Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyrikken stillede sig lige saa vel som
Romanen i Politikkens Tjeneste; men »det unge
S.«, der særlig begejstredes af den unge tyske
Digtning, fæstede ikke Blikket paa bestemte
Reformer, kun paa selve Kravet om Frihed,
og den svulmende Digtning blev som Nybom’s
ell. Sommelius’ overdreven og bombastisk; kun
faa udtalte en saa frisk Natursans som
Sätherberg ell. saa varm Naturglæde som
Sehlstedt, der afslutter den lange Række
Idylforfattere, ell. saa utvungen
Sundhedsglæde som hos den ofte kyniske Humorist Vilh.
v. Braun, der brændte af Had til alt
Tyranni. Den politiske Frihedsdigtning ytrede sig alle
Vegne i radikal Kosmopolitisme, men
efterhaanden nationaliseredes den i samlende
Enhedstanke som Panslavisme, Skandinavisme o.
m., og kun de færreste hævede sig til
Patriotisme med videre og dybere Blik som hos de
to betydeligste af »Frihetens sångarätt«:
Sturzen-Becker og Strandberg; men den
ideelle Patos og varmhjertede Forstaaelse af
de Fortryktes Kaar, som udtaltes i deres
Produktion, var næppe helt uden Indflydelse fra
den kunstneriske Realisme, der havde faaet
et saa smukt Udtryk i Runeberg’s Digtning.
Indignations- og Tendensdigtningen blev
saaledes i Lyrikken mildnet til Medfølelse og
Forstaaelse, men Lyrikken blev ikke tilegnet saa
stærkt som Romanlitteraturen; den løb altid
den Fare at blive affærdiget med Prædikatet
smuk, medens Virkelighedsskildringen kunde
give Indtryk af Livet. Som Tidens mindre
Aander begyndte J. L. Runeberg under
Paavirkning fra Tegnér; men hans Samtid
mærkede det næppe, fordi han hurtig optraadte
som Bekæmper af den udbredte Tegnérisme,
og gennem stadige Sejre under personlige
Sjæleoplevelser, ved Studium af Folkelivet og
patriotisk Vækkelse naaede han til sidst sin
Triumf som Salmedigter og historisk
Folkeskildrer; han bragte et friskt og sundt Pust ind i
Litteraturen; men kun faa mægtede at drage
sig hans Eksempel til Indtægt; i Finland
opstod senere Z. Topelius som værdig
Efterfølger i lyrisk Digtning og hist. patriotisk
Forfatterskab, hvortil han føjede en ypperlig
Virksomhed som Forfatter af god Barnelæsning;
men i S.’s Litteratur indtræder Ebbe; man
lever paa, hvad de store Forfattere havde
efterladt, og deklamerer Fyndstederne i den
politiske Digtning. Medens Wennerberg’s
romantiske Studenterlivsviser med det komiskes
Skær af Virkelighed blev indsungne Landet
over, herskede Tavshed i Litteraturen; men da
traadte Rydberg frem, og med ham førtes
Frihedsforkyndelsen ind i et nyt Stadium.
Nyere Litteraturstrømninger
(1860-1925).
Paa Rigsdagen 1840—41 naaede
Oppositionens Hensynsløshed sit Højdepunkt, og
derefter indtraadte Afmattelse, som blev til
Vaabenstilstand ved Tronskiftet 1844, og selv om
Oscar I ikke opfyldte de Forventninger, man
nærede til ham, blev dog flere Reformer
efterhaanden indførte. Da Inddragningsmagten var
afkræftet, og da Repræsentationsreformen 1865
blev gennemført, var den opr. Misfornøjelse
bragt til Ro. Den politiske Digtning maatte
standse af Mangel paa Stof, Skandinavismen
led sit store uhjælpelige Nederlag, da den
under Krigen 1863—64 blev sat paa Prøve. De
ny Forfattere maatte søge ny Ideer for at gøre
sig gældende; der var vel nok talrige Mangler
at afhjælpe paa det politiske og sociale
Omraade; men den unge Digtning standsede
med Beundring over for de indførte Reformer
og kunde ikke fremsætte ny Begæringer, den
søgte da indad for at tolke Hjertets
Stemninger, og ind i det sidste svage Kor af
Efterlignere blandedes ny ungdommelige Stemmer med
Epigonpoesi, som ikke lød meget forsk. fra de
ældre Imitatorer, kun havde de unge modtaget
Impulser fra den Videnskab, som var skudt
frem i de sidste Aartier. Den hist. Forskning
og Sprogvidenskaben var udviklet, takket være
Geijer, Anders Fryxell og Rydqvist. Ogsaa
Naturvidenskaberne modtog efterhaanden en rig
Udvikling, særlig efter at Darwin havde givet
Forskerne et Materiale og en Arbejdshypotese
af lgn. Bet. som i sin Tid Newton, men det var
dog særlig to Omstændigheder, som foraarsagede
den store Videnskabelighed og bestemte
Digtningens Udvikling. Folkeskoleloven 1842
bevirkede, at Folkeoplysningen gjorde stadige
Fremskridt, hvorved Videnskabens Resultater kom
en større Almenhed til Gode, og Digtningen
blev i flere Henseender bestemt af det idealistisk
filosofiske System, som blev fremsat af den
mærkelige og selvstændige Tænker Boström.
Hans Personlighedsfilosofi øvede en stor
Indflydelse paa svensk Tænkning og paa de
filosofisk interesserede, ligesom hans frisindede
Skrifter om Helvedstraffen etc. bragte et
friskere Liv ind i den teologiske Forskning, som
igen blev videre uddybet gennem den senere
opstaaede Bibelkritik.
Den ny Digtning dukkede op i Uppsala og
dyrkedes af en Række unge Skønaander, som
havde stiftet en litterær Klub, »Namnlösa
sällskapet«. Foruden Nordmanden
Dietrichson, der virkede for Udbredelse af Kendskab
til dansk og norsk Litteratur, var der unge
svenske Studenter og Kandidater, og 1863—65
udgav de to Samlinger »Sanger og berättelser
af nio (sju) signaturer«. Disse unge Poeter var
bl. a. E. Bäckström, K. L. Östergren,
E. Björck, C. R. Nyblom, C. D. af
Wirsén, Pontus Wikner og Carl von
Snoilsky. Bäckström’s Udformning af
romantisk Sindelag er paavirket særlig af Hugo,
men hans Følelse mangler Lidenskab, er stille
og afdæmpet. Östergren søgte det harmoniske,
skildrede Hjemliv og Natur med religiøs
Farvelægning; den tidlig afdøde Björck viste i
episke Digte Glimt af frembrydende
Digterevne; Nyblom søgte særlig til Syden, hvis
Natur han friskt og kunstnerisk beskrev, medens
Ödman opnaaede stor Virkning som komisk
Forfatter; men alle søgte de gennem
Oversættelser af Datidens udenlandske Digtning at
bringe Sverige ny Indtryk; det var dog kun
Wikner, Wirsén og Snoilsky, som øvede varig
Indflydelse. Wikner’s Livsgerning laa paa det
filosofiske Omraade, hvor han omformede
Boström’s System; Skønlitteraturen har kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
