Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svineracer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fjernet sig meget fra Stamfaderen, det europæiske
Vildsvin. Da det imidlertid ikke overalt har
været lige meget overladt til sig selv, og da
Udvalget af Avlsdyr, skønt gennemgaaende
irrationelt, ikke alle Steder er ledet ens, kan man
træffe forskellige Typer af langørede
europæiske Hussvin. Navnlig varierer de i
Henseende til Kroppens Længde og Dybde, i
Forhold til Benenes Højde samt i Henseende til
Ørernes Længde. Gennemgaaende vokser de
langsomt (er sildig modne); mange Steder
egner de sig først, naar de er over 2 Aar gl., til
Fedning, og Spækdannelsen er da meget stærk.
Af gode Egenskaber kan nævnes Haardførhed,
Nøjsomhed og Frugtbarhed. Efter
Hjemstavnen bærer det langørede europæiske Hussvin
forskellige Navne.
Ved Siden af det langøred Svin træffes i
Mellemeuropa o. a. St. 2) det kortørede.
Dette adskiller sig fra det før omtalte ved sine
korte, oprette Ører, og ved at Kroppen er
mindre langstrakt. Men i øvrigt ligner de to Former
hinanden, hvad Bygning og Evner angaar. I
Danmark har det kortørede Svin været
repræsenteret af det gamle sjællandske Landsvin.
II. Indiske Hussvin. Ogsaa af disse
findes en kortøret og en langøret Form. 1) Det
kortørede er det kinesiske Svin.
Dette udmærker sig ved sit korte, brede Hoved;
Halsen er kort, svær, Ryggen lang, bred,
hyppig sænket, Brystet bredt og meget dybt,
Krydset langt og bredt ligesom Laarene, Halen kort
og slåp, Lemmerne korte og fine. Farven
varierer, men er hyppig sort, sortegraa eller sort
med rødligt Skær; ofte er Bugen, Fødderne og
undertiden ogsaa Struben hvide; men man
træfler ogsaa sort- og hvidplettede Stammer.
Behaaringen er tynd. Det er overordentlig
triveligt, tidlig modent og opnaar i fedet
Tilstand en betydelig Vægt. I lange Tider har det
været betragtet som Mønsterformen for
Fedesvinet i egentlig Forstand, og det er blevet
benyttet som Krydsningsmateriale flere Steder i
Europa, navnlig i England, hvis mest bekendte
moderne Racer delvis stammer fra kinesiske
Svin. Disses Nedarvningsevne er ogsaa
ualmindelig sikker baade i Henseende til gode og
daarlige Egenskaber. Af disse sidste kan
nævnes en ringe Frugtbarhed og Haardførhed samt
Tilbøjelighed til Fedtsyge. Kødet (Flæsket) er
gennemgaaende for overlæsset med Fedt og af
den Grund ikke velsmagende for europæiske
Ganer. Det kinesiske Svin er udbredt i Kina,
Japan, Siam og andre Dele af Bagindien,
fremdeles paa Øerne i det indiske Ocean og ved
det gode Haabs Forbjerg. Det bærer herefter
forskellige geografiske Navne. 2) Det
langørede indiske Hussvin er det japanske
Maskesvin. Hovedet er kort og bredt, men
Ørerne er lange og hængende, og Huden er
stærkt foldet, ogsaa i Ansigtet. I Frugtbarhed
staar det over det kinesiske Svin, men det
beskyldes for at have Disposition til
Lungesygdomme. Det har været forsøgt som
Krydsningsmateriale i England, Østrig og Tyskland, men
er ikke kommet til at spille nogen Rolle i den
moderne Svineavl.
III. Blandingsformer. Af disse
forekommer der en Del ældre Racer, der
sandsynligvis er Resultatet af Krydsning
mellem europæiske og indiske Svin, samt nogle
yngre Racer, som paaviselig stammer
fra begge Sider, 1) Ældre Racer. Hertil
hører a) det romanske Svin og b) Svinet med
krusede Børster.
a) Det romanske Svin findes i de
europæiske Middelhavslande, repræsenteret ved
mange med geografiske Navne betegnede Racer.
Det udmærker sig ved sine dybe og brede
Former; dets Hoved er forholdsvis kort og
bredt med fortilrettede (ikke hængende),
middellange Ører; Panden er fremstaaende
(Ansigtsprofilen noget konkav), Trynen slank,
Halsen kort og utydelig afgrænset fra de tykke
Kinder fortil og Bovpartiet bagtil. Brystet er
meget bredt og af god Dybde, Ryggen af
Middellængde, bred, næsten lige; Krydset noget
afskydende, Lemmerne ret fine.
Haarbeklædningen er temmelig sparsom, Farven mørk,
vekslende fra askegraa til kulsort, undertiden med
Metalglans. Størrelsen varierer, men er aldrig
saa betydelig som hos det langørede europæiske
Hussvin. Kødet er af god Kvalitet, fint og
gennemvævet med Fedt, og Spæklaget er ikke
skarpt begrænset. Af det romanske Svin, som
har hjemme i Portugal, Spanien, Frankrig og
Italien, er især det neapolitanske Svin
bekendt og vistnok det bedste. Det har været
benyttet til »Forædling« af flere af de engelske
Racer. Det træffes i hele Mellem- og Syditalien
samt paa Middelhavsøerne. En anden Varietet,
hvis Skinker allerede i gammel Tid var bekendt
under Navn af Bayonne-Skinker, lever i
Sydfrankrig og det nordlige Spanien (ved
Pyrenæernes Skraaninger). I Frankrig kaldes denne
Varietet variété béarnaise. Uden for de nævnte
Lande træffes et med det romanske beslægtet
Svin i det sydøstlige Schweiz, det saakaldte
Graubündtner eller Bündtner Svin.
b) Svinet med krusede Børster
staar i Henseende til Taarebenets og Ganens
Form det indiske Svin overordentlig nær. Det
har hjemme i det sydøstlige Europa (Ungarn,
Slavonien, Rumænien, Serbien, Tyrkiet o. s. v.).
Det er af Middelstørrelse med et oventil bredt
Hoved; Ansigtspartiet foran Øjnene er smalt
og Trynen tynd, Ørerne middellange, oprette
eller svagt fortilhældende; Kroppen kort,
Brystet ikke særlig dybt, Ryggen opadkrummet,
noget skarp, Lemmerne temmelig grovknoglede.
Haarlaget er tæt og bestaar af bløde, krusede
Børster. Farven er askegraa til sortegraa over
hele Legemet. Disse Svin er ikke særlig højt
 |
| Fig. 2. Neapolitansk Svin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
