Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stændermøder - Stængegods - Stængel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
politiske Forhold, der herskede i disse Aar
(Kongemagtens Svækkelse som Følge af den
ulykkelige Udgang af Krigen med Sverige, for
hvis Paabegyndelse Kongen havde Ansvaret, og
indre Splid i Rigsraadet), og da disse Forhold
delvis ændredes under Frederik III, mindskedes
de nævnte Institutioners Betydning igen stærkt.
Krigen med Sverige 1657—60 medførte dernæst
en afgjort politisk Tilbagegang for Adelen, der
hidtil havde været langt den vigtigste af
Stænderne, og dette opvejedes ikke ved, at de
borgerlige Stænders Selvfølelse og Tilbøjelighed til
at gøre sig gældende samtidig var vokset. Disse
Stænder var nemlig villige til som Modvægt
mod Adelen at styrke Kongemagten, og paa
S. 1660 satte de derfor igennem, at
Kongemagten gjordes arvelig, og at den hidtidige
Forfatning, der indeholdtes i Kongens
Valghaandfæstning og hang sammen med Rigets Karakter af
Valgrige, ophævedes. Heraf fulgte ganske vist
endnu ikke, at Enevælden skulde være den
fremtidige Forfatningsform, men paa Grund af
Stændernes Uformuenhed til selv at udforme en
ny Forfatning banede Mødets Beslutninger dog
Vejen for en Udvikling i denne Retning og dermed
for S.’s Forsvinden (se Kongeloven).
S. under Christian IV adskilte sig foruden paa
andre Punkter fra de ældre S. ved, at
Bondestanden bortset fra en enkelt Lejlighed (1627)
var urepræsenteret. Bønderne var nu næsten
alle Fæstere og ansaas for tilstrækkelig
repræsenterede ved Godsejerne, og de regnedes
derfor overhovedet ikke mere med til Rigets
Stænder. Borgerstandens Repræsentation var
ordnet paa lignende Maade som i ældre Tid,
hvorimod Gejstligheden nu foruden ved
Superintendenterne og Udsendinge fra Kapitlerne, i
Klasse med hvilke Universitetet stilledes, ogsaa
var repræsenteret ved Delegerede for
Sognegejstligheden, enten et vekslende Antal
Provster eller Provsten og en eller to Præster fra
hvert Herred. Ogsaa Adelen mødte i Slutningen
af Perioden paa Rigsmøderne ved delegerede,
der valgtes paa Provinsmøder, hvor hele
Provinsens Adel kom til Stede, men det faldt
vanskeligt at faa Adelen til at acceptere dette
System, der førte med sig, at en Adelsmand kunde
blive bundet ved en Bevilling, han ikke selv
havde samtykket i. Paa de almindelige Møder
forhandlede og afstemte hver Stand for sig, selv
om de ofte traadte i indbyrdes Forbindelse. De
Bevillinger, den enkelte Stand meddelte, bandt
kun den selv, og der var ikke Tale om, at to
af Stænderne kunde overstemme og derved
binde den tredje. Ved Kongevalg vilde
Rigsraadet og Adelen hævde, at de borgerlige
Stænder var forpligtede til at følge dem, men
herimod protesteredes der udtrykkelig 1648.
Derimod kunde Rigsraad og Adel siges at have
en Forstemmeret.
P. J. J.
Stængegods (Søv.), fast Takkelads, der
tjener til at forstøtte Stængerne i en Rejsning.
S. bestaar af Vant, Stag og Barduner, der
afstiver Stangen henh. til Siderne, fremefter og
agterover. S., der hører til Fastestangen,
bærer Tilnavnet »Stænge« (f. Eks.:
Store-Stænge-Stag); Godset til Bramstængerne bærer
Tilnavnet »Bram« (f. Eks.:
Forre-Bram-Barduner).
C. B-h.
Stængel (Kaulom) er det ene af de
højere Planters fire Grundorganer og udgør
sammen med Roden Plantelegemets Akse. Den
udmærker sig ved sin Spidsevækst, samt ved at
bære Blade. Ved Frøets Spiring udvikles
Kimknoppen til S., som i Reglen er negativ
geotropisk, hvorved den opnaar sit Hovedøjemed:
at bringe sine Sideorganer, Bladene, og senere
ogsaa Blomsterne op over Jorden og frem i
Lyset. S. paa det overjordiske Skud,
Lysskuddet, er i Reglen et tyndere ell.
tykkere, kortere ell. længere, cylindrisk ell. kantet
Legeme og er enten urteagtig og grøn eller,
naar den bliver ældre, træagtig, brun og
korkklædt. Den urteagtige, oprette S., der som
oftest er grenet, er i sin anatomiske Bygning
især anlagt paa at være bøjningsfast; Vindens
Magt maa ikke knække S., og vi ser derfor
denne udstyret med Styrkevæv (s. d.). Den
Konflikt, som kan opstaa mellem Styrkevævet og
S.’s Grønvæv, udjævnes derved, at hint fordeles
i Strenge ell., idet de begge for at kunne virke
paa bedste Maade maa ligge i
Stængeltværsnittets Periferi, Bjælker, der meget ofte udgør S.’s
Kanter, og til hvilke Karstrengene kan være
knyttede. Et Stykke af S., som befinder sig mellem
to paa hinanden flg. Blade ell. Bladkranse,
kaldes et Stængelled ell. et Stængelstykke
(Internodie); vi skelner mellem strakt- og
kortleddede S., efter som Stængelstykkerne er
lange ell. uudviklede; i Knoppen er
Stængelstykkerne altid uudviklede. Hos mange Planter
afviger S.’s Form fra den sædvanlige og har
oftest i Overensstemmelse hermed faaet
særlige Funktioner; S.’s heraf resulterende,
saakaldte Metamorfose er ret betydelig. Saadanne
Forvandlingsformer er Stængelknold (s.
d.), Løg (s. d.). Grentorn (s. d.) og
Klatretraad (s. d.). I enkelte Tilfælde ser
vi S. bestaaende af eet ell. flere Stængelstykker
antage Bladformen, medens de egl. Blade
bliver næsten uudviklede ell. omdannes til Torne
(se Fladskud og Sukkulenter) og
overtager Bladenes Gerning.
I anatomisk Henseende skelner vi i S.
mellem Overhuden, Barken (som er grøn og
assimilerende og indadtil afsluttes af Endodermen,
se Endodermis) og Centralcylinderen;
denne bestaar yderst af Pericyklen, dernæst af
Karstrengsystemet; Karstrengene er hos de
tokimbladede Blomsterplanter og Nøgenfrøede
paa Tværsnit af S. (Fig. 2) ordnede i en Kreds,
omsluttende Marven og indbyrdes adskilte ved
Marvstraalerne. Hos de Enkimbladede (Fig. 1)
er de uregelmæssig spredte over hele
Centralcylinderen, tættest udad mod Periferien; S.
vokser her i Reglen ikke i Tykkelse. De
Nøgenfrøede og Tokimbladede, som har fleraarig,
træagtig, overjordisk S., tiltager derimod i
Tykkelse ved Hjælp af Dannelsesvævet (se
Karstreng), som for det første slaar Bro
gennem Marvstraalerne og for det andet Aar for
Aar udvikler Lag paa Lag af Ved, i hvilket
der foruden Aarringene (s. d.) ses
Knaster, som er de indadtil jævnt tilspidsede
Ender af de fra Modergrenen anlagte
Sidegrene. Idet S.’s yderste Vævlag herved mere og
mere udspiles, brister de; Overhuden erstattes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
