Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 820 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svovlkis - Svovlkis - Svovlklorider - Svovlkulstof - Svovlkvægsølv - Svovllever - Svovlmangan - Svovlmetaller - Svovlmælk - Svovlnatrium - Svovlnikkel - Svovloversyre - Svovlregn - Svovlrod - Svovlsalte - Svovlstikker - svovlsur Ammoniak - svovlsur Magnesia - svovlsurt Natron - Svovlsyre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Elba, hvorfra der faas særlig smukke og
fladerige Krystaller af S. Endelig er Mineralet
uhyre udbredt som Imprægnationsdannelse;
herhen hører de saakaldte Falbaand, som er
S.-imprægnerede Lag i krystallinske Skifere, og
Alunskifrene, hvorved forstaas S.-imprægnerede
Lerskifere; ligeledes kan henregnes herunder
Forekomsten som uregelmæssige Klumper
(Konkretioner) i Kalk, Kridt, Lerarter, Kul o. a. —
paa denne Maade er Mineralet udbredt i
Danmarks Kalksten, — og dets Forekomst som
Forsteningsmateriale.
(N. V. U.). O. B. B.

Svovlklorider. Med Sikkerhed kendes kun
to, Klorsvovl, S₂Cl₂, og Svovltetraklorid,
SCl₄. Det første finder teknisk Anvendelse, da
det kan opløse mere end 60 % Svovl; det er
en mørkegul rygende Olie, der først størkner
under ÷ 80°, og som fremkalder Taarer. Det
fremstilles i det store ved at lede Klor til
smeltet Svovl og anvendes til kold
Vulkanisering af Kautsjuk samt til Fremstilling af
Thionylklorid, Kulstoftetraklorid, Diklorhydrin
o. m. a. Svovltetraklorid, SCl₄, kan
fremstilles ved ÷ 75° af Klor og Svovl som et
fast, hvidt Stof, der smelter ved ÷ 33° og
hurtigt sønderdeles. Thionylklorid, SOCl₂,
er en farveløs stærkt lysbrydende Vædske med
stikkende Lugt. den koger ved 78° og har
Vægtfylden 1,68. Den sønderdeles af Vand til
Klorbrinte og Svovldioxyd og dannes ved
Indvirkning af Fosforpentaklorid paa Svovldioxyd.
Teknisk fremstilles den af Klorsvovl og
Svovltrioxyd, og det derved dannede Svovl
omdannes ved Tilledning af Klor igen til Klorsvovl.
Thionylklorid anvendes i den kem. Industri som
Kloreringsmiddel. Sulfurylklorid, SO₂Cl₂,
fremstilles ved at blande flydende Klor og
Svovldioxyd og tilsætte lidt Kamfer, Iseddike
o. l. som Kontaktsubstans. Det er en farveløs
Vædske, der koger ved 69°, og som med lidt
Vand spaltes til Saltsyre og Klorsulfonsyre,
ClSO₂OH.
S. P.

Svovlkulstof, CS₂ (Kuldisulfid,
Kulsulfid, Kulsvovl), fremstilles i det store
ved Forbrænding af Kulstof i Svovldamp;
Dampene fortættes i et afkølet Forlag. Ren S.
er en farveløs Vædske, der koger ved 47°,
fryser ved ÷ 116° og har Vf. 1,29 ved 0°. Det
har i fuldstændig ren Tilstand en æterisk Lugt,
men lugter i uren Tilstand højst ubehagelig.
S. er let antændeligt og brænder med blaalig
Flamme til Kulsyre- og Svovlsyrlinganhydrid.
Blandinger af Svovlkulstofdampe og Luft
antændes allerede ved 150°. S. er uopløseligt i
Vand, men letopløseligt i Alkohol og Æter. Det
opløser Jod med violet Farve og er et
fortrinligt Opløsningsmiddel for Svovl, Fosfor,
Kautsjuk og Fedtstoffer. S. er et Syreanhydrid; den
tilsvarende Syre er Sulfokulsyre, H₂CS₃,
hvis Salte, Sulfokarbonater, dannes ved
Opløsning af Svovlkulstof i Alkalisulfider. Med
Alkoholer og Sukkerarter danner S. i alkalisk
Vædske Xantogenater, CS₂+C₂H₅ONa=NaS_.CS.
OC₂H₅, hvilket især har Betydning for
Cellulose, da dettes Xantogenat bruges til
Fremstilling af Viskose (Silke), hvortil største Delen af
S. medgaar. Foruden som Opløsningsmiddel
anvendes S. som Udgangsmateriale for mange
kem. Forbindelser, først og fremmest
Kulstoftetraklorid, et andet Opløsningsmiddel, der i
Modsætning til S. ikke lugter og ikke er
brandfarligt.
(O. C.). S. P.

Svovlkvægsølv, se Kvægsølv og
Merkurisulfid.

Svovllever, se Hepar sulfuris.

Svovlmangan, se Mangansulfid.

Svovlmetaller, d. s. s. Sulfider.

Svovlmælk (Lac súlfuris), meget fint
fordelt Svovl, som fremstilles ved Fældning af
højere Kalciumsulfider med Saltsyre: CaS₅+
2HCl=CaCl₂+H₂S+2S₂, som et hvidt
Bundfald, der efter Tørring danner et næsten hvidt,
meget fint Pulver, som kan opløses i
Svovlkulstof. Det anvendes til medicinsk Brug.
(O. C.). S. P.

Svovlnatrium, se Natriumsulfider.

Svovlnikkel, se Nikkelsulfid.

Svovloversyre, Persvovlsyre, H₂S₂O₈, kan
fremstilles af vandfri Brintoverilte og
Svovlsyre ell. ved Elektrolyse af Svovlsyre. Saltene
kaldes Persulfater (s. d.).
S. P.

Svovlregn kaldes Regn, naar den, hvad der
undertiden sker, medfører et gult Pulver,
ligesom Svovlstøv. Pulveret bestaar imidlertid ikke
af Svovl, men er et gulligt Blomsterstøv.
H.-P.

Svovlrod (Peucedanum L.), Slægt af
Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen), fleraarige Urter
med fjersnitdelte Blade og hvide ell. gule
Blomster; Kronbladene er bredt ægdannede og har
en lang indad bøjet Spids. Frugterne er paa
Ryggen fladtrykte og i Randen forsynede med
Vinger, der slutter tæt sammen. Henved 150
Arter. Udspilet S. (P. oreoselinum [L.]
Mnch.) har en 30—100 cm høj, trind Stængel
med 3-dobbelt fjersnitdelte Blade; Svøbbladene
mangler hindeagtig Rand. Den vokser paa høje
Enge og Bakker og blomstrer, ligesom nedenn.,
i Juli—August. I Danmark kun funden paa
Bornholm. Kær-S. (norsk Mælkerod, P.
palustre [L.] Mnch.) har en 80—150 cm høj,
kantet, furet Stængel med 2—3-dobbelt
fjersnitdelte Blade, hvis Afsnit er liniedannede. Roden
indeholder Mælkesaft. Svøbbladene har en
hindeagtig Rand. Alm. i Tørvegrave og fugtige
Enge i Danmark; ogsaa i det sydligste Norge.
A. M.

Svovlsalte, Sulfosalte, se Svovl.

Svovlstikker, se Tændstikker.

svovlsur Ammoniak, se
Ammoniumsulfat.

svovlsur Magnesia, se engelsk Salt og
Magniumsulfat.

svovlsurt Natron, se Natriumsulfat.

Svovlsyre, H₂SO₄, langt den vigtigste af
alle Syrer og et af den kemiske Storindustris
betydningsfuldeste Produkter. I Naturen findes
den i bunden Form i meget store Mængder,
navnlig som Kalcium-, Baryum- og
Magniumsulfat; i fri Tilstand er den væsentlig
sjældnere, men findes dog i nogle varme Kilder, f.
Eks. i Ny Granada og paa Java, hvor den er
dannet ved Indvirkning af overhedet
Vanddamp paa Jernvitriol; Mængden kan stige
indtil 5 gr pr l. I Spytkirtlerne i enkelte Snegle,
f. Eks. Dolium galea, er den paavist i Mængder
indtil 2,5 %. Den fremstilles i Teknikken altid ved
Iltning af Svovl i fri Form eller bundet til
Metaller, medens de i Naturen tilstedeværende Sulfater

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>