Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svave, Peder - Svaverlame - Svea - Sveaborg - Svea Kanal - Svea lifgarde - Svear - Svea rike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fejde, der førtes mellem Frederik I og den
fordrevne Christian II, blev der god Brug for S.’s
Pen. Hans Sprogkundskaber førte ham ogsaa
ind paa den diplomatiske Bane. Fra 1528 af og
lige til sin Død var han en af de mest brugte
Gesandter til Udlandet, ligesom han ogsaa
hjemme deltog i Behandlingen af de
udenrigske Sager, særlig naar det lat. Sprog skulde
bruges. 1536 tænkte han en Tid paa at forlade
dansk Tjeneste, men lod sig dog bevæge til at
blive. 1540 fik han Gjorslev Gaard og Gods
tilskødet af Kongen og Rigsraadet, og ved sit
Giftermaal med en dansk Adelsdame sluttede han
sig fuldstændig til Danmark. Senest fra 1548
var han Medlem af Rigsraadet. Som Indehaver
af Dekanatet i Roskilde Domkirke var han en
af Univ.’s Konservatorer, og 1530—31 og 1543
var han Univ.’s Rektor, medens det er
tvivlsomt, om han nogen Sinde har været Prof. ved
Universitetet.
L. L.
Svaverlame (oldn. Svafrlami), Odin’s
Sønnesøn, Sagnkonge, kendt som Ejer af Sværdet
Tyrving, som han havde tvunget Dværgene
Durin og Dvalin til at smede for sig; det blev
dog hans egen Bane, idet Kæmpen Arngrim
fældede ham med det og derefter tog hans
Datter Øifura til Ægte.
G. K-n.
Svea, Genitiv af Svear, Navnet paa den
germanske Folkestamme, der bosatte sig
omkring Mälaren og senere udstrakte sit
Herskeomraade til hele det nuværende Sverige. — S.
bruges meget som Personifikation af Sverige
(»Moder Svea«, en Kvinde i Vaabenklæder) og
findes i mange Sammensætninger og er
hyppigt benyttet som Titel paa Blade, Tidsskrifter,
Digte m. m.
Sveaborg [’sve.abårj], finsk Viapori,
»Nordens Gibraltar«, 1918 omdøbt til Suomenlinna
(»Finlandsborg«), ligger 5 km SØ. f. Helsingfors
paa en Række Klippeholme, der behersker
Indløbet til Helsingfors- ell. Kronoborg-Bugten. Da
Finlands Østgrænse som Følge af Afstaaelserne
ved Freden i Åbo 1743 var blevet blottet,
paabegyndtes 1749 Anlægget af S. under Ledelse af
den sv. Feltmarskal Augustin Ehrensvärd og
efter Planer af Ingeniør Thunberg. 1752
paabegyndtes den egl. Hovedfæstning paa Vargö og
1767 fuldendtes det mod Syd fremskudte store
Udenværk Gustafssvärd paa Øen af samme Navn
til Sikring af Hovedindsejlingen, Gustafssund,
mellem denne Ø og Bäkholmen, medens den
1753 paabegyndte Befæstning, Ulrikasborg, paa
en Odde ved Helsingfors, ikke blev fuldført.
1766 afsattes Ehrensvärd; men at han var
vidende om sit Værks Betydning, viser de Ord, han
lod indhugge paa Gustafssvärd: »S., som rører
Havet paa den ene Side og Landet paa den
anden, giver den Kloge Herrevældet baade over
Land og Sø«. Alligevel kom denne Fæstning,
der er den stærkeste, Norden nogen Sinde har
besiddet, ikke til at tjene Nordens Sag. 3. Maj
1808 overgav Karl Olaf Cronstedt S. til
Russerne efter en ganske kort Belejring. Russerne
bibeholdt Fæstningen i ganske uforandret Stand
indtil Udbrudet af Krim-Krigen 1853—55. Fra
9.—11. Aug. 1855 bombarderedes S. voldsomt af
en fr.-eng. Flaade, men uden Resultat. Senere
blev Befæstningsanlæggene saavel paa Kysten
som paa Øerne lige fra Dromsio mod V. til
Sandholm mod Ø. betydelig udvidede og
moderniserede, og paa Landsiden anlagdes Fort
Varberg mod N. og Fort Ulrikasborg paa den
tidligere omtalte Odde.
Under Verdenskrigen var S. efter
Revolutionen i Finland i de Rødes Besiddelse, men blev
13. Apr. 1918 uden større Vanskelighed besat af
det tyske Hjælpekorps under General von der
Goltz i Forbindelse med en tysk Flaadeafdeling.
(H. P. S.). Sch. P.
Svea Kanal, en lige fra Gustaf Vasa’s Tid
paatænkt Kanalforbindelse gennem Svealand i
Sverige mellem Kattegattet og Østersøen ad
Søerne Vänern, Hjelmarn og Mälaren. Hensigten
med Kanalen var at skabe en Forbindelse
mellem de to Have og navnlig mellem Sthlm og
Kattegat uden om Øresund, hvis Kyster
dengang var danske og derfor ganske beherskedes
af Danmark, der bl. a. benyttede sig heraf til at
paalægge Skibsfarten den trykkende
Øresundstold. Ogsaa Erik XIV syslede med Tanken og
skal endogsaa under Forhandlinger med
Indbyggerne i Reval have afgivet Løfte om
Bygning af S.-K. Det var dog først Karl IX, der
tog fat paa Arbejdet, idet han byggede den
første Hjelmare Kanal mellem Hjelmarn (ved
Hyndevad) og Mälaren, der fuldendtes 1610.
Forbindelsen mellem Hjelmarn og Vänern er
dog endnu ikke blevet etableret; men Tanken
derom lever stadig og har i de senere Aar
været Genstand for Overvejelse af en af Regeringen
nedsat Kanalkommission. Det militære Hensyn
er dog nu ganske traadt i Baggrunden, bl. a.
som Følge af de ændrede politiske Forhold ved
Øresund, ligesom man nu er blevet klar over,
at Kanalen ikke, som Tilfældet er med Vänerns
Forbindelse med Kattegat, Trollhätte Kanalen,
bør være tilgængelig for søgaaende Fartøjer,
men mere tjene som en lokal
Transportforbindelse mellem Vänern og Hjelmarn, hvorfor
Vanddybden ikke bør være større end 3 m. Dels
vilde navnlig Udgifterne til en Søskibskanal p.
Gr. a. Stigningsforholdene og det klippefulde
Terrain blive uforholdsmæssig store, dels vil,
saaledes som Beregningen viser, Besejlingstiden
ad Kanalen p. Gr. a. de mange Sluser blive
større end ad Øresund. Medens saaledes saavel
Vänern som Mälaren gennem nuv.
Kanalforbindelser er at betragte som Del af Havet, er
der næppe Udsigt til, at Hjelmarn bliver
tilgængelig for andre Fortøjer end Pramme og
Kanalbaade.
J. M.-P.
Svea lifgarde [-’li.v-], den svenske Hærs 1.
Gardeinfanteriregiment. S. l. kan følges tilbage
til Beg. af 17. Aarh. (Gustaf Adolf’s »gule
Brigade«). Levningerne af »Brigaden« fulgte efter
Slaget ved Lutzen Kongens Lig tilbage til
Sverige. 1791 fik Regimentet Navnet Svea garde,
1809 S. l.
O. F.
Svear, Navn paa den nordiske Folkegren i
Sverige, ogsaa kaldet Svenskere.
Svea rike (Svealand, lat. Suecia, isl.
Sviþjóð), opr. Benævnelse paa det Omraade af
Sverige, der laa N. f. Mälaren. Södermanland
(»Sydmændenes Land«) synes ikke i ældre Tid
at være regnet hertil. Senere udvidedes Navnet
til at omfatte alle Landskaberne N. f. Skovene
i Vandskelsomraaderne mellem Mälaren mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
