Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundhedsvedtægter - Sundhedsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af S. findes Sundhedskommissioner, hvis
Sammensætninger bestemmes ved S., som maa
approberes af Indenrigsministeriet.
Sammensætningen af Sundhedskommissionerne er
meget forskellig, oftest er Politimesteren Formand
og Embedslægen Medlem, men ikke sjældent
mangler der særlig hygiejniske og teknisk
uddannede Sagkyndige. — Det er hyppigst
Vandforsyning, Kloakvæsen, Renovationsvæsen,
Boliger, Logihuse, Fattiggaarde, Skoler, Fængsler,
Fabrikvæsen, Begravelsesvæsen, Tilsyn med
Plejebørn og Tilsyn med Næringsmidler, som
S. omhandler.
G. N,
I Norge fandtes der ingen egl. S. før L. 16.
Maj 1860. Regeringen udfærdigede undertiden
Bestemmelser for spec. Tilfælde, f. Eks.
smitsomme Sygdomme, ell. gav i Politianordninger
for Byerne Bestemmelser, som ofte var af stor
Bet. for Sundhedsvæsenet. I H. t. Loven af
1860 blev der oprettet Sundhedskommissioner —
siden 1907 benævnt Helseraad — i alle
Landets Byer og Herreder. Helseraadene i
Byerne blev det paalagt som Pligt at udarbejde S.,
medens saadan Udarbejdelse ikke blev gjort
obligatorisk for Landdistrikterne. Saadanne S.
maa vedtages af Kommunestyret og approberes
af Kongen. Saavel Loven som Vedtægterne
giver Helseraadet en stor og selvstændig Magt.
Baade i Byerne og paa Landet skal Helseraadet
have sin Opmærksomhed henvendt paa Stedets
Sundhedsforhold og hvad der kan have
Indflydelse derpaa, saasom Afledning af skadeligt
stillestaaende Vand, Oplægning af Gødning,
Drikkevandets Beskaffenhed, Forhandling af
skadelige Næringsmidler, sundhedsskadelige
Boliger m. v. Helseraadet bestaar i Byerne af
Embedslægen ell. en anden af
Medicinalstyrelsen dertil antaget Læge som Ordfører,
Borgermesteren ell. en anden kommunal
Tjenestemand efter Kongens Bestemmelse,
Stadsingeniøren og 3 andre Medlemmer valgt af
Kommunestyret. Paa Landet bestaar Helseraadet af
en Læge som Ordfører og enten af hele
Herredsstyret ell. af saa mange af dets
Medlemmer, som dette efter hvert Herredsstyrevalg
maatte bestemme.
K. Ø.
Sundhedsvæsen. Det offentlige S. er de
Grene af Statens og Kommunernes
Administration, som leder Forebyggelsen og Bekæmpelsen
af Sygdomme og sundhedsskadelige Forhold (se
Hygiejne, hvorunder ogsaa er omtalt
Sundhedsvæsenets Historie).
Danmarks S. lededes fra 1848 til 1924 for alle
de vigtigste Grenes Vedkommende af
Justitsministeriet. I 1924 blev Centraladministrationen
af det danske S. spredt og fordelt mellem flere
Ministerier, særlig mellem Indenrigsministeriet,
Socialministeriet og Justitsministeriet.
Ministerierne har den udøvende Myndighed og
Ansvaret; paa forskellig Maade har Ministerierne
gennem Tiderne haft sagkyndig Bistand, fra
1803 til 1907 af det kgl. Sundhedskollegium
(s. d.). Ved L. af 30. Apr. 1909 om S.’s
Centralstyrelse oprettedes Sundhedsstyrelsen (s. d.).
Den lokale Administration af S. ledes af
Amtsmyndigheder, Politimyndigheder og
kommunale Myndigheder. En stor Del af Ledelsen
er lagt under særlige Kommissioner
(Epidemikommissioner, knyttede til Politikredsene, har
den lokale Ledelse af Epidemi- og
Tuberkulosebekæmpelsen, Karantænekommissioner, som har
at gøre med Karantænevæsenet, og
Sundhedskommissioner, der er knyttede til
Kommunerne), og disse Kommissioner er ret løst knyttede
til Amtsraad og Kommunalbestyrelser. Ligesom
Sundhedsstyrelsen er Ministeriernes
lægekyndige Raadgiver, er Embedslægerne de lokale
Myndigheders. Embedslægevæsenet er ordnet
ved en L. af 21. Apr. 1914 (ændret 23. Decbr
1925); for at kunne blive Embedslæge maa en
Læge efter sin Embedseksamen gennemgaa en
særlig baade praktisk og teoretisk Uddannelse
og bestaa en særlig Eksamen. Embedslægerne
er dels Kredslæger i Lægekredse, som omtrent
svarer til Politikredsene i Landet, dels
Amtslæger, som, foruden at være Kredslæger i en
enkelt Lægekreds, tillige er Amtmændenes
sagkyndige Raadgivere i Sager, der kræver
lægekyndig Indsigt og vedrører det paagældende
Amt. Embedslægerne fører desuden det lokale
Tilsyn med S. og Sundhedsforholdene og staar
i stadig Forbindelse med Sundhedsstyrelsen,
som er deres Overordnede.
Til S.’s Personale henregnes foruden
Embedslægerne: de praktiserende Læger, Apotekere,
Jordemødre, Tandlæger, Sygeplejersker,
Massører (Massøser) og Desinfektører. En Læge
maa, for at have Ret til at praktisere,
gennemgaa Universitetets Lægeuddannelse
(gennemsnitligt 7 Aar) og bestaa medicinsk
Embedseksamen; for at faa Ret til Fødselspraksis maa
han desuden have gjort Tjeneste ved en af
Rigshospitalets Fødeafdelinger (eller paa den
jyske Fødselsstiftelse). Kun eksaminerede
Læger har Ret til Sygepraksis, og Kvaksalveri
har været forbudt i Danmark siden 1794 (nogle
faa Undtagelser eksisterer). Apotekere skal have
bestaaet den farmaceutiske Kandidateksamen og
opfylde forskellige andre Krav. Jordemødre
gennemgaar en Uddannelse paa et Aar ved
Rigshospitalets ene Fødeafdeling. Tandlæger
skal efter Tandlægeloven af 1916 have bestaaet
Eksamen ved Tandlægeskolen. Sygeplejevæsenet
er endnu ikke endeligt ordnet ved Lov, men
Sygeplejersker har som Regel 3 Aars
Uddannelse paa et Sygehus. Massørers og Massøsers
Uddannelse er ordnet ad privat Vej gennem
»den almindelige danske Lægeforening«.
Desinfektører skal gennemgaa en kort Uddannelse,
som foregaar i Kjøbenhavn og i Aarhus.
S.’s Opgaver er mangfoldige. Blandt de
sygdomsforebyggende maa i første Linie nævnes
Bekæmpelsen af epidemiske Sygdomme, af
Tuberkulose og af veneriske Sygdomme.
Bekæmpelsen af epidemiske Sygdomme er ordnet ved
L. af 5. Maj 1915. I denne Lov findes for det
første Regler for, hvad der skal foretages, naar
der optræder Tilfælde af meget alvorlige
smitsomme, men sjældne Sygdomme (f. Eks. Pest,
Kolera eller Kopper), eller naar andre
smitsomme Sygdomme optræder i stor epidemisk
Udbredelse eller paa anden Maade bliver en
Trussel for Befolkningen. I saadanne Tilfælde
erklæres den paagældende Sygdom for at være
taget under »offentlig Behandling«, og en
Række indgribende Foranstaltninger angaaende
Anmeldelse og Isolation af de Syge m. m. træder
i Kraft. I saadanne Tilfælde afholder det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
