Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strandvold - Strandært - Strang, William - Strange, Robert - Strangulation - strangulere - Stranguri - Stranraer - Stranski, Georg - Stransky, Josef - Strasbourg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strandvold. Ved Havets Nedbrydning af
Klinter sorteres samtidig det nedbrudte
Materiale, idet de fine Bestanddele (særlig Ler)
føres langt bort, medens Grus og Sand bliver
i Nærheden af Kysten ell. aflejres i Bugter,
hvor der ingen Strømninger findes. Stenene
slides og afrundes mere ell. mindre p. Gr. a.
den Bevægelse, hvori de sættes af Bølgeslaget.
En Del af Stenene og Sandet kastes hyppig af
kraftige Bølger op i Havstokken og kan her
danne en S., hvis Bestanddele kaldes
Strandsand ell. Strandgrus, efter som det er
rent Sand ell. en Blanding af Sand og Sten.
S. findes f. Eks. i det nordvestlige Jylland
hyppig langt inde i Landet som Vidnesbyrd om,
at Havet tidligere har staaet højere end nu.
J. P. R.
Strandært, se Lathyrus.
Strang [sträŋ], William, eng. Raderer og
Maler, f. 13. Febr 1859 i Dumbarton (Skotland),
d. 1921. Han studerede under Legros paa
Slade-Skolen i London. S. er en af Englands største
Grafikere, særlig som Raderer. Udmærkede
Portrætraderinger: Selvportrætter, Rudyard
Kipling, R. L. Stevenson etc.; endvidere
»Socialisterne i Hyde Park«, »Anarki«, »Krig«,
»Maria’erne ved Korset«, »Sommer« o. m. a. En
Mængde Illustrationssuiter: til Bunyan’s Pilgrims
Progress, Lessing’s Værker, de berømte til
Milton’s »Tabte Paradis«, Coleridge’s Rhyme of the
ancient Mariner, til S.’s egne Ballader (The
earth friend, Death and the Ploughman’s Wife).
S. har ogsaa udført Litografier. Af hans
Malerier (der skal minde om Feuerbach)
fremhæves: »Ved Graven«, »Badende«, »Diana«, en
stor Række Billeder fra Adam’s og Eva’s Liv til
et Privatbibliotek. Ogsaa hans Sølvstifttegninger
har høj Værd.
A. Hk.
Strange [streindз], Robert, Sir, engelsk
Kobberstikker, f. 14. Juli 1721 paa
Orkney-Øerne, d. 5. Juli 1792 i London, var Elev
af Cooper i Edinburgh og senere af
Lebas i Paris. 1751 vendte han fra sit
Ophold i Frankrig hjem til London, men
kunde ikke med sine Liniestik vinde nogen
Position her, hvor Bartolozzi og hans Skoles
Stik i den bløde og forfinede Punktermanér
nød Publikums højeste Gunst. 1761 rejste han
til Italien, hvor han levede i nogle Aar og vandt
betydelig Anseelse. Fra 1760’ernes Midte var
han igen bosat i England, hvor efterhaanden
hans Arbejder, trods megen Modstand, skaffede
ham fuld Anerkendelse. Han blev optagen i
Akademiet og til Belønning for sit Portrætstik
af Karl I (efter van Dyck) adlet af Georg III.
Af S.’s Arbejder fremhæves særlig en Række
Stik efter klassisk italiensk Kunst; hans Teknik
er baseret paa det franske Liniestik, men han
har udviklet den selvstændigt, idet han bl. a.
ved Anvendelse af korte Streger og Punkter
søger at opnaa en blød malerisk Virkning. Af
hans Arbejder kan nævnes: Den hellige Cæcilie
(efter Rafael), Den hvilende Venus (Uffizierne),
Venus og Amor samt Venus og Adonis efter
Tizian, »Dagen« (Parma) og Danae efter
Correggio, ligesom den tidligere til Correggio
henførte »Magdalena« (Dresden). Endvidere flere
Stik efter Guido Reni (Kleopatra), Dominichino,
Maratti, van Dyck o. a. Af hans Portrætter
fremhæves det ovenfor nævnte Stik af Karl I
samt Dronning Henrietta og de 3 Kongebørn
(alle efter van Dyck) og hans eget Portræt efter
Greuze.
(A. R.). L. S.
Strangulation (lat.), den Form af
Kvælning, der fremkaldes ved Halsens
Sammensnøring med et Reb e. l., naar denne
Sammensnøring udføres umiddelbart og ikke, som ved
Hængning (s. d.), middelbart ved Legemets
Tyngde.
(Lp. M.). P. H.
strangulere (lat.), udføre Strangulation.
Stranguri, smertefuld, vanskelig Urinering.
S. findes ved forsk. Lidelser i Blæren, Prostata
og Urinrøret.
V. Sch.
Stranraer [’stränrå.ə], By i det sydvestligste
Skotland, Wigtown County ved den inderste
Vig af Loch Ryan. Der drives en betydelig
Fangst af Østers og Sild. Desuden Uld- og
Bomuldsindustri. Med Irland har S.
regelmæssig Dampskibsforbindelse til Belfast.
Indbyggertallet er (1921) 2708.
(M. Kr.). M. H-n.
Stranski, Georg, bulgarsk Politiker, f.
1848 i Østrumelien, var opr. Læge, men tog
efter 1878 vigtig Del i sit Hjemlands Forvaltning
og var en Tid lang dets Finansdirektør. Han
var Sjælen i Bestræbelserne for Landets
Sammenknytning med Bulgarien og blev Septbr 1885
Formand for den foreløbige Regering, som satte
den i Værk. Oktbr 1886 drog han som
Sendemand til Belgrad for at genoprette det gode
Forhold mellem Serbien og Bulgarien, og
Aug. 1887—Juni 1890 var han Udenrigsminister.
1899—1905 var han Formand for Regnskabsretten.
E. E.
Stransky [’stranski], Josef, böhm.-amer.
Dirigent, f. 9. Septbr 1872, opr. Mediciner, som
Musiker Elev af Fibich, Dwořák, Judassohn,
Bruckner o. fl., som Dirigent optaget af
Angelo Neumann (særlig Wagner’ske Værker);
virkede i Prag, Hamburg, Berlin, Dresden,
indtil han 1911 kaldtes til Amerika som G.
Mahler’s Efterfølger som Dirigent for New York
Philharmonia Society; 1923 for The State
Symphony Orchestra i New York; Komponist af
Orkesterværker og Sange.
W. B.
Strasbourg [straz’bu.r], By i Frankrig,
Hovedstad i Dept Bas-Rhin (Alsace) ved Floden
Ill (143 m o. H.) kort før dens Udmunding i
Rhinen, 167000 Indb. (1921), medregnet
Forstæderne Königshoffen, Cronenbourg, Neudorf
og Robertsau. Floden Ill (El), der har givet
Alsace (Elsass) Navn, deler sig i den
sydvestlige Del af Byen i flere Arme, af hvilke de to
omslutter det gamle S. med snævre, krogede
Gader, gamle maleriske Huse med takkede
Gavle, medens det moderne S., der er opstaaet
efter 1871, breder sig rundt om la vieille
ville og udmærker sig ved brede, lyse Gader og
store offentlige Bygninger i tysk Stil. Af de
mere monumentale Bygningsværker i den gamle
By maa først og fremmest nævnes Katedralen
(Münster), som blev paabegyndt 1017 og først
fuldendtes i 15. Aarh. Den er bygget dels i
romansk Stil (Krypt, Kor, Dele af Tværskibet),
dels i gotisk (Langskib, Façade, Taarn), og er
103 m lang og 41 m bred. Der er to Taarne,
af hvilke det nordlige, som er det eneste helt
fuldførte, er 142 m højt. Kirken indeholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
