Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svanbergit - Svane - Swane - Svane, Hans - Svane, Hans Anton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rødgul Farve og bestaar af Fosfat og Sulfat af
Aluminium og Kalcium; det findes ved
Horsjöberg og Västanå i Sverige.
(N. V. U.). O. B. B.
Svane, en fra Borger i Ribe Oluf Staby
stammende Slægt. Hans Søn, Købmand og
Borgmester i Horsens Hans Olufsen
Riber (død 1615), ægtede en Datter af
Historiografen Hans Svaning (s. d.). Deres Børn
antog Navnet S. Den ældre Søn, Købmand,
Skibsreder og Borgmester i Horsens Oluf S.
(død omkr. 1664), var Medlem af Udvalget til
Udarbejdelse af Danske Lov, den yngre,
Ærkebiskop Hans S. (s. d.), blev Fader til
Jægermester over Laaland og Falster Frederik S.
til Svenstrup (1662—1730). Slægten uddøde før
Midten af 18. Aarh.
P. B. G.
Swane, Slægt, der føres tilbage til Borger
i Aarhus Peder Sørensen S., hvis
Sønnesøn, Kaptajn i Asiatisk Kompagni Lars
Hansen S. (1720—81), var Fader til Brygger og
Tømmerhandler i Kbhvn Hans S. (1753—1803).
Dennes yngste ugifte Søn, Volontær i Danske
Kancelli, cand. jur. Hans Marius S.
(1800—28), efterlod forsk. Skrifter af poetisk,
filosofisk og sproglig Art. En ældre Søn,
Varemægler i Kbhvn Lars S. (1790—1874), blev Fader
til Biskop over Viborg Stift Hans Jørgen
S. (1821—1903), der virkede i sit Embede med
Dygtighed og Nidkærhed, og som ud fra et
kirkelig konservativt Standpunkt arbejdede for,
at Særretningerne ikke fik Overtaget. Hans
Søn er kgl. Borgemester i Randers, tidligere
Kontorchef i Landbrugsministeriet Peter
Daniel S. (f. 1852). Ovenn. Mægler L. S.’s yngre
Søn, Fuldmægtig Leo S. (1837—1922), blev
Fader til Maleren Sigurd S. (s. d.) og til
Inspektør ved Den kgl. Kobberstiksamling Leo
S. (f. 1887). Sidstnævnte har udg. en Bog om
Dankvart Dreyer (1921) og tillige skrevet en
Række Tidsskriftartikler om Kunst.
P. B. G.
Svane, Hans, dansk Ærkebiskop, f. i
Horsens 27. Marts 1606, d. i Kbhvn 26. Juli 1668, var
en Dattersøn af
den kgl.
Historiograf Hans
Svaning, efter
hvem han
optog sit Navn,
Faderen Hans
Olufsen River
var Borgmester
i Horsens.
Efter at være
bleven Student
1626 studerede
han et Par Aar
ved Univ. i
Kbhvn, men
begav sig
allerede 1628 paa en
længere Rejse til
Udlandet, hvor
han ved tyske, hollandske, engelske og franske
Universiteter studerede Teologi og østerlandske
Sprog. I disse blev han 1633 Prof. ved Univ.,
men først 1635 vendte han hjem for at
overtage Embedet. 1646 blev S. Prof. i Teologi og
Dr. theol. og 1655 Biskop i Sjællands Stift. Som
Teolog var S., der som Student havde boet en
Tid i Biskop Jesper Brochmand’s Hus, en
bestemt Tilhænger af den strengt ortodokse
lutherske Retning, som denne havde repræsenteret.
Som Biskop viste han ikke ringe
Administrationstalent, men han var en meget myndig og
selvsikker Foresat. Hans videnskabelige
Virksomhed var uden større Betydning.
Det, som særlig har gjort Biskop Hans S.’s
Navn bekendt i Danmarks Historie, er den
betydelige Rolle, han spillede paa det store
Stændermøde i Kbhvn 1660. Sammen med
Borgmester Hans Nansen stod S. her som de
uadelige Stænders Fører i Kampen mod Rigsraadet
og Adelen. Selv om det kbhvn’ske
Stændermødes hemmelige Historie kun er lidet kendt,
kan det dog siges med temmelig stor
Sikkerhed, at S. lige saavel som Nansen fra først af
har været indviet i og billiget Kongens Planer
om Arveregeringens Indførelse. Som Datidens
lutherske Teologer var S. opfyldt af høje
Tanker om Kongedømmets Højhed og Værdighed;
han nærede som gejstlig en dyb Misundelse mod
Adelen og, ærgerrig og magtsyg som han var,
haabede han at hæve Bispemagten, om ikke
helt til de gl. katolske Prælaters Højde, saa dog
op i Nærheden deraf. Ved sin myndige og
kloge Optræden blev han snart Gejstlighedens
eneraadende Fører, og i Kampen mod
Rigsraadet og Adelen udfoldede han en stor Energi
og Veltalenhed, saa det vistnok, naar undtages
Kongen og Dronningen, skyldes ham mere end
nogen anden, at Arveregeringens Indførelse
vedtoges 13. Oktbr. Den næste Dag fik S. ogsaa
sat igennem, at Fastsættelsen af den fremtidige
Forfatning faktisk blev overladt til Kongen, selv
om der i noget svævende Udtryk udtaltes
Forventningen om, at Kongen vilde lade formere
en Reces.
Belønningerne for S.’s Fortjenester af
Kongemagten udeblev heller ikke. Han blev efter
Forfatningsforandringen kgl. Raad, Assessor i
Statskollegiet og i Højesteret og fik tillagt Titel
af Ærkebiskop; senere blev han Præsident i det
akademiske Konsistorium. Ligeledes fik S., der
ikke kan frikendes for en stærk Stræben efter
Rigdom, Ebberødgaard i Birkerød Sogn,
Svenstrup Hovedgaard og Gods ved Ringsted og
betydeligt Gods i Norge til Gave af Kongen.
Havde S. tidligere været en myndig Foresat,
blev han det ikke mindre nu, navnlig i sin
Stilling som Præsident i Konsistorium, hvilket
havde en hel Del Stridigheder med
Professorerne til Følge. Ærkebispestillingen blev dog
aldrig mere end en Titel, da hans Plan om
Oprettelsen af et Konsistorialkollegium, hvori han
skulde være Præsident, og som skulde have
Kirke og Universitet, Skole- og Fattigvæsen
under sig, aldrig kom til Udførelse. Den ny
Enevælde var ikke tilbøjelig til at samle saa megen
Magt i en enkelt Mands Haand ell. varig at
genoplive den gl. Ærkebispeværdighed. Baade den
og Præsidentstillingen i Konsistorium bortfaldt
med S.’s Død.
L. L.
 |
| H. Svane. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
