Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - suspensiv - Suspensor - Suspensoriet - Suspicion - Susquehanna - Sussex - Sussex, Augustus Frederick - Sussexit - Susta, Josef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
suspensiv, som gør svævende eller usikker,
som standser eller opsætter. I juridisk Sprog
bruges Ordet navnlig i Forbindelserne s.
Betingelse, ɔ: en Betingelse, hvis Tilføjelse bevirker,
at Retsvirkningens Indtræden udsættes, indtil
Betingelsen indtræder (se Betingelse), og
s. Veto, et Veto, der kun bevirker, at
vedkommende Lovs Ikrafttræden foreløbig udsættes,
men før eller senere taber sin Evne til at
hindre, at Loven faar Gyldighed (se Veto).
P. J. J.
Suspensor (bot.), d. s. s. Kimtraad
(s. d.).
Suspensoriet, Opbærebindet, se
Forbinding.
Suspicion (lat.), Mistanke; suspiciøs,
mistænksom, mistroisk.
Susquehanna [saskwi’häna], Flod i den
østlige Del af U. S. A., opstaar i Staten
Pennsylvania af de to Kildefloder S.WestBranch
og S. North ell. East Branch, strømmer
i sydøstlig Retning og munder i Maryland i
Chesapeake-Bugten. S. North Branch, der er
den længste af Kildefloderne og den, der alene
burde bære Navnet S., udspringer i Søen Otsego
394 m o. H. paa Nordvestskraaningen af
Alleghany-Bjergene i Staten New York og baner sig
derefter i maleriske Snævringer Vej gennem
Bjergene. S. West Branch udspringer i
Pennsylvania og ligeledes paa Vestsiden af
Alleghany. Idet S. gennembryder Bjergene, bliver
dens Løb af ganske anden Art end f. Eks.
Hudsons, der følger en Længdedal, og til Trods
for at S. er 846 km lang, spiller den en ringe
Rolle for Trafikken, idet kun dens nedre Løb
er sejlbart som Følge af de talrige Vandfald
og Strømsnævringer. Af Vigtighed er den for
Tømmertransporten og p. Gr. a. sin
Fiskerigdom. Desuden afgiver den Drivkraft for
Fabrikker og ledsages nu paa lange Strækninger
af Kanaler.
G. Ht.
Sussex [’sasiks], County i det sydlige
England. Det grænser mod S. til Kanalen, mod N.
til Surrey og Kent og mod V. til Hampshire.
S. bestaar siden 1888 af to administrative
Counties: East S., 2092 km2 med 261253 Indb. og
West S., 1626 km2 med 195795 Indb. Heri er
ikke medregnet Byerne Brighton, Hastings og
Eastburne (alle i East S.), som er County
Boroughs og tilsammen har (1921) 270953 Indb.
S. gennemskæres fra Ø.—V. af South Downs
Kridthøje. Disse Højder kulminerer i det 279
m høje Butser Hill og naar Havet i de smukke
Stejlklinter ved Beachy Head. Kystbæltet er et
gennemgaaende fladt, men yderst frugtbart
Land, gennemstrømmet af talrige Smaafloder:
Arun, Adur, Ouse, Rother o. a. Kystlinien har
et lige Forløb og er den mest ensformige ved
den eng. Kanalkyst. Fremspring dannes alene
ved Beachy Head og Selsey Bill, hvor der
ogsaa findes et Par mindre Indskæringer. N. f.
South Downs, der gennembrydes af Kløfter og
Jernbanetunneler, ligger the Wealds og Forest
Ridges, nu et veldyrket Sletteland og, som
Navnene antyder, engang dækket af tætte Skove.
Omkring 7/10 er under Kultur, og heraf er
godt Halvdelen Græsland. S. er endnu en af
Englands skovrigeste Egne. Agerbrug og
Kvægavl er Hovederhvervene. Der avles særlig
Havre, Hvede, Grønsager, Foderplanter og en Del
Humle. Kvægavlen er i stadig Fremgang, baade
hvad angaar Slagte- og Malkekvæg.
Mejeridriften er betydelig. South Downs har udmærkede
Faaregræsgange. Bjergværksdriften er saa godt
som uden Betydning, og siden 1809 har
Jerngruberne ligget ubenyttede hen, efter at de store
Skove for største Delen var medgaaede til
Jernudsmeltningen. Naturlig Gas udvindes af
Jorden ved Heathfield. Industrien er ubetydelig.
Dog har the London Brighton & South Coast
Railway Company store Værksteder i
Brighton. Fiskeriet er betydeligt. Der fanges Torsk,
Sild, Makrel, Flyndere, Krabber, Hummer og
Østers. Gode Havne mangler. Hovedstaden er
Lewes. S., ɔ: Sydsachsernes Land, var det
mindste af de 5 Kongeriger, der i 5. Aarh. e.
Kr. oprettedes paa britannisk Grund af
germanske Indvandrere. Som Rigets første Stifter
nævnes Ella og hans Sønner, bl. hvilke Cissa
efterfulgte Faderen. S. kom 823 ind under
Wessex. Fra 895 led S. meget under Danskernes
gentagne Hærgninger af Landet.
(M. Kr.). M. H-n.
Sussex [’sasiks], Augustus Frederick,
Hertug af, eng. Prins (1773—1843), 6. Søn af
Georg III. Skønt umyndig ægtede han 1793 i
Rom hemmelig Augusta Murray (1768—1830),
Datter af den irske og kat. Jarl Dunmore. Hans
Fader vilde ikke godkende Ægteskabet og fik
det erklæret ugyldigt 1794. Dog bøjede Sønnen
sig først 1801 for Kongens Villie og lod sin
Hustru i Stikken. Til Løn blev han Hertug af
S., Jarl af Inverness, og fik Sæde i Overhuset,
hvor han senere med Varme kæmpede for
Katolikkernes Ligestilling, Valgreformen og andre
Fremskridt; han vandt derved stor Folkeyndest,
men var indtil 1830 ikke vel set ved Hove.
1830—39 var han Præsident for Videnskabernes
Selskab. Han samlede en stor og udmærket
Bogsamling (Bibliotheca Sussexiana; et Katalog
udgaves 1827). Da hans første Hustru var død,
ægtede han 1831 Cecilia Underwood
(1788—1873), Datter af den irske Jarl Arran; hun
ophøjedes 1840 til Hertuginde af Inverness, efter
sin Ægtefælles Jarletitel. Hans første Hustru
kom i stor Trang ved hans Troløshed og maatte
1803 give Afkald paa sin Prinsessetitel for at
opnaa en Aarpenge.
E. E.
Sussexit [sasik’sit], et hvidt Mineral fra
Zinklejerne i New Jersey, bestaar af et (noget
magnium- og zinkholdigt) Manganborat (HMn
BO3).
(N. V. U.). O. B. B.
Susta [’∫usta], Josef, böhmisk Fiskeavler, f.
26. Novbr 1835 i Jankov i Böhmen, d. 15. Oktbr
1914 i Praha. Han studerede Naturvidenskab
og Landbrugsfag i Praha; senere var han nogle
Aar paa Landbrugshøjskolen i Altenburg
(Ungarn), og hans første praktiske Virksomhed
faldt ogsaa paa et ungarsk Gods. Men han
vendte snart tilbage til Böhmen og traadte i
Tjeneste hos Fyrst Schwarzenberg, først paa
Domænen Postelberg, derpaa i Třeboň
(Wittingau), hvor han var Forvalter, senere
Domænedirektør, indtil han i 1898 tog sin Afsked.
Talrige Publikationer paa Tschekkisk og Tysk
om Landbrugets Forsøgsvirksomhed,
Kreaturfoder, agrikulturkemiske Spørgsmaal o. l.
gjorde hans Navn velkendt. Men hvad der navnlig
skaffede ham Berømmelse, var hans grundige
og revolutionerende Studier over Karpens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
