Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svedafsondringen - Svedberg, Jesper - Svedberg, The (Theodor) - Svedblegne - Svedbom, Per Jonas Fredrik Vilhelm - sveddrivende Midler - svede - Svedebad - Svededug - Svedekiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varmluftsbade o. s. v.). Endelig virker en Række
kemiske Stoffer stærkt paa S. (se
sveddrivende Midler).
(S. T.). L. F.
Svedberg [’sve.dbærj], Jesper, sv.
Gejstlig, Digter og Sprogmand, f. 28. Aug. 1653 paa
Gaarden Sveden nær ved Falun, d. 26. Juli
1735. Kort Tid efter at S. 1683 var blevet Præst
ved Livregimentet til Hest, foretog han en
større Udenlandsrejse, hvor han optog mange
ny Ideer. Bl. a. Steder opholdt han sig længe
i England. Kort efter sin Hjemkomst blev han
tillige Hofprædikant hos Karl XI. Han var en
dyb kristelig Natur, djærv og sandhedstro,
dertil interesseret baade for Politik og Kultur, især
for Undervisningens Fremme og Modersmaalets
Ret. Talsmand for større Taalsomhed over for
andre Religionsbekendere og Talsmand for en
stærk Kongemagt. 1692 blev S. Prof. i Teologi
og Rektor ved Upsalas Univ. og 1703 Biskop i
Skara. I begge Stillinger udførte han et
energisk Arbejde, men hans Djærvhed og stærke
Reformtrang skaffede ham ogsaa mange
Modstandere. Han fik Kongen til 1691 at nedsætte
en Kommission, som skulde forbedre den sv.
Bibeloversættelse, og gjorde selv som
Kommissionsmedlem store Forbedringer, men hans
Gengivelser vandt ikke Bifald hos de mere
konservative Gejstlige, og først 1703 udkom den ny
Oversættelse, som fik Navnet Karl XII’s Bibel.
1691 begyndte S. ogsaa i al Stilhed en Revision
af Salmebogen sammen med en Ven. S. havde
selv en digterisk Aare og forfattede og oversatte
flere ny Salmer. 1694 udkom saa den S.’ske
Salmebog. Den fandt stor Tilslutning og stor
Modstand. Samtlige Biskopper i Sverige og Finland
afgav Betænkning om den, og Resultatet blev,
at den blev forbudt og inddraget, og at en ny
Salmebogsrevision 1695 foretoges. Denne
reviderede Salmebog blev dog ogsaa, og med fuld
Ret, kaldt den S.’ske. Foruden kirkelige og
teol. Interesser havde S. ogsaa filologiske. Han
skrev forsk. Værker om det sv. Sprog, dets
Grammatik og dets Ortografi, saaledes
»Schibboleth« (1716), Grammatica svecana (1722) og
en hel sv. Ordbog, hvilken sidste han dog ikke
fik udgivet. Han søgte kraftig at hævde
Modersmaalets Ret over for Latinen. Men ogsaa paa
disse Felter mødte han Modstand. Han har selv
skildret sit Levned, men ikke ganske upartisk.
(Litt.: H. W. Tottie, »J. S.’s lif och
verksamhet« [1885—86]).
A. Th. J.
Svedberg, The (Theodor), svensk fys.
Kemiker, f. 1884 i Valbo, blev Docent 1907, Dr.
1908 og Prof. 1912, alt i Uppsala. S. har næsten
udelukkende helliget sig til Studiet af
Kolloiderne, paa hvilket Omraade han regnes bl. de
mest betydende. Talrige videnskabelige
Prisbelønninger er ham tildelt (bl. a. Scheele’s,
Edlund’s, Wallmark’s og Bergstedt’s, 1908—10),
og flere Gange har han efter ærefulde
Opfordringer holdt Foredrag ved fremmede Univ.,
saaledes i Berlin og Madison. Hans bedst kendte
Bøger er »Die Methoden zur Herstellung
kolloider Lösungen« (1909, 3. Udg. 1922), »Die
Existens der Moleküle« (1912) og Colloid
Chemistry (1924, paa Tysk 1925). Den sidste
indeholder de Forelæsninger, S. holdt i de forenede
Stater, og er rig paa nye Synspunkter. I disse
tre Bøger findes de fleste af hans talrige
videnskabelige Afh. nævnt; senere har S. bl. a.
skrevet om en ny Metode til Bestemmelse af
Æggehvidestoffers Molekyltal ved Hjælp af
Ultracentrifugering (1926). S. fik Nobelprisen 1926.
S. P.
Svedblegne, se Frisler.
Svedbom [’sve.dbom], Per Jonas
Fredrik Vilhelm, sv. Musiker, f. i Sthlm 8.
Marts 1843, d. smst. 24. Decbr 1904, gik opr.
den studerende Vej, blev Student i Upsala, 1872
Dr. phil. og Docent i Litteraturhistorie. Men
snart vandt hans musikalske Interesser
Overhaand. 1876 blev han Sekretær i det kgl.
musikalske Akademi og, efter Rubenson’s Død, 1901
Direktør for Akademiet, og dermed for
Konservatoriet i Sthlm. Fra hans Haand foreligger
Korværkerne »Fyris« og »I rosengården«,
Klaversager, Solosange og Kvartetter.
A. H.
sveddrivende Midler. Saadanne er dels
udvortes, som Paavirkning af stærk Varme
(især tør), Indpakning i Uldtæpper o. l. (se
Svedebad), dels indvortes. Disse bestaar
atter dels blot i Tilførsel af Varme ved varme
Drikke, som oftest dog med en let
medikamentøs Tilsætning (varmt Vand, Grog og Toddy, Te,
Kamillete, Hyldete o. l.), dels i egl.
Medikamenter. Bl. medikamentelle s. M. kan særlig nævnes
Pilokarpin; endvidere Kamfer, Opium,
Ipekakuanha og alle andre kvalmefrembringende
Lægemidler, endelig Salicyl, Antifebrin, Antipyrin,
Fenacetin og fl. a. til sidstnævnte Gruppe
henhørende. Navnlig de sidstnævntes sveddrivende
Virkning er dog individuelt højst forsk., paa
nogle meget stærk, paa andre næppe til at
mærke.
(Lp. M.). P. H.
svede, folkeligt Udtryk for den Dugdannelse,
der finder Sted paa en kold Mur, naar denne
er i Berøring med varmere Luft, som den
afkøler under Dugpunktet.
E. Su.
Svedebad, Bad, der særlig er beregnet paa
at fremkalde Sved. Allerede et alm. varmt Bad,
efterfulgt af Frottering og Indpakning i uldne
Tæpper, vil fremkalde Sved, hvilket kan
forøges ved, medens man ligger indpakket, at
drikke iskolde ell. meget varme Drikke. Ved
ophedet Damp ell. endnu mere ved ophedet
tør Luft (Dampbad, russisk, romersk Bad)
bliver den sveddrivende Virkning meget stærkere.
I Damp- og i Varmluftskassebad (se Bad, S.
491) opnaas det samme, ligesom i de saakaldte
elektriske Lysbade, hvor Glødelamperne
opheder Luften stærkt.
(Lp. M.). E. F.
Svededug er den alm. Overs. af σουδάριον
(Latinisme = sudarium), der i det ny Test.
(Joh. 11, 44; 20, 7) forekommer som Betegnelse
for det Tørklæde, hvormed Jøderne
bedækkede den Afdødes Ansigt, samtidig med, at den
øvrige Del af Legemet indsvøbtes i Sindon (s,
d.). I Middelalderen mente man, at Jesu S.
p. Gr. a. den nære Berøring med Ansigtet var
kommet til at afspejle hans Træk, hvorved der
fremkom et Acheiropoieton ɔ: et Billede af ham,
som ikke var udført med Menneskehaand. Om
Veronika’s S. se Art. Veronika og
Kristusbillede, Bd XIV, S. 712.
H. M.
Svedekiste, en Ophedningsovn, der opstilles
paa et Skibsværft, og hvori Tømmer, Planker
o. l. krummes ved Damp.
(C. L. W.). C. B-h.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
