Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svie - Swieciany - Swiecie - Swieten, Gerard van - Swietenia - Swietochowski, Aleksander - Swift, Jonathan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bides eller paa anden Maade forulempes af en
løsgaaende Hund, har Krav paa af Hundens
Ejer at faa Godtgørelse bl. a. for den ham
forvoldte »S. og Smerte«.
A. D. B.
Swieciany [svjæ’tsiany], Svencjany, By
i polsk Wojewodi Wilno, ligger 75 km NØ. f.
Wilno og i Nærheden af Banen fra Daugavpils
(Dvinsk) til Wilno. 7000 Indb. S. har en
rom.-kat. Kirke fra 1514, der er restaureret 1816 og
1846. Byen er en af de ældste i Landet, og dens
Oprindelse er ukendt. 1795 kom den under
Rusland. 1887 led den meget ved en Ildebrand.
(H. P. S.). N. H. J.
Swiecie [’sviætsiæ], tysk Schwetz, By i
polsk Wojewodi Torun, ligger ved Czarna
Wodas (Schwarzwassers) Udmunding i Weichsel.
(1921) 6490 Indb. S. har en Slotsruin med et
højt Vagttaarn, et tidligere
Bernhardinerkloster, nu indrettet til Sindssygeanstalt, et
Progymnasium, et Vajsenhus og Amtsret. Byen
har Fabrikation af Sukker, Skotøj og Træsko.
I forrige Aarh. (1876—82) flyttedes den gl. By,
der laa tæt ved Flodsammenløbet og hyppig
var udsat for Oversvømmelser, til den høje
venstre Bred af Czarna Woda.
N. H. J.
Swieten [’svi.tə(n)], Gerard van.
Læge, f. 7. Maj 1700 i Leyden, d. 18. Juni 1772 i
Schönbrunn. S. var Elev af Boerhaave og
havde studeret i Leyden, men kaldtes til Wien af
Maria Theresia og blev 1745 hendes Livlæge.
Omend hun i sine Breve spotter lidt over v.
S.’s Snurrighed, nød han dog hendes fuldeste
Tillid, og ved at indføre den Boerhaave’ske
Klinik i Wien gjorde han denne By til et
Medicinens Mekka paa samme Maade, som Leyden
tidligere havde været det. v. S. kaldes derfor
ofte den ældre Wienerskoles Fader. Han blev
en mægtig Mand, der ikke blot reformerede
den med. Undervisning, men selve Fakultetet
og det offentlige Sundhedsvæsen. Han
skaffede Hospitalsplads til den kliniske
Undervisning, oprettede nye Lærestole for Medicinens
Hjælpevidenskaber (Botanik, Kemi), skilte
Anatomien ud fra Kirurgien og sørgede for
praktisk Undervisning i dette sidste Fag saavel
som i Fødselshjælp. Han oprettede en bot.
Have, skaffede Laboratorier og indkaldte
dygtige Udlændinge til at beklæde Lærestolene.
Hans nærmeste Hjælper var dog Wieneren
Joseph Quarin, der særligt gennemførte
Hospitalsreformerne, v. S. bragte Wiens kejserlige
Bibliotek op i Højde med Europas bedste. Han
fratog Jesuiterne Retten til at censurere Bøger
og overtog selv Bedømmelsen. Som Chef for
Hærens Lægekorps skrev han et vægtigt
Arbejde om Troppernes Hygiejne i Felten, 1758, og
som Kliniker var han den første, der beskrev
den symmetriske Koldbrand ved
Rygmarvslidelser. Han indførte Thermometrien ved
Sygesengen i Østerrig og kæmpede for Anvendelsen
af en Sublimatopløsning (Liqvor v. S.) ved
Syfilis. Dette Medikaments Sammensætning
skyldes dog næppe ham. Han udgav Commentarii
in Boerhaavii aphorismos de cognoscendis et
curandis morbis, Resultatet (5 Bd) af 30 Aars
Arbejde (1741—76). Hans Statue pryder
Fodstykket til Maria Theresiamonumentet i Wien.
J. S. J.
Swietenia L., Slægt af Meliaceæ, høje Træer
med rødbrunt Ved og spredte, uligefinnede
Blade, hvis Smaablade er glatte, blanke, skævt
ægdannede og langt tilspidsede. De smaa
Blomster i topformede Stande er 4—5-tallige
(med 10 Støvdragere). Kapselen er træagtig. 3
Arter. Mest kendt er S. Mahagoni L.
(Mahognitræ), et 25—30 m højt Træ fra
Vestindien og Peru; om Veddet se Mahogni.
Barken og Frøenes Olie benyttes til
Lægemidler.
A. M.
Swietochowski [svjætå’kåfski],
Aleksander, polsk Forf., f. 1849 (Pseudonym
Okothski), en af Førerne for den saakaldte
positivistiske Retning i polsk Aandsliv i Slutn. af
19. Aarh. I det af ham 1881 grundlagte
Ugeblad »Prawda« forfægtede han sine
humanitære og fremskridtsvenlige Ideer med et
glimrende Formtalent, en dialektisk Skarphed og
en bidende Aandrighed og Sarkasme, som
gennem et Par Aartier gav ham en ledende Stilling
i Warszawas intellektuelle og litterære Liv.
For sin Propaganda valgte han samtidig ogsaa
dramatisk Form, idet han offentliggjorde en
Serie filosofiske og allegoriske Skuespil, i hvilke
dog den glimrende Dialog, den skarpe
Iagttagelsesevne og den store Idérigdom ikke formaaede
at opveje Manglen paa dram. Liv.
A. K.
Swift [svift], Jonathan, eng., satirisk
Forf., f. i Dublin 30. Novbr 1667, d. smst. 19.
Oktbr 1745. Han var af eng. Herkomst, f. efter
Faderens Død; kort efter hans Fødsel vendte
hans Moder
tilbage til
England, og en
Onkel i Dublin tog
sig af Drengen.
Han gik i
Skole i Kilkenny
og kom 1682
til Trinity
College, Dublin,
hvor han viste
sig
udisciplineret og kun med
Nød og Næppe
opnaaede
Graden som
bachelor of arts. Da
hans Onkel
døde, maatte han
forlade
Universitetet; han fik nu en Stilling som
Sekretær hos William Temple, i hvis Hus han med
en enkelt Afbrydelse opholdt sig fra 1688
til Temple’s Død 1699. Under sit Ophold her
opnaaede han Graden som master of arts ved
Univ. i Oxford og traadte i Kirkens Tjeneste.
Her skrev han ogsaa for Temple sin første
Satire The Battle of the Books (1697, først trykt
1704), et Indlæg i den dengang standende Strid
om, hvorvidt de klassiske ell. de moderne
Forfattere er de betydeligste. Fra samme Tid
stammer ogsaa A Tale of a Tub (ligeledes trykt
1704), en hvas og rammende Satire over
Tidens forsk. religiøse Retninger. Da Temple
døde, udgav S. hans politiske Skr; men da han
ikke, som han havde haabet, ved Temple’s
 |
| J. Swift. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
