Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strygning (hos hesten) - Strygning (af Stof)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om en Afslidning af Haarene ell. om lette
Overhudsafskrabninger, men i andre Tilfælde giver
S. Anledning til dybere gaaende Saardannelser
(»Strygesaar«) med mere ell. mindre betydelige
Bindevævsfortykkelser i Omfanget
(»Strygeknuder«), og stryger Hesten sig paa saadanne
Steder af Foden, hvor Knoglerne ligger
umiddelbart under Huden, fremkalder Slaget ikke
sjælden en Benhindebetændelse med deraf følgende
Overbensdannelse paa det paagældende Sted.
S. sker hyppigst med Bagbenene. Paa Forbenene
er det som oftest Indsiden af Piben og
Kodeledet, som bliver Sædet for
Strygebeskadigelserne, og Heste, som traver med høj, »løftende«
Knæbevægelse, kan »slaa sig« helt oppe paa
Indsiden af Forknæerae. Det er derimod
sjælden, at Heste stryger sig oven for Koden paa
Bagbenene. For disses Vedk. finder S. i Alm.
Sted paa Indsiden af Kodeledet og undertiden
— hos stive Heste — helt nede paa Hoven ell. i
Kronen. Rent bortset fra den i Reglen
forbigaaende Halthed, som skyldes Kontusionen af den
Nervestamme, der ligger paa Indsiden af
Kodeledet, faar S. Bet. ved de Følgelidelser
(Benhindebetændelse med sekundær
Overbensdannelse, Saarinfektion som f. Eks.
Lymfekarbetændelse [saakaldet »Rosen«], Brandbyld [s.
d.] o. fl. a.), som saa ofte udvikler sig efter S.
Heste med uregelmæssig Benstilling (skæv,
»fransk« Forstilling, vidhaset, hjulbenet
Bagstilling) og snæver, indadsvingende Bevægelse er
særligt disponerede til S. Men selv Heste, som
staar og gaar regelmæssigt paa Benene, kan
komme til at stryge sig, naar de bliver trætte. Unge
Heste, som kommer til at arbejde i Byerne,
stryger sig derfor saa ofte, inden de rigtig vænner
sig til det strengere Arbejde paa den glatte
Stenbro. Uhensigtsmæssig Beskæring af Hoven
(Fjernelse af for meget Horn i den indvendige
Side) og daarligt Beslag (med Sko, som er »for
vide« indvendig saaledes, at Skogrenen rager
uden for Hoven, ell. daarligt »gemte«
Sømvejninger) kan ofte være den tilfældige
Lejlighedsaarsag. Behandlingen maa først og fremmest
gaa ud paa at afværge ny S. Dette søges
opnaaet gennem Anlæggelse af særlige
»Strygesko«. Ved Beslaget kan man i ikke ringe Grad
rette paa fejlagtige Benstillinger; en høj
indvendig Skogren tvinger saaledes Hesten til at
dreje Taaen indad, og Kodeledets indvendige
Side kommer derved til at byde sig mindre
frem. Ulige vanskeligere er det derimod at
indvirke paa den uregelmæssige Bevægelse; ved at
gøre den udvendige Skogren bredere og tykkere
og derigennem tungere, kan man dog øge
Centrifugalkraftens Indflydelse paa Benet og derved
bringe Hesten til at svinge Benet udad
under Fremføringen (i en Bue uden omkr. det
støttende Lem). Men Strygeskoen maa dernæst
»lægges snævert« indvendig; den indvendige
Gren gøres smal og tilpasses saaledes, at den
ligger inden for Hovranden, som rundes af og
glattes med Raspen. Paa den Maade kommer
Hesten til at stryge sig med Hornet og ikke
med Skoen, dersom S. ikke skulde kunne
undgaas helt. I saa Tilfælde maa man for øvrigt ofte
træffe yderligere Foranstaltninger til at afværge
de skadelige Følger; i den Hensigt bruges
særlige Bandager (»Strygeremme«), af hvilke der
haves en Mængde forskellige.
(G. S.). F. N.
Strygning, Udglatning af et ell. andet Stof
véd Hjælp af et ophedet Jern (et Strygejern),
som man lader glide frem og tilbage hen over
Tøjet, idet man trykker haardt til. Fransk S.
kaldes S. af Mansketlinned. For at dette skal
blive blankt, fugtes det stærkt stivede, allerede
een Gang strøgne, Tøj med et vaadt Klæde,
hvorefter det blankes, ved at der med den
afrundede Kant af Strygejernet stryges frem og
tilbage, idet Jernet presses meget haardt ned
mod Tøjet.
Strygejern. Det almindeligst brugte
Strygejern er en Jernklods, bagtil retlinet,
fortil spidst tilløbende med lidt udbuede Sider og
med plan- og blanksleben Underflade samt
forsynet med Haandtag. (Til Brug ved fransk S.
haves Strygejern med afrundet; Bagflade). Jernene
opvarmes paa en Strygeovn, Strygeplade e. l.
Da disse Jern har den Ulempe, at Træet paa
Haandtaget opvarmes samtidig med Jernet og
derfor efterhaanden forkuller, er der
fremkommet de saakaldte amerikanske
Strygejern med løst Haandtag, der ved en
Fjederlaas kan paasættes Jernet, efter at dette er
opvarmet. Isolerede Strygejern er
paa Overfladen forsynede med et isolerende
Lag, der dels forhindrer, at Haandtaget
forkuller, og dels, at Straalevarmen fra Jernet
opheder den Strygendes Haand. Boltjern, der
er højere end de alm. Jern, er hule og
beregnede paa at opvarmes, ved at en glødende
Jernbolt lægges ind i Strygejernet, men for at
dettes Underflade ikke herved skal blive saa
varm, at Tøjet ved S. svides, er Jernet
indvendig i Bunden forsynet med Ribber, hvorpaa
Bolten hviler. Glødestofsjern er indrettede
paa lignende Maade som Boltjernene, kun
opvarmes de ikke af en glødende Bolt, men af et
Glødestof, der, inden det lægges i Jernet, er
bragt i Glød og derefter ved en langsom
Forbrænding udvikler tilstrækkelig Varmemængde
til at vedligeholde en for Jernet passende
Varme. Gasstrygejern opvarmes med mange
smaa indvendige Gasflammer og faar Gassen
tilført gennem en lang Gasslange. Elektriske
Strygejern, der opvarmes ved Elektricitet,
er bragte i Handelen og bruges nu næsten
overalt. De saakaldte Dampjern fyldes med
Trækulsgløder, der ved en fortsat Forbrænding
i nogen Tid kan tilføre Strygejernet den
nødvendige Varmemængde. Da disse Strygejern
er sundhedsfarlige, idet de udvikler giftige
Forbrændingsprodukter (Kulos), bruges de ikke
meget.
Strygebræt er et c. 33 cm bredt Bræt,
der er tilspidset i den ene Ende. Det beklædes
med et tykt Uldstof og derover et linned
Stykke, »Strygestykket«. Strygebrætter er enten
fritstaaende og forsynede med Krydsfod som
Patentstrygebrætterne, ell. de er
indrettede saaledes, at den spidse Ende lægges op
paa et Bord e. l., og kun ved den firkantede
Ende findes da en Fod, der, naar Brættet ikke
bruges, kan klappes hen langs dettes
Underflade. Brystbrætter og
Ærmebrætter er smaa Strygebrætter, der benyttes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
