Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 710 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Finansvæsen) - Sverige (Hær og Flaade)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rigsbanken. De indbragte netto i 1924—25
henholdsvis a) 13,9, b) 18,5, c) 30,6, d) 10,7, e) 5,7
og f) 14,0 Mill. Kr, tilsammen 93,4 Mill. Kr.

Man vil af foranstaaende Oversigt se den
vældige Stigning i Statens Indtægter mellem
1911—15 og 1916—20, der væsentlig skyldtes den
ved Verdenskrigen skabte Situation, og som
forholdsvis falder stærkest paa de direkte Skatter,
indenfor hvilke der skabtes nye Former
(Krigskonjunkturskatter). Derimod steg de indirekte
Skatter meget langsommere, idet navnlig
Tolden svigtede, bl. a. p. Gr. a. den ringere
udenlandske Vareudveksling og Skattelempelser
(Livsfornødenheder). Senere har der været den
modsatte Bevægelse, idet de direkte Skatter,
som Oversigten viser, er aftaget, de indirekte
steget, saaledes at Talforholdet mellem de to
store Skattegrupper nu nærmer sig til
Forholdet før Krigen. Til de virkelige Indtægter
kommer yderligere de ekstraordinære, der berører
Formuestatus, nemlig Kanitaltilførsler og
Indtægter ved Laan, som i 1924—25 udgjorde
henholdsvis 32,7 og 39,7 Mill. Kr, saaledes at
Statens samlede Indtægt i det nævnte Aar
udgjorde 725,9 Mill. Kr.

Statsudgifterne udgjorde i 1924—25 (i Mill. Kr):

	Virkelige Udgifter	Udgifter til Kapitalforøgelse	Tilsammen
1924-25	614,0	142,0	756,0

Blandt de virkelige Udgifter i 1924—25
nævnes som nogle af de betydeligste, angivet i Mill.
Kr, Forsvarsvæsenet 154,8, Socialdepartementet
77,6, Finansdepartementet 45,1,
Kultusdepartementet 123,5, Renter af Statsgælden 77,2.

Sveriges Statsgæld holdt sig gennem hele det
19. Aarh. forholdsvis lav; den udgjorde
saaledes i 1860 42,0, i 1880 230,5 og i 1900 343,1
Mill. Kr, men den voksede saa i det 20. Aarh.
ret hurtigt til 543,4 Mill. Kr i 1910, 854,9 i 1915,
1496,5 i 1920 og 1733,5 i 1925. Trods den stærke
Stigning i det 20. Aarh. hører Sverige dog
sammenlignelsesvis stadig til Staterne med en
lav Statsgæld, navnlig naar Hensyn tages til
Statens betydelige Aktiver. Af de 1733,5 Mill.
Kr faldt 1662,8 paa Obligationslaan, hvis
Forrentning varierede fra 3 til 6 %. I de senere
Aar har Staten søgt Laan ved Udstedelse af
Præmieobligationer. Derimod har den
svævende Statsgæld kun spillet en lille Rolle i Sverige,
naar undtages Forholdene under
Verdenskrigen, da Staten blandt andet gennem Rigsbanken
optog betydelige Laan hos de private
Banker, hvilke Laan imidlertid hurtigt
nedbragtes.

I 1925 beløb Statens Aktiver sig til over 3
Milliarder Kr, der falder paa et stort Antal
forsk. Poster. Som nogle af de betydeligste af
disse nævnes her (angivet i Mill. Kr):
Statsmedelfonden c. 218, Telegrafvæsenet c. 285,
Statens Jernbaner c. 1090, Statens Vandfald c. 313,
Stadsdomæner c. 416, Rigsbanken 124, Statens
Aktier 160, Fonden for stærke Drikke c. 71,
Jernbanelaanefonden c. 70 og
Egnahemslaanefonden c. 135.

Om Kommunernes Indtægter og Udgifter (i
Mill. Kr) gives flg. Oplysninger:

	1911-15	1916-20	1922
Indtægter	226,4	547,1	837,0
Udgifter	243,8	587,6	783,7

Som man ser, stiger Kommunernes Budget
mindre stærkt end Statens under
Verdenskrigen, men Stigningen fortsættes til Gengæld
efter Krigen.

Kommunernes Gæld beløb sig i 1922 (i Mill.
Kr) til 1269,1, heraf faldt paa Landstingene
(svarer omtr. til vore Amtskommuner) 58,0, paa
Landkommunerne 167,5 og paa Bykommunerne
1043,6. Aktiverne beløb sig for alle
Kommuner til c. 2155 Mill. Kr, saa at der er et
betydeligt Overskud.
C. T.

Hær og Flaade.

S.’s Hærvæsen hviler paa den i 1925 af
den sv. Rigsdag vedtagne Forsvarsordning.

Hærens Mandskab er dels frivillige (fast
ansatte), dels værnepligtige. De frivillige antages
paa 2—4 Aar, og Tjenestetiden kan forlænges
1/2—2 Aar ad Gangen.

Formaalet med de frivilliges
Uddannelse er at give dem de fornødne milit.
Kundskaber for at kunne udfylde de lavere
Befalingsmandsgrader; ved Siden heraf giver man
dem en almen Uddannelse, som kan være dem
til Nytte efter Tjenestetidens Afslutning. Den
aarlige Tilgang af frivilligt Mandskab er c.
2000 Mand.

Værnepligtig er enhver sv. Mand fra
det 20.—42. Aar. Værnepligten aftjenes i
»Beväringen« og i Landstormen. Tjenestepligten i
Beväringen er 15 Aar, deraf 11 Aar i første
og 4 Aar i andet Opbud. I den Tid, den
værnepligtige ikke hører til Beväringen — i
Reglen 8 Aar —, hører han til Landstormen.
Værnepligtige, der er Studenter e. l., ell. som
har haft Ansættelse i Hæren i en vis Tid (2
Aar), hører til 1. Opbud under hele deres
Tjenestetid i Beväringen. Værnepligtige, der har
med. Embedseksamen, Dyrlæge-,
Tandlægeeksamen, farmaceutisk Eksamen eller
Afgangseksamen fra en højere tekn. Læreanstalt,
hører til Bevaringens 1. Opbud under hele deres
Værnepligtstid.

Den aarlige Tilgang af Studenter o. l. er
1000-1100.

Der udskrives aarlig til
Linietjeneste (foruden værnepligtige af
Studenterkategorien):

til	Fodfolket	17193
-	Rytteriet	595
-	Artilleriet	2835
-	Ingeniørtropperne	1110
-	Trainet	1200
-	Intendanturtropperne	350.

Til Marinen og Kystartilleriet udskrives
tilsammen 3400. Af Resten af de tjenstduelige
værnepligtige udtages indtil c. 7000 til
Erstatningsreserven. Dennes Opgave i Fredstid er
hovedsagelig at udføre milit. Arbejdstjeneste;
ved Mobilisering indgaar de til
Erstatningsreserven udskrevne i Depoterne, for at de,
efter at være uddannede, kan anvendes, dels
til at erstatte Afgangen ved Felthæren, dels til
efter Behov at opstille nye Afdelinger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>