Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 419 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strambotto - Strand - Strand (Herred) - Stranda - Strandaborre - Strandarve - Strand-Asters

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fastere Form — undertiden kun 6-liniet,
undertiden 10-liniet — m. H. t. Rimstillingen. I
toskansk Poesi, navnlig Folkepoesien, er Navnet
Rispetto imidlertid blevet det mest brugte om
disse Smaasange, der tillige vistnok er Ophav
til Ottave rime. S. er i alt Fald nærbeslægtet,
om ikke identisk med den saakaldte Siciliana,
hvis typiske Form, som man har den f. Eks.
hos Fr. Rückert, dog vel kan siges at være
abababab.
E. G.

Strand betegner den yderste Del af Kysten,
som støder op mod Havet og til Dels beskylles
af dette; thi ogsaa den Strandbredden
nærmeste Del af Havbunden med Vandet, som
overskyller den, indbefattes under Begrebet S.
(»der vil løbe meget Vand i S., inden det sker«).
Forstrand betegner de Dele af Landet, som
ligger tørre ved Ebbe og overskylles ved Flod.
Ved Søer og Floder benyttes Udtrykket
Bredden.
C. A.

Strand, Herred, Ryfylke Sorenskriveri,
Rogaland Politidistrikt, Rogaland Fylke, 195,6
km² med (1920) 3160 Indbyggere, udgør et
eget Præstegæld og omgives af Herrederne
Rennesøy, Finnøy, Fister, Aardal, Fossan,
Høle og Hetland. Herredet ligger paa den
yderste Del af den store Halvø mellem
Lysedalen og Jøsenfjorden; det bestaar dels
af Fastland (186 km²), dels af Øer, af
hvilke Idsø (4,6 km²), Idsal (3 km²), Hille
(0,4 km²) og Heng (0,5 km²) er de betydeligste;
dets Fastland udgøres af et Fjeldlandskab, der
ved de i den nedre Del aabne og bebyggede
Dalfører Bjøreimsdalen og Jørpelandsdalen
deles i flere Afsnit. De betydeligste Fjelde ligger
langs Herredsgrænsen i Ø., som
Smaaselhornene, Bptnefjeld, Rævedalsnibbene og
Storefjeld; N. f. disse danner Reineknuden (806 m)
og Løvaasen den som Sømærke kendte
Fjeldrevne Bjøreimskjeften, i hvis Dyb
Tysdalsvandet ligger. — Af Herredets Vasdrag er
Bjøreimsdalens det vigtigste; det falder under
Navn af Tauelven med et Fossefald i Søen.
Herredets Kyst er adskillig indskaaren; det
begrænses af Aardalsfjord, Fisterfjord,
Hillefjord og Høgsfjord samt Idsefjord med den
3—4 km lange Botnefjord. — Den dyrkede
Mark og Bebyggelsen er væsentlig knyttet til
de ovenn. Dalfører, til enkelte Strækninger ved
Kysten og til Øerne. S. Kirke er opført 1874,
efter at den ældre Kirke, fra kort efter
Reformationstiden, var solgt; i Middelalderen stod
en Kirke (Vormstrar kirkja) paa Voster. —
Agerbrug og Fædrift samt lidt Fiskeri og
Skovdrift er de vigtigste Næringsveje. Af Arealet er
11,3 km² Ager og Eng, 31,0 km² Skov, 13,5 km²
Ferskvand; Resten er Snaufjeld og Myr. Af
industrielle Anlæg findes foruden det
betydelige Tau Møllebrug og Ølbryggeri, flere
Savbrug, en Kobbervarefabrik m. m. Antagen
Formue 1925 var 7,3 Mill. Kr og Indtægt 2,0 Mill.
Kr. — Af Herredets Kommunikationer er de
vigtigste de fra Strandstø ved Kirken førende
Bygdeveje mod Syd langs Kysten til Tungland,
mod Ø. langs søndre Side af Bjøreimvand og
mod N. ad begge Sider af Vostervand til Vervik
og Fiskaa. Dampskibsanløbssted er Tau. — Af
Fortidslevninger er der i Herredet gjort flere
Fund, særlig kendt er et Runestensfund fra den
ældre Jernalder. (Lit.: »Norges Land og
Folk«: Boye Strøm, »Stavanger Amt« [Oslo
1888]).
(N. S.). M. H.

Stranda, Herred, Nordre Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre
Fylke, 267,7 km² med (1920) 1549 Indbyggere,
udgør et Sogn af S. Præstegæld og
omgives af Herrederne Hjørundfjord,
Sykkylven, Ørskog, Stordal, Norddal og Sunnylven.
Herredet er et Fjeldlandskab, genemskaaret i
dets nordlige Del af Storfjorden saaledes, at
kun en liden Del ligger Nord for denne.
Fjeldene er, særlig paa Storfjordens Vestside,
i høj Grad sønderrevne, og ikke blot ved
Fjorden, men ogsaa i Herredets Indre er
Fjeldmassen opdelt ved talrige dybt indskaarne Dale,
saaledes at selv de højeste Fjelde ofte danner
smalle, ufremkommelige Fjeldkamme med
forrevne Takker og Tinder. Fjeldsiderne er ofte,
særlig mod Ø., særdeles bratte og styrter sig
omtr. lodret i Fjorden ell. mod Dalbunden. Blandt
Herredets Fjelde kan mærkes Roaldshornet
(1242 m), Skruen (1611 m), Blaafjeldsnipa (1484
m), Emmedalstind (1569 m). Af Isbræer
findes inden for Herredet i alt 18 med et
samlet Areal af 3,8 km². Af Herredets Vasdrag,
der i det hele taget er smaa, er det
betydeligste Strandelven. Af Vande findes i alt 32,
samtlige smaa. — Den dyrkede Mark og
Bebyggelsen er i dette Herred væsentlig knyttede til
Stranddalen og enkelte Grænder langs
Kysten. Af Sætre findes et betydeligt Antal, og
der er gode Fjeldslaatter; af Skov har
Herredet nok til eget Behov. Der er en Del
Frugtavl. Af Arealet er 6,32 km² Ager og Eng,
5,3 km² Udslaatter, 40,0 km² Skov, 1,39 km²
Ferskvand; Resten er Snaufjeld, Udmark og
Myr. S. Kirke, smukt liggende ved Storfjorden,
er opført 1838; den ældre Kirke skrev sig fra
1731. — Af Kommunikationerne er de
væsentligste Hovedvejen gennem Stranddalen mod
Syd til Sunnylven, endvidere Bygdevejene fra
Stranden langs Kysten til Uksvik og paa
Storfjordens Nordside fra Li til Stordalen.
Fjeldovergange fører mod V. til Norangsdalen, mod
N. til Sykkylven. Dampskibsanløbssted er
Stranden. — Mod Storfjorden og dens
Fortsættelse mod Ø., Norddalsfjord, og mod Syd,
Sunnelvsfjord, har Herredet en Kystlinie af 36 km.
Antagen Formue 1925 var 3,6 Mill. Kr og
Indtægt 795000 Kr.
(N. S.). M. H.

Strandaborre kalder man den almindelige
Aborre, naar den forekommer i Brakvand.

Strandarve (Honckenya Ehrh.), Slægt af
Nellikefamilien (Fladstjerne-Gruppen) med en
enkelt Art Tykbladet S. (H. peploides [L.]
Ehrh.), fleraarig Urt med firkantede og
nedliggende Stængler, der er glatte ligesom de
kødede, elliptiske Blade. Blomsterne sidder i
Bladhjørnerne; deres Kronblade er hele og hvide.
Kapselen kødet, bærformet og med store Frø.
Den vokser paa sandede og grusede
Strandbredder og er alm. i Danmark og Norge;
blomstrer i Juni—Juli. Undertiden danner den smaa
Klitter. Paa Island skal den anvendes til en
Slags Grød.
A. M.

Strand-Asters, se Aster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>