- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
604

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suomen Laulu - Suomenlinna - Suomi - Suomussalmi - Suonnejoki - Suorsa - Suorva - Suovetaurilia - Supan, Alexander Georg - Suparna - super - Superarbitrium - superb - Supercargo - Superficies - Superficiærfæste - superflua non nocent - Superfosfat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danmark, som blandet Kor endvidere til Tyskland
og England. Koret har i de senere Aar sunget
ved Landdagens højtidelige Aabning og
oppebærer derfor et større Honorar som
Statsbidrag, ligesom det af Byen Helsingfors
modtager 3000 Mark med Forpligtelse til at give
mindst to gratis Koncerter om Aaret. Prof.
Klemetti har uafbrudt været Korets Dirigent.
S. L.

Suomenlinna, se Sveaborg.

Suomi, d. s. s. Finland (s. d.).

Suomussalmi, imperielt Pastorat i Oulu
(Uleåborgs) Län, Finland. Hører under Kuopio
Stift. Tidligere benævnt Kiando kapeli. 5425 km2
med (1921) 7891 Indb. som overvejende er
finsktalende.
M. H-n.

Suonnejoki ell. Suonenjoki,
konsistorielt Pastorat i Kuopio Län, Finland. Hører
under Kuopio Stift og Provsti. 668 km2 med
(1921) 7629 Indb.
M. H-n.

Suorsa ell. Rissa, Kronopark i Tärandö
Revir, Västerbottens Län, Nordsverige. Her er
iflg. Rigsdagsbeslutning af 1909 oprettet en
Nationalpark (Rikspark), som omfatter et
Urskovsomraade.
M. H-n.

Suorva, Dæmningsanlæg og meteorologisk
Station i Gällivare Sogn, Lapland i
Nordsverige. S. ligger ved Stora Lule älv og Østenden
af Søen Suorvajaure. Dæmningsanlæggene
paabegyndtes efter Rigsdagsbeslutning af 1918 om
Regulering af Stora Lule älvs Kildesøer.
Herved skulde dannes et Bassin paa 60 km’s
Længde med 2200 Mill. m3 Vand til Opmagasinering
af Vand til Lavvandsperioderne. Ved
Standsningen af Udbygningen af Anlæggene ved
Harsprånget og Porjus reduceredes imidlertid i
1922 Dæmningernes Højde til 8 m, saa
Magasinet kun optager 980 Mill. m3 Vand.
M. H-n.

Suovetaurilia kaldtes hos Romerne et
Renselsesoffer, bestaaende af et Svin, et Faar og
en Okse; se Lustration.
H. H. R.

Supan, Alexander Georg, tysk-østerr.
Geograf (1847—1920). Efter at have studeret i
Graz, Halle og Leipzig blev han 1877 ansat som
Docent ved Univ. i Czernovitz, hvor han senere
(1880) blev Prof. i Geografi; 1909-16 Prof. i
Geografi i Breslau. Han var fra 1884—1909
Redaktør af »Petermans Mitteilungen« i Gotha
og hævede dette Tidsskrift til det ypperste bl.
de geogr. Tidsskrifter; han har selv skrevet
flere af Supplementshefterne, f. Eks.
Fortsættelsen af de af Behm og Wagner paabegyndte
Folketællingsoversigter »Die Bevölkerung der
Erde«. Bl. hans øvrige Skrifter kan fremhæves
»Grundzüge der physischen Erdkunde« (1884),
senere udkommen i flere omhyggelig
nybearbejdede Udgaver; »Österreich-Ungarn« i
Kirchhoff’s »Länderkunde von Europa« samt
kortfattede, meget benyttede Lærebøger for de
tyske og østerrigske Mellemskoler. I sine sidste
to Leveaar var han lammet, men fortsatte dog
sin videnskabelige Virksomhed til sin Død.
C. A.

Suparna, se Garuda.

super (lat.), over.

Superarbitrium (nylat.), Dom ell. Afgørelse
af en højere Instans.

superb (lat., ogsaa med fr. Udtale [sy’pærb]).
fortræffelig, udmærket, herlig, stolt.
H. H. R.

Supercargo (af lat. super, over, og cargo,
Ladning) eller Cargadør betyder i
Almindelighed en Person, som under en Sørejse følger
med Godset for paa Ejerens Vegne at føre
Tilsyn med det og efter Omstændighederne tillige
forestaa Salget af det paa Bestemmelsesstedet.
I Nutiden er det ikke længere Skik at benytte
S., idet Skipperen har overtaget hans vigtigste
Funktion, at føre Tilsyn med Godset, og Salget
af Varen foregaar ved Hjælp af Konnossement
(s. d.).
(L. A. G.). A. D. B.

Superficies (lat. af super og facio), egl.
»hvad der er bygget over Jorden«, »Bygningen«
i Modsætningen til Grunden, hvorpaa den er
bygget, betegner i rom. Ret den af den
prætoriske Ret skabte arvelige og afhændelige,
tinglige Brugsret af en paa fremmed Grund
(solum) opført Bygning, som den Berettigede,
superficiarius, for bestandig ell. dog for lang
Tid mod Betaling af en aarlig Afgift (solarium,
pensio) har lejet af Grundejeren. Den af
superficiarius opførte Bygning blev ogsaa
Grundejerens Ejendom iflg. Sætningen aedificium semper
solo cedit
. Men superficiarius havde en
Brugsret over den hele Ejendom, der kom
Ejendomsretten meget nær, og var selv mod
Grundejeren faktisk beskyttet som Ejer. (Smlgn.
Superficiærfæste.)
C. W. W.

Superficiærfæste (af lat. Superficies, s. d.)
kaldes et Fæste, naar Fæsteren — skønt han
kun har Brugsret over Grunden — selv ejer de
paa Jordens Overflade staaende Bygninger. Et
saadant Brugsforhold, hvis lat. Navn stammer
fra de rom. Retskilder, omtales ogsaa af og til
i ældre danske Love.
K. B.

superflua non nocent (lat.), det overflødige
er ingen Skade til.

Superfosfat er et af de vigtigste kunstige
Gødningsstoffer; dets væsentligste Værdi beror
paa dets Indhold af vandopløselig Fosforsyre.
Udgangsmaterialet for dets Fremstilling er de
i Naturen forekommende Fosfater f. Eks.
Fosforit, Apatit, Koprolit og Guano, fremdeles
Knogler og den af disse fremstillede Benaske.
Navnlig forarbejdes Floridafosfat,
Carolinefosfat samt Estremadurafosfat; til
Blandingsgødning benyttes ogsaa Algierfosfat og det i Tunis
vundne Gafsafosfat. Fosforsyren er i disse
naturlig forekommende Fosfater til Stede som
Trikalciumfosfat, altsaa uopløselig i Vand. Ved
Indvirkning af koncentreret Svovlsyre paa de
finmalede Fosfater omdannes det nævnte
Trikalciumfosfat til opløseligt Monokalciumfosfat,
CaH4(PO4)2 (sur fosforsur Kalk), som er
opløselig i Vand og derfor let optages af Planten;
samtidig dannes Gips, CaSO4: Ca3(PO4)2 + 2H2
SO4 = CaH4(PO4)2 + 2CaSO4. Liebig indførte
denne Fabrikation 1840, og den er nu en af de
vigtigste Grene af den kem. Industri. I
Handelen købes S. efter det garanterede
Procentindhold af vandopløselig Fosforsyre; et
normalt S. indeholder c. 16—20 % P2O5. Naar S.
er meget jern- ell. aluminiumholdigt, gaar en
Del af den opløselige Fosforsyre let tilbage i
uopløselig Form; dette tilskrives særlig
Dannelsen af Jern- og Aluminiumfosfat. — Til
Fremstilling af Dobbeltsuperfosfater
behandles Raamaterialet med saa meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free