Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svovl (Grundstof) - Svovlalkohol - Svovlallyl - Svovlammonium - Svovlantimon - Svovlarsenik - Svovlbad - Svovlbakterier - Svovlbalsam - Svovlblomme - Svovlbly - Svovlbrinte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemfaldende og grøn til blaa i tilbagekastet
Lys. Sættes Æggehvidestoffer til disse
Opløsninger, bliver de mere holdbare; de sælges da
under Navn af Sulfidal som Tilsætning til
Sæber og Salver mod Hudsygdomme.
Ultramarinets blaa Farve skyldes sandsynligvis kolloidalt
S. I Svovlmælk (s. d.) er S. vel meget fint
fordelt, men ikke kolloidalt. Største Delen af S.
benyttes til Bestøvning af Vinstokke og andre
Planter for at dræbe Lusene, samt til Sulfitlud
til Cellulosefabrikation. Til Fremstilling af
Svovlkulstof (og deraf Viskosesilke), til
Svovlfarver, Kautsjuk, Tændstikker, til Svovling af
Vin- og Ølfade medgaar ogsaa betydelige
Mængder.
S. forener sig direkte med andre
Grundstoffer, undtagen med Kvælstof og med Guld. Med
Brint forener det sig først ved højere Temp. til
Svovlbrinte. I sine Forbindelser svarer det til
Ilt og er togyldigt ligesom det sidstnævnte
Grundstof. Dog optræder det ogsaa firegyldigt
og seksgyldigt, saaledes i Svovlsyrlinganhydrid,
SO2, og i Svovlsyreanhydrid, SO3. Til de
iltholdige Baser, f. Eks. KOH, NaOH o. s. v.,
svarer de svovlholdige Baser (Sulfobaser,
Sulfhydrater) KSH, NaSH o. s. v.,
ligesom der til iltholdige Syrer, f. Eks. H3AsO4,
svarer Sulfosyrer, f. Eks. H3AsS4, af
hvilke afledes svovlholdige Salte, saakaldte
Sulfosalte, f. Eks. Na3SbS4 (se
Antimonsulfider).
(O. C.). S. P.
Svovl findes som Mineral mange forskellige
Steder; i mindre Mængde dannes det ret ofte
ved Forvitring af Svovlmetallerne, men
Hovedmassen dannes ved Vulkanerne, hvor man
formoder, at det er fremkommet i Form af
Svovlbrinte, der ved Luftens Indvirkning iltes til S.
I tidligere Tid var de største Lejer paa Sicilien,
hvor der fra gammel Tid har været drevet
Bjergværksdrift paa S., der her ofte
forekommer i meget store, smukke Krystaller. I nyere
Tid har man fundet meget store Lejer i Texas
og navnlig i Louisianna; S. findes her i løst Ler
under saadanne Forhold, at man ikke kan
komme ned til det, hvorfor man udvinder det
paa den Maade, at man pumper hed Vanddamp
ned, hvorefter man kan pumpe det smeltede S.
op. Produktionen er i de enkelte Aar meget
varierende, men gennemsnitlig produceres
henved 300000 t paa Sicilien og omtrent samme
Mængde i Amerika. Ogsaa ved mange af de
islandske Vulkaner er der i Tidernes Løb afsat
en Del S., som i ældre Tid er blevet brudt;
Mængden er dog ikke særlig stor, saa
Brydninger er forlængst ophørt.
O. B. B.
Svovlalkohol, d. s. s. Merkaptan.
Svovlallyl, Allylsulfid, (C3H5)2S, er en
ved 140° kogende Olie, som udgør en
Bestanddel af Løgolien og kan fremstilles ved
Indvirkning af Kaliumsulfid, K2S, paa Allyljodid: 2 C3
H5J + K2S = (C3H5)2S + 2 KJ. Det har en
gennemtrængende løgagtig Lugt.
(O. C.). S. P.
Svovlammonium, d. s. s. Ammoniumsulfid.
Svovlantimon, se Antimonsulfider.
Svovlarsenik, Arsensulfid, se
Arsensulfider.
Svovlbad, Bad, der indeholder Svovl og
Svovlforbindelser; de er dels naturlige (f. Eks.
mange Pyrenæerbade), dels kunstige (50—100 g
Svovllever opløses i et Bad). Benyttes mest mod
visse Hudsygdomme, se Bad, S. 486 og 490.
(Lp. M.). E. F.
Svovlbakterier er en Gruppe af Bakterier,
der omfatter mange, morfologisk meget forsk.
Arter, der imidlertid fysiologisk udgør en
afsluttet Gruppe. Cellerne hos de herhen hørende
Former er karakteriseret ved enten at
indeholde Korn af frit Svovl ell. et rødt Farvestof,
det saakaldte Bakteriopurpurin, undertiden
begge Dele. S. synes helt ell. delvis at skaffe
sig den til Livsfunktionerne nødvendige Energi
ved at ilte Svovlbrinte til frit Svovl, der da
undertiden aflejres i Cellen som Korn. Flere
Former, maaske alle, er i Stand til at ilte
Svovlet videre til Svovlsyre. Svovl og
Svovlforbindelser spiller for denne ejendommelige
Gruppe til Dels samme Rolle (ved
Energifremskaffelsen) som Kulstof for andre Organismer.
Den ved Svovlforbindelsernes Iltning
frigjorte Energi benyttes, navnlig af de farveløse
Former, til Kulsyreassimilation (s. d.). S.
forekommer alm. udbredt i Naturen paa Steder,
hvor der udvikles Svovlbrinte, og de røde
Former, de saakaldte Purpurbakterier, kan ofte
træffes som et slimet rødt Overtræk paa den
raadnende Tang ved vore Kyster. I Modsætning
til de fleste andre Bakterier synes
Purpurbakterierne at sætte Pris paa Lystilgang, og man
har ment, at Bakteriopurpurinet spillede samme
Rolle for disse Organismer som Klorofyllet (se
Bladgrønt) for de højere Planter; i Følge
nyere Undersøgelse af Østerrigeren Molisch
synes dette dog ikke at være Tilfældet.
Til de farveløse S. med Svovlkorn hører
Slægten Beggiatoa, der i flere Arter træffes ved
vore Kyster paa raadnende Tang.
Purpurbakterierne omfatter en Masse
Slægter, dels med, dels uden Svovlkorn. Inden for
denne Gruppe træffer man Kugle-, Stav- og
Skruebakterier, saaledes at denne Gruppe i
morfologisk Henseende danner en fuldstændig
Parallel til de ægte Bakterier. Mange Arter
træffes ved vore Kyster, ofte i enorme
Mængder, saa Tangen over store Strækninger kan
være farvet rød af Bakteriebelægning.
K. A. B.
Svovlbalsam faas ved Kogning af Linolie
med Svovlblomster, indtil der er dannet en
ensartet Masse; Produktet opløses i Terpentinolie.
(O. C.). S. P.
Svovlblomme, Svovlblomster, se Svovl.
Svovlbly, se Blysulfid.
Svovlbrinte, Svovlvandstof,
Hydrothionsyre, H2S, er en luftformig
Forbindelse af Svovl med Brint. Den forekommer i
Svovlkilder, udstrømmer af Jorden i vulkanske
Egne og dannes ved Forraadnelse af
svovlholdige organiske Stoffer, f. Eks. ved Forraadnelse
af Æggehvidestoffer, Tang o. l. S. er kendelig
ved sin ejendommelige ubehagelige Lugt (Lugt
af raadne Æg), der virker i høj Grad giftig ved
Indaanding, er brændbar med blaa Flamme og
giver ved Forbrænding i Luften Vand og
Svovlsyrlinganhydrid. Ved Afkøling og Tryk
fortættes den til en farveløs Vædske, der koger
ved ÷ 61,8° og fryser ved ÷ 85°. I Vand
opløses den og danner Svovlbrintevand,
der hurtig bliver uklar af udskilt Svovl; en
Tilsætning af Glycerin formindsker vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
