Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Klima) - Sydamerika (Plantevækst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forstyrrelserne i Vindcirkulationen, men ogsaa
Vestenvindens Opstigen giver Nedbør, er
dennes Aarssum overalt over 200 cm, og alle
Aarstider er regnrige. Overtrukken Himmel, Storm
og Slud er det sædvanlige paa denne Kyst.
Paa Østsiden af Bjergene er Vestenvinden tør
og Nedbøren ringe. De fleste Steder er det
særlig Sommeren, der er tør, andre Steder er
den sparsomme Nedbør jævnt fordelt paa
Aarstiderne. Ogsaa det østlige Patagonien
udmærker sig ved stærk Blæst og hyppige Storme.
Plantevækst.
S. kan deles i flg. Vegetationsregioner: 1)
Den ækvatoriale Regnskovsregion,
hvortil slutter sig 2) den
østbrasilianske tropiske Regnskovsregion og 3)
subtropiske Bjergskovsregioner,
som mod Syd gaar over i de subtropiske
Regnskovsregioner paa Cordillerernes
Østskraaning i Bolivia og den nordlige Del af
Argentina og paa Østskraaningen af Plateauet i
det sydlige Brasilien. Over Skovgrænsen breder
sig 4) Højfjeldsregioner, af hvilke
Højfjeldet i den fugtige tropiske Zone betegnes med
Navnet Páramos. Paa begge Sider af det
ækvatoriale Regnskovsomraade ligger 5) de
tropiske Savanneregioner, mindst 3
adskilte Omraader N. f. Ækvator og to Omraader
S. f. Ækvator. S. f. disse ligger de subtropiske
Vegetationsregioner, af hvilke de subtropiske
Regnskovsregioner allerede er omtalt. Omkring
Rio Paraguay og Rio Paraná afløses de
tropiske Savanner af en 6) subtropisk
Savanneregion, som i det sydlige Brasilien,
Uruguay og Dele af Argentina erstattes af en 7)
subtropisk Græsstepperegion. De
regnfattige Egne af S. danner den 8)
subtropiske Ørken- og Buskstepperegion,
som strækker sig langs Vestkysten mellem 5°
og 30° s. Br. og mellem c. 25° og 40° s. Br.
ogsaa omfatter store Landstrækninger Ø. f.
Cordillererne. I større Højde over Havfladen
afløses denne Region af 9) Højsteppen, som
i S. kaldes Puna. S. f. Busksteppen ved
Vestkysten ligger endnu 10) den subtropiske
Makiregion. Mod Syd gaar de subtropiske
Vegetationsregioner i den temp. Zone over i 11)
den tempererede
Regnskovsregion og 12) den magallaniske
Skovregion ved Vestkysten, 13) den
tempererede løvfældende Skovregion paa
Cordillerernes Østskraaning og 14) den
tempererede Buskstepperegion i den
østlige Del af Patagonien.
Den tropiske Regnskov breder sig
over store Arealer i de Dele af den tropiske
Zone, hvor der ingen Tørtid findes, ell. hvor
kun en ell. to Maaneder har mindre rigelig
Regn. Brasilianerne skelner mellem Matto
virgem, den urørte Skov, Urskoven, og
Capoeira, som vokser op paa forladt
Kulturland, og som først, efter at fl. Generationer af
Træer har afløst hinanden, faar den urørte
Skovs Udseende og Sammensætning. Inden for
den urørte Regnskov findes ogsaa forsk. Typer.
I Amazonaslandet betegnes den frodigste
Skovtype med Navnet Eté. Den vokser paa dyb, leret
Jord. Træernes øverste, sluttede Lag er her over
70 m højt, men over dette rager spredte Træer
af endnu større Højde op. Under de høje Træer
vokser lavere Træer af Højde omtr. som vore
Bøge, og under dem er der allerede saa lidt
Lys, at Smaatræer, Buske og Urter ikke længer
danner sammenhængende Lag, men kun findes
som enkelte spredte Individer. Af Palmer er
der ingen, som naar op i øverste Lag, og kun
faa er saa høje, at de naar op i andet Lag.
Derimod spiller de en Hovedrolle i den
spredtvoksende Undervegetation. Af Lianer findes
mange, og Træernes Kroner er bevoksede med
en uhyre Mængde Epifyter, bl. hvilke
Bromeliaceer, Araceer, Cacteer og Bregner spiller en stor
Rolle. En noget mindre rig Type er Capão, hvor
Træerne er noget lavere og vokser mindre tæt,
saaledes at Underskoven er frodigere. Den
synes at findes, hvor den løse Jord er mindre
dyb og mere sandet. I Flodernes
Oversvømmelsesomraade findes Igapó-Skoven, et Vildnis
af Buske, lave Træer, Bambuser og Lianer,
hvorover mellemhøje Træer rager op i tættere
ell. mere aabne Bevoksninger. Bl. Træerne
findes særlig mange Cecropier og Palmer, og i
denne Skov hører det vigtige Kautsjuktræ
Hevea brasiliensis hjemme, medens andre
kautsjukgivende Træarter hører hjemme paa det
tørre Land. De mange overfladiske Skildringer
af Amazonas Skovene, som omtaler de talrige
Palmer, der rager op over de andre Træer,
viser, at Forfatterne til dem kun har set Skoven
fra Floden. Paa særlig sandede og ufrugtbare
Pletter træffer man midt i Regnskovsomraadet
Pletter med Savanne, saaledes paa gamle
tilsandede Flodløb ved Amazonas, særlig i
Mundingsomraadet. V. f. Amazonas Sletterne hører
Kysten mellem 1° s. Br. og 8° n. Br. til
Regnskovsomraadet. Dernæst findes store
Strækninger bevoksede med Regnskov paa
Cordillerernes Nordskraaninger i nogen Højde over
Havfladen og ligeledes i Guayana. Her bringer
Nordøstpassaten Regn, naar den stiger op ad
Højlandets Skraaninger, og paa saadanne
Steder er der derfor ingen Tørtid. I Cordillererne
veksler Regnskoven paa de for Vinden udsatte
Nordskraaninger med Savanne og løvfældende
Skov i Dalene og paa Sydskraaningerne. Adskilt
fra det ækvatoriale Regnskovsomraade ligger
det østbrasilianske Regnskovsomraade fra
Kysten og op ad Højlandets Rand, hvor
Sydøstpassaten ved sin Opstigen bringer Regn. En
Del af dette Omraade har endog mest Regn i
den sydlige Halvkugles Vinter, hvor Passaten
blæser med største Styrke og Stadighed. Skønt
Plantearterne her ikke er de samme som i
Amazonasegnene, er Vegetationens Karakter
dog ganske den samme. Regnskovsomraaderne
byder de ypperligste Betingelser for Kulturen.
Af Korn og Rodfrugter kan tages flere Afgrøder
aarlig, og der er ikke Tvivl om, at disse Egne,
dersom Skovene ryddedes, og Landet blev
opdyrket, vilde være i Stand til at give en meget
tæt Befolkning sit Udkomme, medens de nu
henligger næsten mennesketomme. En anden
Sag er, at de ækvatoriale Egne naturligvis ikke
egner sig til at modtage en Befolkning af
ublandet europ. Race. De Kulturplanter, som kan
dyrkes i Regnskovsomraaderne, er mangfoldige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
