Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Landbrug) - Sverige (Skovbrug)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Laan til 22128 Jordbrug og 11672 Bosteder med
en Laanesum for begge Slags af c. 137 Mill. Kr.
De større Landbrug faar deres Prioriteter
fra forsk. Laaneinstitutioner som
Hypotekforeninger, Banker o. l. og har, indtil nævnte Lov
kom, haft lettere ved — alle Forhold lige — at
skaffe sig Laan.
Interessen for Husdyrbruget har været stærkt
stigende i S. i den sidste Menneskealder, og
her ikke mindst for Svineavlen. Efter
Kreaturtællingen 1919 fandtes der i S. Heste 715681,
Kvæg 2550828, Svin 716783, Faar 1563654,
Geder 133150, Høns 4828899, Rensdyr 168246. I
Forholdet til Befolkningen er »den samlede
Kreaturstyrke« ret betydelig, og den staar ikke
saa lidt over det europ. Gennemsnit; men i
Forhold til Arealet er den kun ringe, hvilket
skyldes de mange Skove og de mange øde
Fjeldpartier. Husdyrbrugets Forbedring
fremmes gennem Præmieringer, Kaaringer,
Stambogsføring, Konkurrencer o. s. v., og ledes
gennem Avlsforeninger med værdifuld
Assistance af Husdyrbrugskonsulenter. Hesteavlen
har længe været stærkt fremme, ikke mindst i
de sydligere Egne af Landet, og der er drevet
Avl af Halvblod — særlig af tysk Afstamning —
og af Trækheste, hvor Interessen i de
allersidste Aar især har samlet sig om Belgieravlen.
Til Forbedring af de hjemlige Kvægracer og
til Renavl er der i de sidste Aartier indført en
hel Del Avlskvæg: Ayrshire, Korthorn,
Hollændere, Jersey o. fl. Racer, hvorigennem
Kreaturbestanden i S. bliver betydelig mere blandet
end i Danmark. I Bjerglandskaberne, særlig i
Dalarne og Härjedalen, drives Kvæget ligesom
i Norge op paa Fjeldgræsgangene om
Sommeren. Svineavlen har som nævnt taget et stærkt
Opsving i de sidste Aar, hvilket staar i nøje
Forbindelse med Mejeribrugets Fremgang.
Mange Slagterier er anlagt og heraf 32 som
Andelsslagterier. Gennemsnitskvaliteten af
Flæsket er i stadig Fremgang, hvilket ogsaa i S.
skyldes Krydsning med eng. Svineracer. For
Mejeribrugets Fremgang har der i den sidste
Menneskealder været arbejdet energisk; baade
fra Hushällningssällskapernes og fra Statens
Side har Arbejdet været støttet. En Mængde
Andelsmejerier er bleven oprettet, fra 1919
angives der at være 625 af saadanne foruden en
stor Mængde af Herregaardsmejerier og
Fællesmejerier. Mejerierne arbejder i det
væsentlige efter de samme Metoder som i Danmark
og har som der den meste Opmærksomhed
henvendt paa Produktion af let saltet Smør.
Ægproduktionen kan ogsaa vise god Fremgang.
Den stigende Produktion af
Landbrugsprodukter kan dog vanskeligt holde Trit med
Hjemmemarkedets voksende Forbrug, saa
Udførselen for de enkelte Grupper enten bliver
stillestaaende ell. endog aftagende.
En ikke ringe Andel i Fremgangen har
Landbrugsundervisningen haft. Den ældste
Landbrugsskole skriver sig fra 1835 og blev
stiftet af Edvard Nonnen, nu findes der en ell.
11. Landtmannaskoler ell. Landbrugsskoler i
hvert Len, ogsaa for Smaabrugere er der
oprettet Skoler. Højskolerne har ogsaa haft stor
Bet. for Landboungdommens Udvikling i S.
Der findes to Undervisningsanstalter, som
giver en videregaaende teoretisk Undervisning
end Landbrugsskolerne, nemlig
Landbruksinstitutet ved Ultuna (aabnet 1848) og
Landtbruks- och mejeriinstitutet ved Alnarp (aabnet
1868). I Sthlm findes et Veterinærinstitut.
Tillige findes der rundt i Landet en hel Del mere
specielle Fagskoler: Mejeriskoler, Fiskerskoler,
Havebrugsskoler, foruden en hel Del Kursus
for Kontrolassistenter, Forvaltere, Fodermestre
o. s. v.
Foraaret 1900 oprettedes
Landbrugsministeriet (Jordbruksdepartementet). Omtr. 100 Aar
ældre, nemlig oprettet 1811, er det kgl.
Landtbruksakademien, der paa een Gang er en
videnskabelig Anstalt og praktisk arbejder for
Landbrugets Udvikling. Fra gl Tid af findes der i
hvert Len en Landboforening, de saakaldte
Hushällningssällskaper, der omfatter store og
smaa Landbrugere, og som forvalter en Del af
Statens Midler, saaledes bl. a. Laanene til
Oprettelse af Smaabrug, og under disse Selskaber
tjener en hel Del Landbrugskonsulenter,
Vandrelærere og Fiskeritjenestemænd. Af andre
Landbrugssammenslutninger kan nævnes:
Svenska mosskulturföreningen, Sveriges
utsädesförening, Svenska Betes- och vallföreningen,
foruden en Mængde Avlsforeninger til Fremme af
de forsk. Avlsretninger inden for de enkelte
Husdyrgrene, tillige Havebrugsforeninger,
Egnehjemsforeninger, Indkøbsforeninger,
Salgsforeninger; af de to sidstnævnte Slags er der
en Del som Andelsselskaber. Andelsbevægelsen
har dog i S. ikke haft den Udbredelse som
f. Eks. i Danmark, hvilket nok har sin Grund
i Landbrugets mere uensartede Præg og den
Isolerethed, Naturforholdene giver en hel Del
af Bygderne.
N. S.
Skovbrug.
Skovene er en af S.’s væsentligste
Indtægtskilder, men desuagtet kan Skovbruget ikke siges
at spille nogen fremtrædende Rolle i Folkets
Næringsliv. En af Grundene hertil ligger i, at
der i S. er megen Skov, c. 51 % af Arealet;
man har derfor fra gammel Tid kunnet
indskrænke sig til en Skovbenyttelse uden at
behøve synderligt Arbejde for Genfrembringelse
af Træer i de borthuggedes Sted, saa meget
mindre som Selvforyngelsen i mange Skovegne
er gaaet let for sig. En anden Grund ligger i
Ejendomsforholdene, idet der almindeligvis til
et Agerbrug, selv om det er lille, hører et
delvis skovbevokset Areal, hvor Ejeren selv
hugger det Træ, han har Brug for, medens
Arealet samtidigt er Græsgang for hans Husdyr
(»Beteshage«) i løs Drift. (Derfor talrige Hegn).
Paa meget store Strækninger er der dog efter
Skovens Omhugning kommet nøgen Ørken ell.
øde Hede ell. i bedste Fald værdiløst Krat.
Derfor har der ogsaa mellem de Sagkyndige
hersket Frygt for, at den aarlige Hugst
oversteg Skovens aarlige Tilvækst, saaledes at
Skovene vilde aftage; hermed fulgte da en Stræben
efter at skærme Skoven. For de nordlige Dele
af S., hvor der især er megen Skov, er der
for længst udstedt en saakaldet Dimensionslov,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
