Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dalstierna; den førstes poetiske Brevveksling
mellem »Habor och Signill« gav prægnant
Udtryk for svensk Barokstil og for den Retorik,
som vinder bestandig større Terræn i svensk
Digtning, men den var tillige et ikke helt
mislykket Forsøg i Sjælemaleri; Dalstierna’s
berømte Digt over Karl XI, en Samling
versificerede Udbrud og lange Taler af Thalia, Svea,
Rigsstænderne, Karl XI o. fl., er helt igennem
kunstlet og udført i den maniererede Stil. Men
den sirlige Stil havde endnu ikke naaet sit
Højdepunkt, før der rejste sig stærk
Opposition mod dens Smagløshed, den mærkes
allerede hos Karl XI’s Yndling Erik
Lindschöld, hvis elegante og aandfulde Digte
Hoffet selvfølgelig maatte foretrække for
Lucidor’s og Runius’ grove Skæmt. I en Tid, hvor
Aurora v. Königsmarck næsten altid
skrev paa Fransk og Racine’s Iphigenie
opførtes af Hoffets Damer, maatte fransk Indflydelse
gøre sig gældende hos alle Tidens Skønaander;
derfor mærkes en stadig stigende Kamp mellem
svensk og fransk Livssyn. Satiriseringslyst,
Frivolitet og Skepticisme trænger sig frem hos
Tidens Forfattere, men navnlig vaktes den
kritiske Sans, og Mænd som Joh. Gabriel
Werwing og Samuel v. Triewald,
»den svenske Boileau«, indvarsler baade i
digterisk og kritisk Henseende en ny Tid.
Ved Siden af den kunstnerisk udformede
Poesi fremkom imidlertid en Række Forsøg paa
at levere Prosaromaner og Dramaer. De
saakaldte Folkebøger havde en stor Udbredelse i
S. ligesom i Danmark, men det litterære
Publikum havde begyndt at faa Interesse for
Hyrdedigtningen, hvor Analysen af Følelserne har
Overvægten over den Udformning af
Handlinger, som var Særkendet for Folkebøgerne.
Denne Digtning vandt hurtig Indpas i S. og øvede
sin Indflydelse paa Hoflivet under Dronning
Christina; foruden henved en Snes
Oversættelser frembragtes to originale Romaner
»Stratonice« af Urban Hjärne og et ufuldendt
Brudstykke af Leyoncrona; den første, en Skildring
af et erotisk Gemyt, giver i al sin Naivitet
tydelig Forestilling om en datidig ung Drømmers
Tankegang, medens Brudstykket mere er
anlagt paa at blive en virkelig Hyrderoman. Ved
Siden af disse to Romaner er de andre Forsøg
i pittoresk og fantastisk Skildring ganske
ubetydelige, skønt Verelius’ Rejseskildring
interesserer ved sin Satire og Karaktertegning, og
O. S. Lemwijk har gjort sig fortjent ved
paavirket fra Frankrig at tegne sin Samtid i
»Karakterer«, og Olaus Rudbeck gjorde ved
»Seignieur Hans Hanssons drömmar« et Forsøg i
Retning af moralsk Ugeskrift. Dramaet
udvikledes ret langsomt. Hoffet lod franske Skuespil
opføre, og kun faa var saa heldige, at de som
Stiernhielm kunde glæde sig ved Hoffets
Bevaagenhed og Interesse for deres »Balletter«, og
det teaterinteresserede Publikum kunde blive
tilfredsstillet ved de talrige udenlandske
Skuespillertrupper, som berejste Landet. Foruden
Stiernhielm var der kun Urban Hjärne, som
forstod at benytte de givne Forhold; den
sidstes teknisk fortrinlige »Rosimunda« indleder
den dram. Virksomhed i S., og denne fik en kort
Kulminationsperiode fra 1682 til 1691, under
hvilken Johan Celsius, Isak Börk o. fl. lod
antikiserende Dramaer opføre, men ingen af de
nævnte Forf. var i Stand til at opretholde
Teatret, da dets Beskytter Lindschöld døde,
og da en ny Trup ankom, maatte dens
Virksomhed ophøre.
»Frihetstiden« (1718—72).
Den karolinske Stormagtstid sluttede med
Karl XII’s Død, og den paafølgende lange
Fredstid kom vel tilpas til Fremme af Landets
Kultur. Den aandelige Bevægelse tog stærke
Tilløb i de første Aartier og udfoldede sig
kraftig og mangfoldig under Paavirkning fra
England, Frankrig og Danmark. Allerede det
religiøse Liv viser Paavirkningen fra fremmede
Strømninger. Pietismen kom fra Tyskland og
havde af Dippel modtaget en selvstændig
Udformning, der vandt Tilslutning i S., idet Erik
Tollstadius og flere udmærkede Prædikanter
paavirkedes af den, men den bredte sig desuden
til Hovedstadens Lægfolk. Herrnhutismen vandt
ogsaa Udbredelse, og skønt dens Forkyndere
Rutström o. fl. led under Forfølgelse, vandt
den dog stor Tilslutning i det brede Lag. Ved
Siden af disse separatistiske stod en Række
statskirkelige Prædikanter, bl. hvilke Anders
Nohrborg særlig erhvervede sig stor Menighed; men
Tidens ejendommeligste Forkynder var den
berømte Mystiker Emanuel
Swedenborg, hvis Aandeseen og
Kærlighedsforkyndelse i Sammenhæng med hans symbolske
Bibelfortolkning mægtig bidrog til Udvikling af
religiøst Liv. Den Stræben efter Frihed og
uhildet Forskning, som er dette Aarh.’s
Særkende, viser sig kun glimtvis i Teologien og i
den sparsomt frembrydende religiøse Digtning;
men paa det videnskabelige og litterære
Omraade viser den sig tydelig, og navnlig paa
Filosofiens og Naturvidenskabernes Omraade.
Anders Rydelius’ kartesianske System og
hans Benyttelse af Modersmaalet lagde en
udmærket Grundvold, men selv de nyeste tyske
og engelske Systemer vinder Indgang i Sverige.
Missionæren Pehr Hogström giver en let
tilgængelig Behandling af Spørgsmaal inden for
den naturlige Religion, og Anders Knös, Nils
Wallerius, Peter Forskål, Erik Eklund o. fl.
fremfører forsk. Fordringer m. H. t. filos.
Udtryk, der slutter sig nærmere til Livet, m. H. t.
Opdragelse o. s. v., og alle filos. Forf. udtaler
Skepticisme. Men det er dog særlig inden for
de eksakte Videnskabers Omraade, at svenske
Forskere fejrer deres Triumfer. Navnene E.
Swedenborg, Anders Celsius, Wallerius,
Torbern Bergman og ganske særlig Karl v. Linné
kastede Glans over svensk Forskning og
forhøjer den saa meget, at kun faa Landes
jævnstilles med den. Tidens utilistiske Tendens og
Oplysningsstræben har her givet sig storslaaet
Udtryk. Den patriotiske Videnskab,
Historieforskningen, den politiske, juridiske og
økonomiske Forskning samt Sprogvidenskaben
udvikles med en Iver, som viser Sandheden af den
ofte gentagne Udtalelse, at Frihedstiden
erstatter den manglende krigerske Stordaadstrang
med en tilsvarende Higen efter videnskabeligt
at naa det højeste. — Historieskrivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
