Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der indeholder saa meget sublimt og skønt,
er ujævn og ofte kun kraftgeniale ell. svulstige
Udtryk for et forpint og splittet Sjæleliv. Til
disse tre Hævdere af Følelseslivets Betydning
fylkede sig en Række mindre Aander, som paa
det dramatiske og lyriske Omraade hengiver
sig til Fremmaling af deres Hjerters Storm og
Trængsel. Lindegren skrev baade svulstige
og følsomme Digte, Engzell skrev formløse,
kraftgeniale Digte og oversatte Young og
Gerstenberg, Enbom skrev sentimental Lyrik og
ligesom Klas Horn politiske,
frihedsbegejstrede Digte. Det er engelsk og tysk
Paavirkning, som blandes med Indtryk fra dansk
Følelseslyrik (Førskandinavismen) og
opponerer mod fransk Smagsherredømme.
Eftergustaviansk Tid (1792—1809).
I Tiden omkring Gustaf III’s Død led den
svenske Litteratur store Tab, Lidner, Kellgren
og Bellman dør, Thorild forlader Landet, og
den ny Formynderregent G. A. Reuterholm var
fjendtlig stemt mod den gustavianske régime
og Smag; han lugtede revolutionære
Tilbøjeligheder alle Vegne, skærpede hurtig Censuren
trods den straks udstedte Lov, forbød politiske
Ungdomsmøder, og hans Harme over N. v.
Rosenstein’s »Om upplysningen« og
Silfverstolpe’s Mindetale over Fersen lod ham endog
suspendere Svenska Akademiens Virksomhed.
Gustaf IV Adolf’s Regeringstid blev endnu
mørkere; den begyndende Skandinavisme afbrødes
1803 ved Forbud mod Indførelse af danske
Bøger, og dette Forbud udstraktes ikke blot til
at omfatte al fremmed Litteratur, men endog
alle Nyheder fra Udlandet. Kun kort Tid
kunde saaledes Litteraterne finde Plads for
Udtalelse af deres Meninger; de gl. Gustavianer
havde Tilhold i Georg Adlersparre’s forskellige
Tidsskrifter, hvor moderate Oplysningsideer er
raadende, og den frisindede Retning i G. A.
Silfverstolpe’s; men disse Tidsskrifter maatte snart
ophøre, og da Benjamin Höijer begyndte
(1806) at udgive et selvstændigt Tidsskrift,
ønskede Kongen kun eet Tidsskrift i sit Rige,
Höijer’s maatte inddrages. Höijer var den ny
tyske Filosofis selvstændige Bearbejder og
Sjælen i alle frihedsbegejstrede Foretagender; han
samledes i Silfverstolpe’s Hjem med en
ligesindet Kreds, der blev bekendt under Navnet
Juntan. Höijer, Silfverstolpe og Hans Järta var
Politikerne, medens Enbom, Lindegren og Horn
var Digterne for den Entusiasme, Revolutionen
skabte; de politiske Viser var saa skarpe, at de
ikke kom offentlig frem, men spredtes i
Afskrifter. Som Juntan udbredte Sans for
politiske og sociale Reformer, søgte Vitterhetens
vänner (1803) at sprede Kritik og litterær Smag
samt især at vække Interessen for tysk
Litteratur. I disse Aar udkæmpes i det stille Kampen
mellem fransk og tysk Paavirkning, mellem
nøgtern Forstandshævdelse og følsom
Fantasidyrkelse, og denne resulterer i Frembrud af
den romantiske Guldalder, der følger efter den
glansløse Overgangstid, for hvilken Betegnelsen
Jernaar er ganske rammende; Litteraturen er
i sig selv ubetydelig, men i sin Forberedelse for
den kommende Tid er den i høj Grad grøderig,
og kun med den i Forgrunden kunde den
gustavianske Tid faa det Skær af Fest og
Skønhed, som den havde for Romantikernes
Betragtning.
I Overgangstiden har den gustavianske Smag
kun een værdig Repræsentant, Anna Maria
Lenngren, som optraadte i Gustaf III’s
Levetid, men først efter hans Død, paavirket
af dansk Skæmtedigtning, udformede sine
bedste Digte. I sine Satirer skæmtede hun med
Samfundsklassernes Fejl eller rent personlige
Svagheder, hvorved hun fremstillede Smaatræk
af Middelklassens Liv, og i sine Idyller forlod
hun ganske Hyrdestilen og tegnede
Virkeligheden med enkle naturlige Farver, og selv hvor
hun antog Læredigtets eller en sentimentalt
moraliserende Tone, præges Digtningen af en
Friskhed og Noblesse, som vakte Samtidens
udelte Beundring. Frans Michael
Franzén, J. O. Wallin, J. D. Valerius samt
Tengström, Choræus, P. A.
Wallmark og endnu flere mindre betydelige
Digtere er prægede af nyere Smagsretning.
Franzén er den oprindeligste og betydeligste af de
unge Gustavianer, han sluttede sig supplerende
til Kellgren i sin Tro paa Livets ideelle Magter
og paa Menneskesjælens guddommelige
Oprindelse; men efterhaanden omformede hans
friske Livsglæde sig til varm Religiøsitet, der
særlig dvælede i Haabet om Lysets endelige
Sejr. Af hans Salmer optoges en Del i »Den
svenske Psalmboken af år 1819«, men
Hovedbestanddelen er digtet af Wallin. Denne er her
traadt i intimere Forbindelse med den ny Tid
og tolker dens religiøse Stemninger og
aandelige Veltalenhed; men hans
Ungdomsproduktion var akademiske Læredigte og
Selskabsviser, i hvilke han allerede tidligt viste
Tilbøjelighed for Metaforer og uakademiske Fraser.
Langt inderligere er Valerius, der ved sin
musikalske Begavelse nærmest er Forgænger for
Wennerberg’s Studenterdigtning. Tengström og
Choræus var ligeledes den akademiske Smags
tro Tilhængere, men mest trofast var og
forblev dog Wallmark, der brød den ene Lanse
efter den anden med den ny Skole.
Nyromantikken (1809—1830).
Aaret 1809 indledede en politisk og litterær
Nytid, der nød godt af den Følelse af Frihed
og Fred, som raadede i den flg. Tid. De
overstaaede Tab blev Spore til energiske
Anstrengelser; de europæiske Stemninger efter
Napoleon’ Fald trængte hurtig frem, og under
Reaktion mod Oplysningstidens Ideer opstod en
ny Kultur for Videnskab og Poesi, hvor
Fantasien og Følelsen blev satte i Højsædet, og den
dristige Fremfærdstrang giver nu som under
Frihedstiden vigtige Bidrag til den europæiske
Kultur. Det religiøse Liv uddybes, evnerige
Prædikanter optræder sammen med dygtige
Teologer; Hovedlederen er Wallin, men en
fremskudt Plads indtages af den strengt
ortodokse H. Schartau. Forskerne Berzelius,
Agardh, E. Fries og Retzius har ved
Aarhundredets Begyndelse beriget Naturvidenskaberne
med geniale Værker, ligesom Biberg, Grubbe,
Atterbom og Geijer gjorde S. delagtig i de
moderne filosofiske Systemer. Den nationale
Videnskabelighed har ligeledes gjort store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
