Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sulfonal - Sulfonering - Sulfosalte - Sulfostannater - Sulfosyrer - Sulfozon - Sulfur - Sulfureter - Sulfuryl - Sulina - Sulioter - Sulitelma - Sulitelma Aktiebolags Gruber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sulfonal, Acetondiætylsulfon, (CH2)2.
C(SO2.C2H5)2, en organisk Svovlforbindelse, der
faas af Acetone og Merkaptan, idet man ilter
det heraf vundne Acetonemerkaptol,
(CH3)2C(S . C2H5)2, med Kaliumpermanganat, S.
krystalliserer i farveløse Blade, der smelter
ved 126° og destillerer uforandret i Vakuum.
Det har ingen Lugt ell. Smag. I Vand er det
meget tungtopløseligt, men i Alkohol opløses
det let. S. benyttes som Sovemiddel; lgn.
Virkning har ogsaa andre Disulfoner, f. Eks.
Trional, C2H5(CH3) . C(SO2 . C2H5)2 og
Tetronal, (C2H5)2 . C . (SO2 . C2H5)2.
(O. C.). S. P.
Sulfonering, se Sulfosyrer.
Sulfosalte, se Svovl og
Antimonsulfider.
Sulfostannater, se Tinsulfider.
Sulfosyrer. I snævrere Forstand betegner
man med S. ell. Sulfonsyre organiske
Forbindelser, som indeholder Gruppen SO2OH og
forholder sig som stærke Syrer. Disse
Forbindelser dannes paa mange Maader; saaledes faas
Ætylsulfosyre af Natriumsulfit og Jodætyl:
Na2SO3 + C2H5J = C2H5SO3Na + NaJ.
Aromatiske S. dannes ved Ophedning af
aromatiske Forbindelser med koncentreret ell.
rygende Svovlsyre. Saaledes faas Benzolsulfosyre
af Benzol og Svovlsyre: C6H6 + H2SO4 = C6H5
SO2OH + H2O. Man kalder denne Proces
Sulfonering og benytter den i
Farvestofteknikken, idet man overfører de kunstige
Farvestoffer til S., hvis Natriumsalte har den Fordel
fremfor det opr. Farvestof at være opløselige
i Vand uden væsentlig Forandring i
Farvenuance, Farvekraft og Ægthed. Sulfofedtsyrer
er Stoffer, der fremstilles ved Behandling af
Oliesyre ell. Ricinusoliesyre og Naftalin med
stærk Svovlsyre, og som formaar at spalte
Fedtstoffer til Glycerin og fri Fedtsyrer, og
som derfor benyttes ved Stearin- og
Sæbefabrikationen. Af uorganiske S. er Tin-, Arsen- og
Antimonsulfosyrer (f. Eks. H2SnS3, H3AsS3 og
H3AsS4) særlig kendte, fordi deres Salte
dannes, naar man ved den kem. kvalitative
Analyse opløser Tin-, Arsen- og Antimonsulfider (s.
d.) i Natriumsulfid ell. -disulfid.
(O. C.). S. P.
Sulfozon, Pulver bestaaende af
Svovlblomster mættede med Svovlsyrling. S. har været
anvendt som Middel mod Snyltere.
(O. C.). S. P.
Sulfur, latinsk Navn for Svovl.
Sulfureter, d. s. s. Sulfider.
Sulfuryl, Gruppen SO2 som Radikal i
Svovlsyren SO2(OH)2, i Sulfurylklorid (se
Svovlklorider), i Sulfonsyre og i mange
organiske Forbindelser.
(O. C.). S. P.
Sulina, 1) By i rum. Dept (Judet) Tulcea,
Landskabet Dobrudscha, ligger 292 km ØNØ. f.
Bukarest paa højre Bred af den mellemste
Donau-Gren, S.-Mundingen, der nu er
uddybet til Sejldybde. (1915) 7582 Indb. S. er
bygget i en Sumpegn paa nedrammede Pæle og
har ved sin Havn, der er Rumæniens eneste
Frihavn (fra 1879) en ikke ringe Vigtighed. S.
udfører Korn og Mel (i alt c. 1,5 Mill. t aarligt)
og indfører særlig Kul. S. er en ny By, der er
kommet op, efter at den europ.
Donau-Kommission, hvis Hovedsæde er Galatz, her havde
anlagt sine tekn. Værksteder. 2) Den midterste
af Donaus tre Mundingsarme (se Donau).
(H. P. S.). N. H. J.
Sulioter, Benævnelse paa den af kristne
Albanesere og Grækere bestaaende Befolkning i
Egnen om Suli, der ligger i det gr. Landskab
Epeiros, 41 km SV. f. Jánina. S. havde i 17,
Aarh. bosat sig i den øde Bjergegn, hvor de
levede under patriarkalske Forhold med
selvvalgte Høvdinger, de saakaldte Kaptajner. Opr.
havde de kun 4 befæstede Landsbyer Kiapha,
Avariko, Samoneva og Kako-Suli; men
efterhaanden stillede en Mængde gr. og albanesiske
Bønder sig under deres Beskyttelse, og i
Midten af 18. Aarh. erobrede de de
muhammedanske Distrikter Margariti og Paramythia. Fra nu
af sondrede man mellem de egl. S. og
Para-S., hvilke sidste stod i et Afhængighedsforhold
til S. i de opr. Bjerglandsbyer. Længe blev de
ikke forstyrrede af Tyrkerne til Trods for
deres Røvertog, og 1789 fik Katharina II af
Rusland dem til at begynde Krig med Ali Pasha
af Jánina. Efter Fredsslutningen 1792 vendte
Ali Pasha sig mod dem, men led et stort
Nederlag ved Angrebet paa Suli. Først 1800
vovede han at angribe dem paa ny; men skønt
han fik Hjælp af en suliotisk Forræder Georg
Botzaris, kunde han indtil 1803 intet andet
gøre end spærre Bjergpassene, og først dette
Aar lykkedes det ham at erobre de faste
Pladser. En stor Del af S. nedsabledes, og de
Overlevende tog deres Tilflugt til de ioniske Øer.
Da saa Ali Pasha 1820 begyndte Krig mod
Sultanen, kaldte denne S. til Hjælp, men stødte dem
snart fra sig, saa de gik over paa Ali Pasha’s
Parti. Hurtig satte de sig fast i deres gamle
Bjergbefæstninger, der i Begyndelsen af den gr.
Frihedskrig blev et fast Værn for det
nordvestlige Grækenland. Ved Ali Pasha’s Fald 1822
blev dog ogsaa S. tvungne til at overgive sig,
og paa eng. Skibe førtes de til Kefalenia.
Imidlertid tog mange af dem en fremragende Del
i den gr. Frihedskrig, og flere af dem kom senere
til stor Værdighed og Anseelse i Grækenland.
(Litt.: Lüdemann, »Der Suliotenkrieg«
[Leipzig 1825]; Zinkeisen, »Geschichte d.
Osmanischen Reichs« [7. Bd, Gotha 1863]).
(H. P. S.). N. H. J.
Sulitelma, et mægtigt for en stor Del
snedækket Fjeldparti med flere Toppe i Grænsen
mellem Norge og Sverige, noget Ø. f.
Saltfjorden, Fauske Herred (s. d.) i Nordland Fylke.
S.-Bræerne har et Omraade af 68 km2, hvoraf
40 km2 i Norge. Fjeldpartiets højeste Top paa
den norske Side af Rigsgrænsen, Stortoppen, er
1914 m o. H., og denne antages tillige at være
den højeste Top af hele Sulitelmapartiet. Af
andre Toppe mærkes Blaamanden og
Olmajalos. I og ved S. findes rige Kobbergruber (se
S. Aktiebolags Gruber og S.
Kobberværk).
(P. N.). M. H.
Sulitelma Aktiebolags Gruber, Fauske
Herred, Nordland Fylke, Kobber- og
Svovlkisværk, som drives paa Forekomster, der ligger
paa begge Sider af Langvand (141 m o. H.).
Forekomsterne er flade Linser af
kobberkisførende Svovlkis ell. Kobberkis med Magnetkis.
Malmen føres fra Gruberne paa Tovbaner ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
