Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svendsen, Johan Severin - Svendsen, Nicolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dirigerede han sin D-Dur-Symfoni i »Gewandhaus« og
opnaaede baade som Komponist og Dirigent en
fuldstændig Succes. Han skrev i denne Tid
Violoncelkoncerten Op. 7. Høsten 1871 overtog han
for et Aar Dirigentposten ved
»Euterpe«-Koncerterne, fuldendte den symfoniske Indledning
til »Sigurd Slembe«, der saa blev opført i
»Euterpe«, og i Løbet af Vinteren blev
Violinkoncerten spillet i »Gewandhaus« af Robert
Heckmann. Efteraaret 1872 vendte han hjem til Oslo.
Her havde Edvard Grieg Aaret før stiftet
Musikforeningen, der vel trængte til den Støtte,
den kunde faa i S.’s overlegne Evner som
Dirigent; dels sammen med Grieg, dels alene
ledede han nu Foreningens Koncerter, der fik nyt
Liv. Ved Siden heraf udfoldede han megen
Virksomhed som Lærer, samtidig som han
komponerede flittig. Fra Efteraaret 1872 til
Foraaret 1877 skriver sig: »Sørgemarch« over Karl
XV, Orkesterlegenden »Zorahayda«, Op. 11,
Kroningsmarch og den store Festpolonæse, flere
Bearbejdelser af Folkeviser for Strygeorkester,
Orkesterfantasien »Romeo og Julie«, Op. 18, de
»4 norske Rapsodier«, Op. 17, 19, 21 og 22, hans
2. Symfoni, B-Dur Op. 15, og Lejlighedsarbejdet
»Norsk Kunstnerkarneval«. Efteraaret 1877 drog
S. atter til Udlandet. I Leipzig dirigerede han i
»Gewandhaus« sin anden Symfoni under stort
Bifald, og 1878 opførtes i London hans
Kammermusikværker, Oktetten, Kvintetten og
Kvartetten under stort Bifald. Efteraaret s. A. slog
S. sig ned i Paris, hvor hans
Kammermusikværker opførtes i Koncertselskabet La
Trompette, og en af hans norske Rapsodier spilledes
hos Pasdeloup. 1880 vendte han saa hjem og
overtog samme Efteraar atter Ledelsen af
Musikforeningen i Oslo. For Udviklingen og
Forstaaelsen af Instrumentalmusikken som for
norsk Musikliv i det hele har S.’s Ledelse af
Musikforeningen i Oslo været af den største
Bet., og Førsteopførelsen for Norge af flere af
Musiklitteraturens største Værker, blandt andet
Beethoven’s 9. Symfoni, er knyttet til S.’s Navn.
Oktbr 1882 gav han i Kbhvn to Koncerter, som
til fulde bekræftede hans Ry som ypperlig
Dirigent og tillige gav Anledning til, at han
Sommeren 1883 modtog Tilbudet om at blive
Kapelmester ved det kgl. Teater i Kbhvn.
Foraaret 1886 gav han saa sin Afskedskoncert i
Oslo under den varmeste Tilslutning fra
Publikums Side, og efter et Besøg i Sthlm, hvor
han for første Gang optraadte, og hvor han
under begejstret Bifald gav to Koncerter paa
den kgl. Opera, flyttede han Sommeren s. A. til
Kbhvn. Under sin Stilling som Kapelmester ved
det kgl. Teater udfoldede S. en betydelig
Virksomhed. Af dram. Arbejder, som under
ham er komne til Opførelse for første Gang,
skal her foruden en Række ny danske Operaer
nævnes Wagner’s »Den flyvende Hollænder«,
»Valkyrien«, »Siegfried« og »Ragnarok«, Verdi’s
»Othello«, »Falstaff« og »Aïda« og en Række ny
ital. og fr. Operaer. Ved Siden af
Teatervirksomheden gav han stadig hvert Aar flere store
Orkesterkoncerter, hvor foruden Klassikerne
betydelige, særlig russ. og fr., Værker er
komne til Opførelse, og endelig blev der lagt stort
Beslag paa hans Tid og Kræfter som
Overdirigent for de kbhvn’ske Mandssangforeninger.
Under sit Ophold i Kbhvn fejrede han gentagne
Gange Triumfer baade som Dirigent og
Komponist i Europas store Byer, som Wien,
Petrograd, Moskva, London, Bryssel, Helsingfors etc.
Paa de nordiske Musikfester i Kbhvn 1888 og i
Sthlm 1897 optraadte han, ligesaa ved
Musikfesten i Bergen 1898 og ved de norske
Koncerter i Paris 1900, ligesom han gentagne
Gange besøgte sin Fødeby, hvor han optraadte i
Musikforeningen og paa Nationalteatret. 1908
tog han efter 25 Aars Tjeneste Afsked fra det
kgl. Teater i Kbhvn.
S. var som skabende Kunstner en sjældent
harmonisk udviklet Personlighed, og det frejdige,
aabne, friske og mandige, som særlig
karakteriserer hans Tonedigtning, staar i nøje
Sammenhæng hermed. Allerede i hans første Opus
dækker Form og Indhold hinanden
fuldstændig, der er ingen Famlen, intet Forsøg paa
unaturlig Opskruen ell. forloren Dybsindighed;
det er sund, kraftig, ærlig og bevidst Kunst.
Og som han begyndte, fortsatte han. De
korte, friske og skarptskaarne Motiver bliver
vel med Aarene betydeligere og dybere, men
de udvikles inden for den klassisk-symfoniske
Forms Ramme altid paa samme klare Maade,
uden Overlæsselse og unødige Sidespring. Han
ejer vel ikke det store patetiske Drag, men en
mandig, dyb og varmtstrømmende Lyrik, som
særlig i de langsomme Satser af hans
Symfonier og Kammermusikværker finder de
skønneste Udtryk. Hertil kommer et Fond af
Humor, der snart som i Scherzoen giver sig
Udslag i elskværdigt, smittende Lune, snart kan
stige til overgiven Munterhed som i
»Pariser-Karnevalet«. Et mesterligt Herredømme over
alle instrumentale Udtryksmidler giver det hele
Relief. S.’s Tonedigtning bæres rytmisk,
melodisk og harmonisk helt af en national
Understrøm; den er med de brede, klare Linier,
friske Lyrik, lyse, lune Humør helt østlandsk.
S. modtog mange Udmærkelser og var bl. a.
Medlem af »Kgl. musikaliska akademien«,
Stockholm, »Matschappij tot bevordering van
toonkunst«, Holland, Philharmonic society, London,
Institut de France (Académie des Beaux-Arts),
Académie royale des Sciences, des Lettres et des
Beaux-Arts, Belgien. (Litt.: Aimar
Grønvold, »Norske Musikere«; »Biogr. Leksikon«,
XVII).
I. H.
Svendsen, Nicolai, Amtsskolekonsulent,
sønderjysk Forf., f. i Skærbæk 10. Aug. 1878,
gennemgik Tønder Seminarium og var 1894—97
Lærer i Sydslesvig og i Holsten. 1897—99 opholdt
han sig i Kbhvn, først som Lærer ved Skt Petri
Drengeskole, derpaa som Elev ved Statens
Lærerhøjskole. Han gik saa over til
Bladvirksomhed i Nordslesvig, var indtil 1904 knyttet til
Dagbladet »Hejmdal« i Aabenraa som
Medarbejder og ansvarhavende Redaktør, men blev saa
politisk Redaktør af
»Dannevirke-Modersmaalet« i Haderslev. I denne By blev han snart en
af Danskhedens Ledere, hvorfor det faldt
naturligt, at han i Overgangstiden 1920 af den
internationale Kommission konstitueredes som
Borgmester og Politimester her. Efter
Genforeningen ansattes han som Amtsskolekonsulent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
