Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svineavl - svinebinde - Svineblom - Svinebørster - Svinedifteritis - Svinedrift - Svinefylking - Svinegummi - Svinehjort - Svinelæder - Svinemel - Swinemünde - Svinemælk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De yngste Svin faar paa denne Maade mest
Proteïn pr Foderenhed. Under almindelige
Forhold stiger Mængden af Foderet fra 3/4—1
Foderenhed daglig til de yngste Svin til 3—3 1/2
Foderenhed til de ældste, og Foderforbruget pr
kg Tilvækst er under almindelige Forhold
4—4 1/2 Foderenhed, men kan i heldigste Tilfælde
holdes nede paa 3. Har man ingen
Skummetmælk, kan nogle af de før nævnte proteïnrige
Fodermidler benyttes, og der skal bruges saa
meget, at der i 1 Foderenhed i det samlede
Foder er omkring 100 gr fordøjelige
Proteïnstoffer. Majs giver blødt Flæsk, men 1/2 Majs +
1/2 Byg eller 3/4 + 1/4 Palmekager giver
tilstrækkeligt fast Flæsk. Fiskemel giver — hvis
det indeholder meget Fedt — blødt og gult
Flæsk med en trannet Smag. Fiskemel saavel
som Blodmel og Kød- og Benmel kan af og til
fremkalde ondartede Forgiftningstilfælde. Den
Slags Fodermidler bør derfor bruges med
særlig Omtanke.
For at opnaa det størst mulige Udbytte skal
den rent handelsmæssige Side af Sagen ogsaa
være i Orden. Blandt andet skal Flæsket være
saltet og Flæskesiderne være tilskaaret paa den
rigtige Maade. Transportforholdene skal være
ordnet tilfredsstillende, og Afregningerne paa
Slagterierne til Producenterne børe foregaa paa
en saadan Maade, at det fineste Flæsk betales
højest; thi kun, naar dette er Tilfældet, faar den
Producent, der har gjort noget for at forbedre
sin Svinebestand, Betaling for sin Ulejlighed og
sine Udgifter, og uden en retfærdig og effektiv
Afregningsmaade vil det blive vanskeligt at faa
Svineproducenterne til at fortsætte med et
Arbejde til Forbedring af vor Svinebestand.
(Litt.: 1) Om Ledelsen af S.: Peter Aug.
Mørkeberg, »Om S.’s Ledelse i
Danmark« [1901]; »Tidsskrift for Landøkonomi«,
Aargang 1896 og 1916; Aarlige Beretninger om
S.’s Ledelse fra Statskonsulent Peter Aug.
Mørkeberg til De samvirkende danske
Andelsslagterier; »Den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske
Forsøg«; »1.—14. Beretning om sammenlignende
Forsøg med Svin fra statsunderstøttede
Avlscentre«. 2) Om Fodringen: Nævnte
Laboratoriums 10., 15., 19., 30. og 42. Beretning).
J. J.
svinebinde (Søv.). Et Skib siges at være
svinebundet, naar det er forankret (fortøjet)
med to skraat udgaaende Ankere fra Forskibet
og to lignende fra Agterenden. Det kan da
hverken af Vind, Sø eller Strøm bringes til at
forandre Stilling.
C. B-h.
Svineblom, se Senecio.
Svinebørster, se Børster.
Svinedifteritis, se Svinepest.
Svinedrift i Skoven var tidligere saa alm.
i Danmark, at Skovene (1688) sattes i Skat
efter deres Evne til at ernære Svin ved Olden;
den Strækning, som kunde afgive Føde til 24
3 Aars Svin, sattes til 1 Td
Skovskyldshartkorn. For godt 100 Aar siden ophørte S.
efterhaanden at være alm.; nu søges den nogle
Steder indført igen, for en stor Del af Hensyn
til Svinenes Sundhedstilstand.
C. V. P.
Svinefylking, se Fylke.
Svinegummi, se Clusia.
Svinehjort, se Hjorte, S. 555.
Svinelæder er et meget holdbart,
rødgarvet Læder, der navnlig fremstilles i Ungarn,
og som der benyttes til Sadelmagerarbejde, i
øvrigt mest til grovere Portefeuillearbejde og
Bogbind. Det er vanskeligt at faa
Svinehuderne godt gennemgarvede.
K. M.
Svinemel kaldes det meget urene og stærkt
klid- og avneholdige Affald, der faas ved Mel-
og Grynfabrikationen, og som navnlig benyttes
til Fodring af Svin.
K. M.
Swinemünde [-’møndə], By i preuss.
Provins Pommern, Regeringsdistrikt Stettin, 57 km
NNV. f. Stettin paa Øen Usedom ved Swine,
den midterste Udmunding af Stettiner Haff i
Østersøen, har (1919) 15587 Indb. (Garnison).
S. danner Forhavnen til Stettin og staar i
Dampskibsforbindelse med Stettin, Rügen og
Kbhvn; dens Havn, hvis Indløb har en Dybde
af 8 m, er en af de bedste ved Østersøkysten
og siden 1850 stærkt befæstet. Fabrikation af
Fiskekonserves, Skibsbyggeri, Dampsavskæreri,
Handel og Skibsfart. S. har siden 1824 været
Søbadested og har aarlig over 20000 Kurgæster.
Efter at Swine 1729 var gjort sejlbar, blev S.
grundlagt og fik 1765 Stadsprivilegier.
(Joh. F.). O. K.
Svinemælk, Svinetidsel, norsk Dylle
(Sonchus L.), Slægt af Kurvblomstrede
(Cikorie-Gruppen), Urter ell. Halvbuske med temmelig
smaa ell. middelstore Kurve, der oftest er
samlede i Top. Kurvene har talrige, taglagte
Svøbblade og er forneden brede, foroven indsnørede;
Avner mangler. Blomsterne er gule. Frugterne
er sammentrykte, ribbede og uden Næb;
Fnokken er haarformet, blød og snehvid; deri fældes
under eet. 40—45 Arter, i den gl. Verden.
Alm. S., Hare-Dylle (S. oleraceus L.) og
Ru S., Stiv-Dylle (S. asper Vill.) er begge
enaarige og 25—80 cm høje; Stængelen er
grenet næsten fra Grunden. Kurvene er smaa og
Svøbet kirtelhaaret. Hos den første er Bladene
fjerfligede, slappe og matgrønne, og Frugten
riflet paa tværs; hos den sidste er de hele ell.
bugtet lappede Blade stive og blanke, og
Frugten er ikke riflet paa tværs. Begge er hyppige
paa Marker og anden dyrket Jord; dog er den
første den almindeligste baade i Danmark og
Norge, især i Haver, hvor den kan være et
slemt Ukrud; de blomstrer i Juni—Septbr.
Ager-S. (Skørtidsel, Aker-Dylle, S.
arvensis L.) er 0,50—1,20 m høj og kun mod
Spidsen halvskærmformet grenet; den er
fleraarig og har bugtede ell. fjerfligede Blade med
hjertedannet og omfattende Grund. Kurvene er
faa og meget store; Svøbet bærer Kirtelhaar.
Den er alm. i Danmark og Norge og blomstrer
i Juli—August; rigelig Formering ved Rodskud.
Ager-S. er et ret ondartet Ukrud, der især
optræder i Vaarsæden, hvor den kan gøre megen
Skade ved at hemme Kornplanternes Vækst.
Kær-S. (S. paluster L.) er ligeledes fleraarig,
1—2 m høj; den adskiller sig fra foreg. ved, at
de nedre Blade er delte, de øvre hele og
lancetdannede, og ved at have talrige Kurve. Den
vokser ved Bredden af Aaer og Fjorde, især
nær Stranden; hist og her i Danmark (ikke i
Norge).
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
