvarig Slappelse;
mange fandt, at de opnaaede Resultater ikke
svarede ret til de umaadelige personlige og
økonomiske Ofre. Kun én Stat fortsatte
Forskningen; det var Argentina, som uden at
deltage direkte i den internationale
Antarktik-Forskning dog havde vist denne stor Interesse
og støttet den ved Undsætningsekspeditioner.
Nu overtog dette Land ikke blot den skotske
Station paa Syd-Orkney-Øerne, men oprettede
senere to Stationer, en paa Syd-Georgien og en
ved Gerlache Strædets sydlige Udgang paa 65°
s. Br. Det varede nu ikke længe, før der fra
forsk. Side hævede sig Røster for
Sydpolforskningens Fortsættelse.
I England blev man klar over, at det
tilkom dette Land at føre Scott’s Undersøgelser
videre; man betragtede det som en national
Forpligtelse, og Folk som den berømte
Polarfarer Sir Clements Markham agiterede
ihærdigt i den Retning. Saaledes kom den
anden eng. Sydpolfærd i Stand
(1907—09). Dens Hovedopgave var, det erkendtes
aabent, at naa de to Sydpoler, baade den geogr.
og den magnetiske, dernæst at udforske Kong
Edward VII’s Land og endelig selvfølgelig
videnskabelige Observationer. Til Leder blev
udset Ernest Shackleton (s. d.), der havde
deltaget i Scott’s Ekspedition (1901—04). Ved
private Midler sattes Ekspeditionen i
Scene; men da den kom hjem med glimrende
Resultater, støttede Staten den med 20000 £ St.
Efter at man havde søgt Raad hos bl. a.
Fridtjof Nansen, blev Ekspeditionen udrustet;
der købtes et ældre eng. Skib »Nimrod«, og
den 30. Juli 1907 afsejlede den anden eng.
Sydpolfærd i dette Aarh. fra Themsen. Fra Port
Lyttleton (Ny-Zeeland) bugseredes »Nimrod«
S. paa for at spare paa dets Kul. Der
medbragtes ikke blot 10 Ponnier fra Mantshuriet,
men ogsaa Motorslæde og Automobil, foruden
nogle Slædehunde. Det lykkedes ikke, som
paatænkt, at landsætte Ekspeditionen paa Kong
Edward VII’s Land, ligesom en paatænkt
Overvintring ved Ross-Barrièren ogsaa maatte
opgives. Shackleton gik da i Vinterkvarter ved
Kap Royds i Mc Murdo Sundet, lidt N. f. Scott’s
Vinterkvarter, og »Nimrod« sejlede (22. Febr
1908) tilbage til Ny-Zeeland. I Marts Maaned
foretog nu 6 af Ekspeditionens Medlemmer fra
Vinterstationen en Bestigning af den
nærliggende virksomme Vulkan Erebus, som viste sig at
have to Kratere, et udslukt i en Højde af c.
3300 m og et virksomt i Toppen (4077 m). Det
var 240 m dybt med et Tværsnit af c. 800 m.
Krateret udsendte vældige Masser af
Vanddampe og Svovlgas til en Højde af over 600 m.
I geol. Henseende gav denne Bestigning et
meget værdifuldt Udbytte. Slæderejserne stod nu
for. Efter en Rekognoscering paa
Ross-Barrièren, hvor Motorslæden viste sig uheldig, men
Automobilet gjorde mere Nytte, tiltraadte
Shackleton, med 3 Ledsagere, den 29. Oktbr
1908 sin store Slæderejse mod Sydpolen. 4
Slæder blev trukne hver af sin Ponni. Rejsen
gik først paa den store Isbarrière ved Foden
af Victoria Lands østlige Randbjerge, og deri
26. Novbr passeredes 82° 17′ Br., den hidtil
højeste naaede Bredde. Da Kystbjergenes
Retning, som hidtil havde været sydøstlig,
efterhaanden bøjede østligere, maatte man nu op
over en, som det viste sig, 200 km lang
Gletscher, der kom ned gennem en 60—70 km bred
Port, og som utvivlsomt var Jordens største
kendte Bræ. Shackleton kaldte den
Beardmore-Bræen. Den styrtede sig fra en Højde
af c. 2000 m ned paa Indlandsisen som en
frossen Fos. De 750 km, som man hidtil havde
passeret i 37 Dage paa den flade Is, havde vel
p. Gr. a. Revner og Sne været trælsomme at
komme over, og Ponnierne, som efterhaanden
døde — den sidste paa Gletscheren — havde
haft en haard Tur; men nu begyndte
Strabadserne for de 4 Mænd for Alvor; opad og
fremad skulde man, men det gik langsomt;
Sprækker og Spalter var til Hinder for Fremgang,
men Energien var vidunderlig. Efter 17 Dages
utrolige Anstrengelser var Bræen passeret.
Juleaften befandt man sig paa 85° 55′ Br. og
Nytaarsdag en Grad sydligere i en Højde af
omtr. 3000 m med Proviant til kun tre Uger,
nedsatte Rationer. Der rasede voldsomme
sydlige Storme; de rejsende blev mere og mere
udmattede af Kulden, de nedsatte Rationer og
det haarde Arbejde med at trække Slæderne,
og den 9. Jan. 1909, 72 Dage efter at Rejsen
var tiltraadt, hejstes den Silke-»Union Jack«,
som Dronning Alexandra havde skænket
Ekspeditionen, paa 88° 23′ Br. og 162° ø. L., kun
1° 37′ ell. 24 1/4 danske Mil fra Sydpolen.
Hjemrejsen tiltraadtes med kun 1 Slæde og
begunstigedes af Sydstorme, som man altsaa
havde i Ryggen. Ponniernes Kød var efterladt i
Depoter; men Nydelsen deraf gav Dysenteri, og
man led Hunger; men man maatte skynde sig,
da »Nimrod« ventedes, og man let kunde
risikere en anden Overvintring, om Skibet skulde
vente for længe. Den 28. Jan. naaede man
Isbarrièren, og endelig den 4. Marts kom alle
ved Opbyden af deres yderste Kræfter om
Bord i »Nimrod«, efter at have døjet uhørte
Strabadser og legemlige Lidelser (Skørbug og
Dysenteri og som Følge af knap Kost). 2780
km var tilbagelagt paa 126 Dage Shackleton
har selv aabent erkendt, at det ikke var
videnskabelige Interesser, der havde
drevet ham ud paa Ekspedition — han var
overhovedet ikke Videnskabsmand. Hans
Maal havde været det mere sportslige,
at naa Sydpolen. Men han havde været
ledsaget af Videnskabsmænd paa sin Ekspedition,
og de havde hjembragt betydningsfulde
Resultater. Otte Fjeldkæder med over 100 Toppe og
en Række Bræer var bleven opdagede og
kortlagte. Dertil var der uafbrudt foretaget meteor.
Observationer, der var gjort geol.
Indsamlinger, som viste, at den antarktiske Højslette
havde sin Oprindelse i Jordens Urtid, og med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
