Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stölzel, Adolf Friedrich - Støpul - Stör - Stør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
in 1000-jährigen Wandlung« (1919). I Skriftet
»Die Verhandlungen über Schillers Berufung
nach Berlin geschichtlich und rechtlich
untersucht« (1905) søgte S. jur. at klare
Spørgsmaalet om Aarsagerne til, at de med Digteren
1804 førte Forhandlinger om hans Forflyttelse
til Berlin blev resultatløse. (Litt.: Frantz
Dahl i »Tidsskr. f. Retsvid.«, XXXII [1919],
S. 260—62).
Fz. D.
Støpul, norsk Benævnelse paa et Kirketaarn,
Klokkehus, som staar ved Siden af en Kirke;
i visse Dialekter hedder det Stupul og Stopul.
Stör [Stø.r], 1) Sydligt Afløb fra
Schwerin-Søen i Mecklenburg-Schwerin til højre Bred af
Elde; den sejlbare S.-Kanal gaar fra Banzkow
mod SØ. til Elde. 2) Højre Biflod til Elben i
Holsten, udspringer Ø. f. Neumünster, bliver
sejlbar ved Kellinghausen, for søgaaende
Fartøjer ved Itzehoe, hvor Flodbølgen endnu har
en Højde af 1 m, optager i venstre Bred Brame,
i højre Holstenau og udmunder efter et Løb
paa 75 km neden for Glückstadt.
(Joh. F.). O. K.
Stør eller Bruskganolder (Pisces
chondróstei), en Afdeling Ganoider (s. d.).
Skelettet er for største Delen brusket, kun
Dækknogler er til Stede; Rygstrengen cylindrisk;
Munden ligger paa Undersiden af Hovedet;
Halen er skæv (heterocerk). S. inddeles i to
Familier. 1) Acipenseridæ: Legemet
spolformet, med 5 Længderækker af store Benskjolde,
den ene langs Midten af Ryggen, og med mange
smaa Benplader over hele Legemet. Hovedet
er foroven og paa Siderne dækket af store,
forbenede Plader. Munden er lille, fremskydelig
og tandløs (de spæde Unger har dog Tænder;
undertiden er ogsaa hos de voksne smaa
Tænder bevarede paa Gællebuerne), og foran den
sidder 4 Føletraade i en Tværrække; Snuden
skyder sig mere eller mindre langt frem foran
Munden. Slægten Stør (Acipenser):
Haleroden er trind, og dens Pladerækker smelter
ikke sammen; Sprøjtehuller til Stede. Man
skelner imellem en Snes Arter, udbredte over
den nordlige Halvkugles tempererede Zone;
de yngler i Ferskvand, men har ellers deres
Tilhold i Havet; dog er der nogle, som
udelukkende lever i Ferskvand. I Europa findes 7
eller 8 Arter, af hvilke de fleste hører hjemme
i Rusland og Donau-Landene. Den
almindelige S. (A. sturio) er den mest bekendte Art.
Den har en temmelig lang Snude, udelte
Skægtraade, tæt ved hverandre siddende store
Sideskjolde og paa Midten høje Rygskjolde,
hvis Spids danner en bagud rettet Krog.
Ryggen er mere eller mindre mørk, Bugen hvid,
Skjoldene er graalige. Dens sædvanlige
Størrelse er 1 1/2—2 m, men den skal kunne blive 6
m lang og 400 kg vægtig. Ved Nordamerika
strækker dens Udbredelse sig fra Kap Cod til
Florida, ved Europa fra Adriaterhavet til det
nordligste Norge, samt ind i Østersøen; i de
danske Farvande er den ikke nogen sjælden
Fisk, men da man ikke driver Fiskeri efter den,
ses den mindre hyppig. Undertiden gaar den
langt op i Floderne; i Rhinen kan den saaledes
naa op til Mainz; i Elben vandrer den op indtil.
Böhmen, ja gaar endog op i Moldau, og fra
Østersøen drager den
saa højt op i Oder og
Weichsel, at den i den
sidste Flod kommer
helt ind i Galizien.
Sterletten (A.
ruthenus) kendes let paa
den lange, smalle
Snude og paa de temmelig
lange Skægtraade, der
er frynsede. Den
bliver kun henimod 1 m
lang. Foruden i det
kaspiske Hav lever S.
i det sorte Hav og gaar
derfra op i Donau for
at lege; man har fanget den helt op til
Ulm, og den gaar ogsaa ind i Donaus
Bifloder. Husen eller Husblasstøren
(A. huso) kendes paa sin korte, trekantede
Snude, de flade Skægtraade og paa de
smaa, mindre tæt siddende Sideskjolde. Den
opnaar en Længde af 8 m og en Vægt af 1500
kg. Den har hjemme i det sorte Hav, hvorfra
den drager op i Floderne. De forskellige
Størarter lever af Smaadyr, saasom Orme,
Krebsdyr og Bløddyr og undertiden af Smaafisk, men
de oproder ogsaa raadnende dyriske Stoffer af
Dyndet. Om Foraaret, fra Marts til Juni,
vandrer S. op i Ferskvand for at lege, og de lægger
Æggene paa Bunden af rindende Vand; naar
Legetiden er til Ende, skynder Legefiskene
sig tilbage til Havet, og derhen vandrer
Ungerne. Alle Størarters Kød er meget
velsmagende; desuden tilbereder man Kaviar
 |
| Fig. 1. Stør (Acipenser sturio) |
 |
| Fig. 2. Spadestør, set nedenfra og fra Siden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
