Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sweet, Henry - Svegder - Svehla, Antonin - Sveinbjörn Egilsson - Sveinbjörnsson, Sveinbjörn - Sveinbjörnsson, Þórður - Sveinn Pálsson - Sveinsson, Benedikt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
offentliggjorte i Transactions of the Philological Society
(Danish Pronunciation, 1873, Sounds and Forms
of Spoken Swedish, 1878, Russian Pronunciation,
1878, Spoken Portugueze, 1883, Spoken North
Welsh, 1884). Af sit eget Modersmaal i dets
talte Skikkelse leverede han mønsterværdige
Skildringer i »Elementarbuch des
gesprochenen Englisch« (Leipzig 1885, 3. Udg. 1895) og
Primer of Spoken English (Oxford 1890, 3.
Udg. 1908). Ved Siden deraf har han virket
for Studiet af Oldengelsk ved Lærebøger (bl.
a. Anglo-Saxon Reader [Oxford 1876, 7. Udg.
1894]), ved en Ordbog The Student’s Dictionary
of Anglo-Saxon (Oxford 1897), og ved
fortræffelige Udgaver af Tekster (King Alfred’s
West-Saxon Version of Gregory’s Pastoral Care
[London 1871], King Alfred’s Orosius [smst. 1883],
The Oldest English Texts [smst. 1885]). Eng.
Sproghistorie og Grammatik har S. behandlet i
History of English Sounds (Oxford 1888) og
New English Grammar (Oxford I 1892, II 1898),
Spørgsmaal af mere alm. Art i The Practical
Study of Languages (London 1899) og The
History of Language (London 1900). Ved sine
mangesidige Kundskaber, sin stærke
Fremhæven af Talesproget og sin skarpe Kritik har
S. haft stor Indflydelse paa hele Skarer af
nyere Sprogforskere, mere dog uden for end i
selve England. Medens han selv blev
Æresdoktor i Heidelberg og Glasgow og Medlem af
Videnskabernes Selskab i München, Kbhvn og
Berlin, var hans eget Univ. mindre ivrigt for
at anerkende ham, og først 1901 fik han der en
Docentplads i Fonetik. S. er ogsaa Forf. til et
stenografisk System (Manual of Current
Shorthand [Oxford 1892]). Efter hans Død udgav H.
C. Wyld hans Collected Papers (Oxford 1913).
O. Jsp.
Svegder, svensk Sagnkonge, blev af en
Dværg lokket ind i Fjeldet og forsvandt
saaledes. (S. i en Folkevise er Fejl for Svejdal;
se Svipdag).
(A. O.). G. K-n.
Svehla [’svæhla], Antonin,
tschekoslovakisk Politiker, f. 1873, var af oprindelig
Livsstilling Landmand og blev som Politiker Fører
for Agrarerne (det republikanske Parti). Han
var Medlem af den böhmiske Landdag fra 1908,
under Verdenskrigen Medlem af den
internationale Revolutionskomité i Prag, blev
Rigsdagsmand i den ny tschekoslovakiske Stat 1918,
Indenrigsminister 1918—21, Oktbr 1922
Statsminister med Støtte fra en Flertalsblok af fem
Partier, maatte i 1923 vige Statsministerpladsen,
men kom efter et Aars Forløb igen til Magten og
sad nu til 1925, da Blokken kom i Mindretal ved
Valget. S. dannede imidlertid igen Regering
med Støtte fra anden Side. Fra Marts til Septbr
1926 maatte han træde tilbage, men blev igen
Statsminister i Septbr 1926, denne Gang støttet
til en ny, epokegørende Koalition af
Tschekoslovaker og Tyskere.
H. J-n.
Sveinbjörn Egilsson, se Egilsson,
Sveinbjörn.
Sveinbjörnsson [’svæ^i.nbjödnså.n],
Sveinbjörn, isl. Komponist og Pianist, født 28. Juni
1847, Søn af nedenn. Þ. S., Student 1866 og
cand. theol. fra Præsteskolen i Reykjavik 1868.
S. viste tidlig Interesse for Musik, og efter at
have nydt Undervisning i 1 1/2 Aar i Kbhvn
nedsatte han sig 1870 som Musiklærer i
Edinburgh. 1872 opholdt S. sig i Leipzig for at nyde
Undervisning i Klaverspil hos Carl Reinecke,
Direktør ved Konservatoriet dersteds. Derpaa
vendte han tilbage til Edinburgh, hvor han
virkede i over 40 Aar som Musiklærer, navnlig
i Klaverspil. S. har komponeret en Mængde
Melodier til eng. og isl. Digte samt flere for
Instrumenter, navnlig Klaver og Violin. Af hans
isl. Melodier bør særlig hans prægtige
Nationalhymne (»Ó guð vors lands«) ved
Tusindaarsfesten 1874 nævnes; endvidere »Sverrir
konungur« og en Kantate ved Frederik VIII’s Besøg
paa Island 1907. S. har komponeret
Orkestermusik til den Del af Hall Caine’s The Prodigal
Son, der foregaar paa Island, ogsaa 3
Rhapsodier over isl. Folkemelodier o. fl. 1910—11 og
1912 gav S. Koncerter i De forenede Stater og
Kanada. Siden 1919 har S. været bosat dels i
Kbhvn, dels i Reykjavik.
B. Th. M.
Sveinbjörnsson [’svæ^i.nbjödnså.n], Þórður,
islandsk Justitiarius og Lovtekstudgiver, født
4. September 1786, død 20. Februar 1856. Han
blev Student 1802, men kom først 1817 til
Univ.; cand. jur. 1820. Efter at have arbejdet i
Rentekamret blev han 1822 Sysselmand i
Arnessyssel, 1834 Assessor i Landsoverretten og 1836
Justitiarius. Han var Hovedstifteren af
»Sydamtets Landbrugsselskab« (1837) og redigerede
for det et »Búnaðarrit« (Reykjavik 1839—46).
For det Arnamagnæanske Legat besørgede han
med Undtagelse af Indledningen Udgaven af
»Grágás« (s. d.) (I—II, Havniæ 1829) og Udg.
af »Járnsiða« (s. d.) (Havniæ 1847). For det
isl. Litteraturselskab udgav han Páll Vidalin’s
Forklaringer over vanskelige Udtryk i
Lovbogen »Jónsbók« (»Skýringar yfir Fornyrði
Lögbókar« [Reykjavik 1854]) og skrev en længere
Biografi af P. Vidalin. (Litt.: Ȯfisaga
Þórðar S.«, Selvbiografi [Reykjavik 1916]).
B. Th. M.
Sveinn Pálsson, se Pálsson, Sv.
Sveinsson [’svæ^i.nså.n], Benedikt, islandsk
Embedsmand og Politiker, f. 20. Jan. 1826, d.
2. Aug. 1899; Student 1852, cand. jur. 1858,
anden Assessor og Justitssekretær ved den isl.
Landsoverret 1859, men Uorden af forsk. Art
bevirkede hans Afskedigelse (1870), der har
særlig Interesse, fordi den skete uden Dom. 1874
blev han konstitueret Sysselmand i
Þingeyjarsyssel og fik kgl. Udnævnelse 1876. 1897 tog
han sin Afsked. S. havde sin største Bet. som
Politiker. Han blev Altingsmand 1861, først
kongevalgt, men fra 1865 som folkevalgt og indtil
sin Død. Fra 1886 valgtes han gentagne Gange
til Formand i det samlede Alting ell. dettes
nederste Afdeling. S. sluttede sig tidlig til Jón
Sigurðsson, og efter dennes Død skabte han
hovedsagelig en ny Opposition og drev
igennem, at Altinget 1881 genoptog Forfatningssagen
med det Formaal at opnaa indenlandsk
Selvstyre over Islands særlige Anliggender og saa
vidt muligt gennemføre for Island en politisk
Ligestilling med Danmark, ledsaget af
selvstændige Institutioner paa flere Omraader. S.’s
Interesser var nærmest storpolitiske, han var
en lidenskabelig Natur og utrættelig Agitator,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
