Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Størrelse - Størssøn, Mattis - Stössel, Anatol Michailovitsch - Stoessl, Otto - støt - Støtteblad - Støttebolte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maaling med en Enhed kan udtrykkes ved reelle
Tal med tilføjet Benævning. For at Ting af
en vis Art skal kunne maales, maa man først
og fremmest kunne addere dem, saaledes at de
alm. Additionsregler gælder, dernæst kunne
afgøre, om to saadanne Ting er lige store eller,
hvis dette ikke er Tilfældet, hvilken af dem
der er størst, ɔ: er lig med den anden forøget
med en Ting af samme Art. Endelig maa man
ved Addition af tilstrækkelig mange Addender
{Maaleenheder) kunne naa en Sum, der er
større end en forelagt Ting. Navnet S. bruges
dog undertiden i Matematikken om Ting, der
ikke opfylder de her nævnte Betingelser for
Maalelighed, saaledes om uendelige S., videre
om komplekse S., ved hvilke der ikke kan tales
om mindre og større. Ved Rumstørrelser
forstaas de Rumfigurer, som undersøges i
Geometrien, selv om de ikke kan gøres til Genstand
for Maaling, idet de, som f. Eks. rette Linier og
Planer, strækker sig i det uendelige.
Chr. C.
Størssøn, Mattis, norsk Historiker (c.
1500—69). Efter at have studeret i Udlandet
blev han 1533 Lagmand over Agdesiden og
deltog 1539 i Ordningen af Oslo og Hamar Stifters
Overgang til lutheransk Bestyrelse. 1540 flyttede
han som Lagmand til Bergen. Her blev han
ligesom Mag. Absalon Pederssøn og
Historikeren Laurents Hanssøn stærkt greben af Sansen
for »Norske antiquitates«; paa Kongsgaarden
fandtes dengang endnu to prægtige Kodekser
af Kongesagaerne, »Kringla« og Codex Frisianus.
Efter disse skrev S. sin Bog »Den norske
Chronike om de fremfarne Konger, Herrer og
Fyrster, som have vældigen regjeret og styret
Noriges Rige, uddragen af det gamle Norske paa
Dansk«, der spredtes i Afskrifter baade i Norge
og i Danmark, hvor Bogen endelig 1594 blev
trykt under Jens Mortenssøn’s Navn. Til
Lensherrens Brug forfattede S. c. 1555 »En kort
Beretning om Kjøbmændene ved Bryggen« (trykt
i »Norsk Magasin« I, 1858) med stærke Angreb
paa Hanseaterne. Udfra sine historiske
Kundskaber virkede S. for Genoptagelse af
Grønlands-Færderne. Under Syvaarskrigen blev S.
sendt med Krigsmagt til Nordland og
genoprettede Freden der. (Litt.: »Norsk Mag.« I, 41 ff.;
G. Storm, »Snorres Historieskrivning« 255 ff.
og Fortalerne til Peder Claussøn’s Skrifter og
Snorre-Over sætteisen; »N. Hist. Tidsskr.« 2.
Rk. V, 271 ff.]).
(C. Br.). Edv. B.
Stössel [’stjåsi£], Anatol Michailovitsch,
russ. General (1848—1915), blev Officer 1866,
udmærkede sig i Krigen 1877—78, blev
Generalmajor 1899, Generalløjtnant 2 Aar senere efter
at have undsat Tientsin under Bokseropstanden
1900, og udnævntes i Aug. 1903 til Kommandant
i Port Arthur, som han forsvarede i den
russ.-jap. Krig 1904—05. Hans Optræden ved
Kintschou var ikke meget energisk, saa at
Japanerne 26. Maj 1904 kom i Besiddelse af dette
vigtige Punkt, men kan forklares ved de af
General Kuropatkin modtagne Instrukser. S.
anmodede om Forstærkning, og han indsendte
saa urigtige Meldinger om Fæstningens
Forhold, at Kuropatkin 21. Juni indstillede ham til
Afgang fra Stillingen som Kommandant. S.
hemmeligholdt denne Befaling og kom saaledes
alligevel til at lede Fæstningens Forsvar; den
udmærkede Modstand, som den ydede lige til
2. Jan. 1905, blev i Beg. tillagt S.’s
Fortjenester, saa at den tyske Kejser hædrede ham
med Ordenen Pour le mérite, og Befolkningen
i Rusland modtog ham med store
Æresbevisninger ved hans Tilbagekomst til Rusland. Det
virkelige Forhold, at det sejge Forsvar nok i
Hovedsagen skyldtes Ingeniørgeneral
Kondratenko, der faldt i Decbr 1904, kunde dog ikke
forblive skjult, og 1906 blev S. stillet for en
Krigsret p. Gr. a. Fæstningens Overgivelse. 20.
Febr 1908 dømtes han til Døden for
»Myndigheds Ikke-Brug og Disciplinærforseelse«, medens
det dog anerkendtes, at Garnisonen havde gjort
sin Pligt. Han indstilledes til Benaadning, og
Straffen forandredes til 10 Aars
Fæstningsarrest, »under Hensyn til Generalens personlige
Tapperhed«. Allerede 1909 blev han benaadet:
(P. Nw.). E. C.
Stoessl [∫tösəl], Otto, østerrigsk Forf., f. i
Wien 2. Maj 1875, studerede Filosofi og Jura, blev
Journalist, indtraadte i Statstjenesten, er nu
Overstatsbaneraad i sin Fødeby. Han har
skrevet Essays om Gottfried Keller og C. F. Meyer,
Novellerne »Leile« (1898), »Kinderfrühling« og
»Negerkönigs Tochter«, Fortællingen »Was
nützen mir die schönen Schuhe«, Romanen »In
den Mauern«, som især har vakt
Opmærksomhed, Lystspillet »Der Hirt als Gott« og en
æstetisk Undersøgelse: »Lebensform und
Dichtungsform«. En stor og alsidig Produktion.
C. B-s.
støt (Søv.) 1) anvendes i Forbindelse med
Styringen. Holde s. Kurs, holde Skibet paa samme
Kurs uden at dreje til Siderne (gire); s. saa,
s. det, Kommandoord til Rorgængeren til at
styre den Kurs, Skibet i Kommandoøjeblikket
ligger. 2) Redskaber e. l. til Forstøtning af
Rejsning og Mast, f. Eks. S.-Taljer; S.-Holt,
S.-Klampe.
C. B-h.
Støtteblad, se Højblad.
Støttebolte (Stagbolt) kaldes de Støtter
ell. Bolte, der i en Lokomotiv-(Lokomobil-)Kedel
afstiver de ind- og udvendige Fyrkasser
indbyrdes. S. er som Regel glatte paa Midten og
har gevindskaarne Ender, saaledes at de kan
indskrues i den ind- og udvendige Fyrkasses
Plader; midt i begge S.’s Ender er der boret
et Hul saa langt ind, at Kedlens Vand vil
sprøjte ud derigennem, saafremt S. maatte
knække inde i Fyrkassen; undertiden
gennembores Bolten helt. Naar en S. er iskruet, gøres
Gevindet vandtæt, ved at S.’s Endehuller
udvides noget (dornes op) ved Slag paa en spids
Staaldorn, der føres ind i Hullerne; kan man
ikke komme til at dorne en S. i begge Ender,
benyttes hyppigt koniske S., der iskrues
meget kraftigt. Iøvrigt skelner man mellem
Sidestøttebolte og Topstøttebolte;
de sidste afstiver den indvendige Fyrkasses
flade Top (Svøb) mod den udvendige
Fyrkasses runde Svøb og er derfor i Reglen
betydelig længere end de førstnævnte S.; da
Topstøtteboltene endvidere ofte er udsat for særlig store
Materialspændinger, har man konstrueret de
saakaldte bevægelige S., der er i Stand til
at give noget efter. Se iøvrigt nærmere under
Lokomotiv, S. 989.
G. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
