Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studer, Bernhard - studere - Studie - Studiefond, Dansk - Studiegaarden - Studieskat - Studine - Studio - Studiosus perpetuus - Studium - Studjanka - Studniczka, Franz - Studs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Studer [’∫tu.dər], Bernhard, schweizisk
Geolog, f. 21. Aug. 1794 i Büren (Kanton Bern),
d. 2. Maj 1887 i Bern. S. studerede først Teologi,
derefter Naturvidenskab i Göttingen, Freiberg,
Berlin og Paris. Senere ledsagede han Leopold
v. Buch paa flere Undersøgelsesrejser i Alperne.
1834 blev han Prof. i Mineralogi ved det da
nylig oprettede Univ. i Bern, i hvilken Stilling
han forblev til 1873. S. gjorde sig særlig
fortjent ved sine Undersøgelser af Alpernes
Geologi og virkede ivrigt for den geologiske
Kortlægning af Schweiz. Af hans Arbejder kan
fremhæves »Geologie der Schweiz« [2 Bd, Bern
1851-53).
J. P. R.
studere (lat.), forske, undersøge
videnskabelig; ogsaa: »læse til Eksamen«, gaa paa
Universitetet ell. anden faglig Højskole. Deraf
Student, Studiosus.
Studie, se Skitse.
Studiefond, Dansk stiftedes 1913 med det
Formaal at yde Laan paa lempelige Vilkaar til
ubemidlede og mindre bemidlede Studerende
ved Univ., Polyteknisk Læreanstalt,
Landbohøjskolen, Farmaceutisk Læreanstalt,
Kunstakademiet, Niels Brock’s Handelsskole, Det kgl.
Musikkonservatorium og Teknisk Selskabs
Dagsskoler. Dens Formue (174000 Kr pr 31. Decbr
1924) er tilvejebragt ved frivillige Bidrag og er
anbragt i Laan til de Studerende. Indtil 1924
er der bevilget 344000 Kr i Laan til 587
Studerende; det aarlige Udlaan er nu c. 60000 Kr.
I 1924 deltes S. i 2 Underafdelinger, idet der
til den bestaaende, der fik Navnet De
studerendes Fond, knyttedes en ny,
Kandidatfonden, til Støtte af yngre
Kandidaters fortsatte Uddannelse. De Beløb, denne Fond
laaner ud, laaner den selv i Sparekassen for
Kjøbenhavn og Omegn til en lav Rente, idet en
Kreds af de højere Skolers Lærere staar som
Garanter over for Sparekassen.
E. Su.
Studiegaarden, Universitets-Bygning med
Lokaler for forsk. Universitets-Laboratorier. I
Slutn. af 19. Aarh. udvikledes der ved
Undervisningen i de aandsvidenskabelige Fag ved
Siden af den overleverede Undervisningsform:
Forelæsningen en anden Form for
Undervisning: den videnskabelige Øvelse, hvor de
Studerende under Lærerens direkte Vejledning
arbejder med det videnskabelige Stof. Navnlig
til Brug ved denne Undervisning blev der ved
Univ. oprettet en Række Laboratorier, d. v. s.
Arbejdslokaler for de Studerende med de
fornødne Bogsamlinger. Men disse Laboratorier
var dels meget smaa i Forhold til det stadig
stigende Antal Studenter, dels indrettede
i Lokaler, der ikke særlig var beregnede til
dette Brug og derfor upraktiske. Paa Forslag
af Universitetskommissionen af 7. Oktbr 1912
blev der derfor ved Lov af 1. April 1914
bevilget 482000 Kr af Kommunitetets Midler til
Opførelse af en Laboratoriebygning for Univ. og
en dertil knyttet Bygning for Tjenestemænd.
Bygningen, der opførtes (Arkitekt Martin Borch)
1915—16 paa nogle af Kommunitetet erhvervede
Grunde mellem Studiestræde og Skt
Pederstræde i umiddelbar Tilknytning til
Universitets-Annekset og indviedes 16. Oktbr 1916,
indeholder Lokaler for: Det teologiske Laboratorium
(oprettet 1903), Det juridiske Laboratorium
(oprettet 1903), Det filologisk-historiske
Laboratorium (oprettet 1896), Det statistiske
Laboratorium (oprettet 1892), Det psykologiske
(psykofysiske) Laboratorium (oprettet 1886, overtaget
af Univ. 1893) og Det geografiske Laboratorium
(oprettet 1901). Desuden findes i Bygningen to
større Auditorier til alm. Brug, en Frokoststue
for de Studerende, samt Lokaler for
Universitetets Almanak-Ekspedition og for
Studenterraadet. (Litt.: »Universitetets Aarbog«,
1895—96, S. 88 ff. og 1915-20 IV, S. 64 ff.).
Cl. W.
Studieskat kaldtes tidligere en Afgift af
Kirker og Præster til Universitetet. Afgiften af
Kirkerne, der udgjorde 2 Kr pr Kirke og kun
udrededes af Landsbykirker, indførtes ved
Universitetsfundatsen af 1539, men foreløbig kun i
Skaane og Sjælland. Efter de Skaanske
Provinsers Afstaaelse udvidedes den til de øvrige
Landsdele, og ved Anordning 18. Marts 1732
tilføjedes en lige saa stor Afgift af Præsterne,
hvorhos det bestemtes, at en fra tidligere Tid
til Biskopperne udredet Afgift, der kaldtes
Katedratikum, og i Reglen betaltes af
Kirkerne, men undertiden af Præsterne, for
Fremtiden ogsaa skulde udredes til
Universitetet, saaledes at hvor Kirkerne betalte til
Biskoppen, skulde Præsterne betale til
Universitetet og omvendt. Ogsaa denne Afgift
indbefattedes, for saa vidt den tilfaldt
Universitetet, under Begrebet S. i videre Forstand.
Samtlige de nævnte Afgifter er nu bortfaldne
ved Lov 30. Juni 1922 § 55.
P. J. J.
Studine, kvindelig Student (s. d.).
Studio (ital.), Kunstneratelier; S. er ogsaa
Navnet paa et meget udbredt eng.
Kunsttidsskrift — The S. An illustrated magazine of
fine and applied Art (grundet 1893 af Charles
Holme, Udgivelsessted: London; senere Udgiver
Geoffroy Holme; indtil Foraaret 1926 er
udkommet 91 Bd); det er rigt og godt illustreret,
Teksten det underordnede og svageste. Især i
dets første og friskeste Dage havde det ikke
saa lidt Indflydelse paa det kunstinteresserede
Publikums Smagsretning.
A. Hk.
Studiosus perpetuus (lat.), en gl Student,
der aldrig naar at tage Eksamen.
Studium (lat.), videnskabelig Forsken, ivrig
og stadig Sysselsættelse med noget, et bestemt
Fag e. l. som Genstand for den videnskabelige
Forskning eller Sysselsættelse.
Studjanka [stu’djanka], se Borisov.
Studniczka [stud’nit∫ka], Franz, tysk
(østerrigsk), klassisk Arkæolog, f. 14. Aug. 1860 i
Jaslo i Galizien, universitetsuddannet i Prag;
S. blev 1880 knyttet til Mønt- og
Antiksamlingen i Wien, 1891 Prof. i Freiburg, 1896 i
Leipzig, i klassisk Arkæologi; han har skrevet en
Række Afhandlinger over klassisk-arkæologiske
Emner: »Perser-brandlaget paa Athens
Akropolis«, »Tropaeum Trajani«, »Ara pacis« m. fl.,
samt over kunsthistorisk-mytologiske Emner:
i »Kyrene, eine altgriechische Göttin« (1890).
H. A. K.
Studs, Tud, Mundstykke, et kort Rør, som
oftest forsynet med Flancher i begge Ender.
Den ene Flanche fastnittes for Eksempel til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
