Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 569 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sulen (Herred) - Sulen Fiskevær - Suler - Sulet - Suletind - Sulfanilsyre - Sulfatcellulose - Sulfater - Sulfhydrater

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lysstyrke 200000 Normallys. Lysets Højde o. H. c.
47 m. Den til Utværgruppen hørende lille Ø,
Steinsøen, er Norges vestligste Punkt (4° 30′
13″ Ø. f. Grw.). — Gennem Herredet fører 3
Hovedsejlløb fra Syd—Nord, nemlig Ytre
Steinsund, hvilket hovedsagelig benyttes af større
Skibe, Indre Steinsund og Kraakhellesund,
hvilket hovedsagelig benyttes af Baade og af den
lokale Dampskibsfart. S. har mange Havne og
Ankerpladser, dog væsentlig for mindre Fartøjer.
Herredet har lidet dyrkbar Jordsmon og næsten
ingen Skov. Saavel Agerbrug som Fædrift staar
lavt, om der end er nogen Fremgang i de
senere Aar. Faareavlen er ganske betydelig.
Af Arealet er 3,9 km² Ager og Eng, 1,16 Skov,
4,56 km² Ferskvand; Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Omkr. Sulenøerne foregaar meget
Fiskeri til næsten alle Aarstider, hvad der er af
særdeles stor Betydning for Herredets Befolkning.
Gaardene er gennemgaaende smaa; blandt de
største kan nævnes Grønnevik og Skarnaglen.
Herredet har saa godt som ingen Veje, idet
næsten al Kommunikation foregaar paa Havet.
Antagen Formue 1922 var 2,0 Mill. Kr og
Indtægt 496000 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
Amund Helland, »Nordre Bergenhus Amt«
[Oslo 1901]).
(P. N.). M. H.

Sulen, Fiskevær, Nordfrøya Herred,
Sør-Trøndelag Fylke, ligger paa en Del nøgne
Holmer yderst mod Havet. Her boede (1920)
416 Mennesker i 69 Huse. 1920 opfiskedes 70000
Skrei af 257 Fiskere. Paa den største af Øerne
ligger S. første Ordens Kystfyr med tre
Lynblink i hurtig Rækkefølge, hver 15. Sekund.
Lysstyrken er 165000 Normallys med en
Lysvidde paa 18,5 Kvartmil. Hvidt Stentaarn, 13
m o. H., bygget 1909.
M. H.

Suler (Sula) kaldes en Slægt af de
Aareføddede (Steganopodes), store Fugle med lange
Vinger, kort Løb og langt, kraftigt, lige Næb,
ynglende paa Klipper ell. i Træer. I alt findes
et Dusin Arter, der særlig holder til paa den
sydlige Halvkugle, nogle ved Asiens og Afrikas,
andre ved Sydamerikas Kyster, hvor
Guanolagene nogle Steder delvis skyldes dem. I de
nordlige Have lever S. (Havsule,
Tossefugl, Jan van Gent) (Sula alba L.), med
Krop som en Vildgaas og hvid Fjerklædning
paa nær de sorte Haandsvingfjer; ogsaa en
nøgen Stribe under Øjet er sort; Ungerne er
mørke med hvide Pletter, faar først i det 3.
Aar de udfarvede Fugles Dragt. S. yngler i
store Kolonier paa stejle Klipper, paa nogle
Øer ved Skotlands Kyst (kendt er Bass Rock (s.
d.), der har givet S. et Artsnavn), et enkelt Sted
paa Færøerne (Myggenæsholm) og paa nogle
Smaaøer ved Island, desuden findes enkelte
Kolonier paa Nordamerikas Østkyst; men
overalt synes Tallet af Fuglene at tage af. Efteraar
og Vinter ses S. ikke sjældent i de danske
Farvande og paa Fiskepladserne langs Norges Kyst.
De lægger kun eet Æg, hvidt med ru Skal.
I Yngletiden holder saavel gamle som unge
Fugle sig i Nærheden af Rugepladserne,
medens de, naar Ungerne er udvoksne, strejfer
vidt om paa Havene, følgende Stimer af Sild og
ardre Fisk, der udgør deres Hovednæring, og
som de tager ved fra Luften at styrte sig ned
i Vandet. S. er en ejendommelig og smuk Fugl,
særlig i Flugten, naar den flyver lavt hen over
Vandspejlet; de sorte Svingfjer, der stikker
skarpt af mod den øvrige hvide Dragt, det
lange Næb og de langsomme Vingeslag giver
den en vis Lighed med en flyvende Stork; den
holder sig til Havet og aabne Farvande;
kommer den paa Land, hvor den ikke kan øjne
Vandet, lader den sig ofte tage med Hænderne
(»Tossefugl«). Paa den sydlige Halvkugle findes
to meget nærstaaende Arter. (Litt.: J. H.
Gurney, The Gannet [London 1913]).
O. H.

Havsule (Sula bassana).

Sulet, se Solta.

Suletind (1772 m), Fjeldtop med storartet
Udsigt i Grænsen mellem Valdres og Sogn,
noget Ø. f. Maristuen (s. d.).
(P. N.). M. H.

Sulfanilsyre,
Paraamidobenzolsulfosyre, C₆H₄(NH₂) . SO₃H, fremstilles ved
Opvarmning af 1 Del Anilin med 2 Dele
rygende Svovlsyre, og udkrystalliserer af sin
Opløsning i kogende Vand med 1 Mol. Krystalvand.
S. er et vigtigt Mellemprodukt i
Azofarveindustrien; den benyttes ogsaa som Lægemiddel
mod Jodisme.
(O. C.). S. P.

Sulfatcellulose, Cellulose, fremstillet efter
en Metode, der nærmest er en Ændring af
Natroncellulose-Metoden (se
Natroncellulose). I Stedet for Natriumhydroxyd anvendes
der her til Opløsning af Træets inkrusterende
Stoffer Natriumsulfat, der ved Kalcinering i
Nærværelse af organisk Stof delvis er overført
til Sulfid og Karbonat. S.-Metoden anvendes
navnlig til harpiksrigt Træ, for hvilket
Sulfit-Metoden er mindre vel egnet, dog ogsaa til
Straa og Espartogræs.
Carl J.

Sulfater er Salte af Svovlsyren H₂SO₄;
Pyrosvovlsyrens Salte kaldes Pyrosulfater og gaar
ved slærk Ophedning over til S. under
Fraspaltning af Svovlsyreanhydrid: K₂S₂O₇ =
K₂SO₄ + SO₃. I Teknikken er S. Betegnelsen
for vandfrit Natriumsulfat, Na₂SO₄, som
Biprodukt i Sodafabrikationen efter Leblanc’s
Metode.
(O. C.). S. P.

Sulfhydrater, Hydrosulfider, er de
til Hydroxyderne (Baserne) svarende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>