Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stubber Kloster - Stubbs, George - Stubbs, William - Stubljan - Stubmølle - Stubs Gauge - Stuccolustro - Stuck, Franz - Stucken, Eduard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det nævnes i et Testament. Om dets Historie
vides ikke meget. I Spidsen for Nonnerne stod
en Priorisse, medens en Prior (ofte en verdslig
Adelsmand) styrede Jordegodset og sørgede for
Nonnernes Underhold. Til Godset hørte bl. a.
Hanbjerg Hovgaard og Grundvadsgaard samt
flere af Omegnens Kirker, saaledes Haderup,
Trandum og vistnok ogsaa Sevel og Sal. Ved
Reformationens Indførelse kom Klostret under
Kronen og forlenedes 1538 til Magister Iver
Kjeldsen Juel bl. a. med Forpligtelse for ham
til at underholde de tilbageblevne Nonner, i alt
12. Men 1547 afkøbte han Kronen Klostret og
omdannede det til en Herregaard, der endnu
bestaar under Navnet Ny-Stubbergaard, om end
i stærkt forringet Skikkelse. — Klostret var
paa sædvanlig Maade en firfløjet Bygning,
hvoraf Kirken udgjorde den sydlige Fløj; nu er
det for længst nedbrudt med Undtagelse af
Vestfløjens overhvælvede Kælderrum, der
synes at hidrøre fra Tiden ved c. 1400.
C. Ngd.
Stubbs [stabz], George, engelsk Maler og
Raderer, f. 1724 i Liverpool, d. 1806 i London.
S. lærte sig væsentlig selv at male (efter Kopier),
udførte Portrætter og lagde sig indgaaende, da
han kom til York, efter Anatomi, samtidig med
at han uddannede sig som Kobberstikker til
Illustrering af et anatomisk Værk. Efter en Rejse
til Italien fra 1754 samlede han sig hjemme om
et større Værk, der dog først udkom 1766:
Anatomy of the Horse, et Illustrationsværk, der
blev grundlæggende for Studiet af Hestens
plastiske Anatomi og ogsaa viste S.’s sikre
kunstneriske Stade som Tegner og Stikker. Ved
Siden heraf malede han udmærkede
Hesteportrætter, der efter Sigende indbragte ham
dobbelt saa meget, som Dameportrætter i samme
Størrelse indbragte Reynolds. 1780 blev S.
Associate ved Roy. Academy. I Londons National
Gallery »Landskab med en Herre, der holder
en Hest«.
A. Hk.
Stubbs [stabz], William, eng. Historiker,
f. 21. Juni 1825, d. 23. Apr. 1901, blev 1848
ordineret til Præst, men vandt snart et stort
Navn som lærd Historiker og blev 1866 Prof. i
modern history i Oxford; senere traadte han
dog atter i Kirkens Tjeneste og blev 1884
Biskop i Chester, 1888 i Oxford. Hans Hovedværk
er The constitutional history of England in its
origin and development (3 Bd, 1874—78 ff.),
den grundigste Fremstilling af den ældre eng.
Forfatningshistorie, og han har meget fremmet
Studiet ved sine Select charters and others
illustrations of English constitutional history (1870
ff.). Desuden har S. leveret mange fortræffelige
Udg. af eng. Middelalderhistorikere.
Kr. E.
Stubljan, se Ljan.
Stubmølle, se Mølle.
Stubs Gauge [stabz-’geidз], se
Birmingham Standard Gauge.
Stuccolustro (Stúcco lústro), Glansstuk,
Vægbeklædning af imiteret Marmor, der udføres
paa raa Kalkpuds med en i Grundtonen af det
Marmor, der efterlignes, farvet Blanding af
Kalk, Marmor, Alabast og ubrændt Gipsstøv, som
paaføres i tyndt Lag og filses. Medens Væggen
endnu er vaad, aares, Fladen stryges over med
varmt Jern og overdrages med Politur. Som
andet Stukarbejde udføres ogsaa S. navnlig af
Italienere.
(F. W.). D. H. B.
Stuck [∫tok], Franz, tysk Maler og
Billedhugger, f. 23. Febr 1863 i Tettenweis, d. 1919
(ved Mord). Han studerede paa Münchens
Akademi, men mest paa egen Haand. S. vandt først
Ry ved sine Tegninger, sikre og »store« i Linien
(»Allegorien u. Embleme«) og ofte djærvt
humoristiske (mange for »Fliegende Blätter«). Da
han højt op i Tyverne begyndte at male (Debut:
»Paradisets Vogtere«, »Kæmpende Fauner«:
[1889]), viste han ogsaa her en frodig Kunnen,
der snart gav ham en Førerstilling i Münchens
Kunst (Akademiprofessor). Han malede Billeder
— en masse — med Kentaurer, Nymfer, Fauner
og alskens andre Fabelvæsener — en
kraftstruttende suffisant Kunst, der tumlede med de
Böcklin’ske Fantasivæsener og forraaede dem
en god Del, en djærv, men alt andet end
valeurrig og naturalistisk Farvegivning, en robust
Humor, der ofte kunde minde om den fra
»Fliegende Blätter«, og en egen Evne for det
monumentalt typedannende (»Synden«,
»Lucifer« etc.), men rigtignok ofte i en
vulgariserende Form. Til hans mest omtalte og
almenkendte Værker hører »Lucifer«, »Pietà«,
»Korsfæstelsen« (Mus. i Stuttgart), det
populære »Krig« (Münchens Pinakotek), »Synden«
(smst., flere Variationer), »Sfinks« (ligeledes i
Varianter; den mest gribende i Nationalmuseet
i Budapest), »Uddrivelsen af Paradiset«,
»Furierne«, det morsomme »Bakkanttog«; mange
Kvindeportrætter og Kvindehoveder, »Saharet«,
»Carmen«, »Susanna i Badet« (1903),
Dobbeltportrættet (s. A.) af Kunstneren og hans
Hustru (Wallraf-Rickartz-Mus. i Köln) etc. S. var
en alsidig Kunstner, der med Held har arbejdet
paa det dekorative og kunstindustrielle
Omraade (hans pragtfulde Villa i München) og
ligeledes i Skulpturen: den gode Statuette
»Atleten«, »Amazone« (Mus. i Köln), »Danserinde«
m. m. Mange gode dekorative Ting (saaledes.
Exlibris). Paa den baltiske Udstilling 1914 i
Malmö saas »Synden« (kgl. bayerske Slot,
München), det store »Adam og Eva«, »Inferno«,.
Bronzerne »Amazone«, »Atlet«, »Kentaur« m. m.
(Litt.: O. Bierbaum, »F. S.«, illustreret
Pragtværk med over 100 Reproduktioner
[München 1894]; Samme, »S.« [»Künstler-Monogr.«
42., 1899]; Meissner, »S.« [1899]).
A. Hk.
Stucken [’∫tokən], Eduard, tysk Forf., f. i
Moskva 18. Marts 1865, var først Købmand i
Bremen, men opgav sin Virksomhed for at
blive Forf. Han overtog 1890—91 i Sendschirli
Ekspeditionen til det nordlige Syrien og
studerede derpaa Assyriologi og Ægyptologi i
Berlin, hvor han nu er bosat. Hans første Bog,
»Astralmyten« (1896) efterfulgtes af en Række
højst forskelligartede Digtninge, der viser S.
som en formfuld og idérig Nyromantiker, som
især i dram. Form behandler de
middelalderlige Sagnkredse. Han har skrevet Dramaerne
»Yrsa«, »Gawân«, »Lanvâl«, »Myrrha«, »Die
Gesellschaft des Abbé Chateauneuf«, »Lanzelot«,
»Astrid«, »Merlins Geburt«, »Die Hoehzeit
Adrian Brouwers« og »Tristam und Ysolt«.
Fremdeles »Balladen«, »Romanzen und Elegien«.
Digtsamlingen »Das Buch der Träume« og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
