Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Straffeproces
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Førelse af Beviserne skulde foregaa
umiddelbart for den dømmende Ret. Af Hensyn til det
hermed forbundne Besvær og Bekostning har
Loven imidlertid — bortset fra Nævningesager
— givet Afkald paa Bevisumiddelbarheden og
derfor som yderligere Øjemed med
Forundersøgelsen tilføjet »at tilvejebringe Bevismaterialet
til Brug ved Oplæsning for den dømmende
Ret«. Som Følge heraf maa Sagen i
Forundersøgelsen oplyses til Bunds, og alle Forklaringer
fuldstændigt tilføres Retsbogen. Maa
Domsforhandlingen antages at skulle foregaa for
Nævninger, skal dog kun saadanne Beviser føres,
som det vil være umuligt eller for vanskeligt at
tilvejebringe under Domsforhandlingen.
Forundersøgelsen foregaar altid ved Underret, der
i denne Forbindelse benævnes
Undersøgelsesret, hvad enten Domsforhandlingen skal
ske ved Underret eller Landsret.
Hvis Sagen hører til dem, der kan
paadømmes af Underretten — og dette gælder, som
anført, næsten altid, naar Sagen ikke skal
for Nævninger — har Loven under visse
Betingelser aabnet Mulighed for, at
Paadømmelsen kan ske umiddelbart ved
Undersøgelsens Slutning, uden at der
udfærdiges Anklageskrift og uden Domsforhandling.
Betingelserne er dels, at Parterne samtykker
deri, dels at den Sigtede har afgivet en
uforbeholden Tilstaaelse, hvis Rigtighed
bestyrkes ved de iøvrigt foreliggende
Oplysninger. Denne Afgørelsesmaade benyttes i meget
stort Omfang.
Foreligger Betingelserne for umiddelbar
Paadømmelse ikke, sluttes Forundersøgelsen, og
Sagens Akter indsendes til Statsadvokaten, som
derpaa tager Beslutning, om Tiltale skal
rejses. Bortset fra Tilfælde, hvor han skønner,
at Forfølgningen ikke vil føre til, at en
Person findes skyldig til Straf, altsaa navnlig, at
Beviset er utilstrækkeligt, er det i
Almindelighed hans embedsmæssige Pligt at rejse Tiltale.
Loven gør dog visse Undtagelser og tillader
derhos at undlade Paatale inden for de
Grænser, der drages ved Bestemmelse truffen af
Justitsministeren. Denne har herefter ved
Anordning bemyndiget Statsadvokaterne til at
undlade Paatale eller samtykke i, at en Sag
afgøres med en Bøde til Statskassen, naar der er
Spørgsmaal om visse mindre betydelige
Forbrydelser, saaledes navnlig Tyverier fra
nærbeslægtede, mindre Bedragerier, hvor
Bedragne ikke ønsker Sigtede straffet, Vold, hvor
ingen betydelig Skade er sket, Tyverier, hvor det
stjaalnes Værdi kun er faa Kroner. I andre
Tilfælde, hvor Statsadvokaten finder, at
Paatale kan undlades uden Skade for nogen
offentlig Interesse, skal han forelægge Sagen for
Rigsadvokaten, som, hvis han nærer Tvivl,
indstiller Spørgsmaalet til Justitsministerens
Afgørelse. Herefter maa for den øverste
Paatalemyndigheds Vedkommende det saakaldte
Opportunitetsprincip siges at gælde
i Modsætning til Legalitetsprincippet,
hvorefter Paatalemyndigheden har en
ubetinget Pligt til at paatale begaaede Forbrydelser.
Tiltalen rejses ved et Anklageskrift,
der udfærdiges og underskrives af
Statsadvokaten, og som — foruden Angivelse af Domstolen
og den Tiltaltes Navn — skal indeholde en kort
Beskrivelse af det Forhold, for hvilket Tiltale
rejses, med Angivelse af Tid, Sted, Genstand,
Udførelsesmaade samt det eller de Lovbud, i
Henhold til hvilke Paastand om Straf agtes
nedlagt. Derimod maa det ikke indeholde
Angivelse af Beviser eller Udviklinger af
Retsspørgsmaal. Anklageskriftet indleveres til
Retten, og en Genpart forkyndes for Tiltalte.
Sagens Dokumenter indleveres ligeledes paa
Rettens Kontor, hvor de er tilgængelige for Tiltalte
eller Forsvareren, og Loven giver i det hele
et System af Regler, der sikrer hver af
Parterne Adgang til inden Domsforhandlingen at
blive bekendt med de Beviser, Modparten agter
at fremføre, og navnlig sikrer Tiltalte eller
hans Forsvarer Adgang til at fremskaffe
yderligere Beviser, eventuelt ved Genoptagelse af
Forundersøgelsen.
Med Hensyn til selve
Domsforhandlingen maa der sondres imellem, om denne skal
foregaa for Landsret med Nævninger,
for Landsret uden Nævninger eller
for Underret. Idet iøvrigt henvises til Art.
Nævninger, skal om det første Tilfælde
bemærkes: den vigtigste Ejendommelighed er, at
Retten her er sammensat af to Elementer, hvis
Kompetence er forskellig. Nævningerne afgør
ved Besvarelse af derom stillede skriftlige
Spørgsmaal, hvorvidt den Tiltalte er skyldig i
det Forhold, Tiltalen angaar, medens alle
øvrige Spørgsmaal, saaledes navnlig Fastsættelsen
af Straffen, afgøres af de juridiske Dommere.
Domsforhandlingens Gang er i det væsentlige
følgende: Efter at Retten er sat og de 12
Nævninger, der skal medvirke, er udtagne, hvorved
hver af Parterne har Ret til uden Angivelse af
Grund at forkaste 4, oplæses Anklageskriftet,
og Tiltalte spørges, om han erkender sig
skyldig. Gør han dette, kan med hans Samtykke
Nævningernes Medvirkning bortfalde, hvad der
dog vistnok aldrig sker i Praksis. Efter at
Nævningerne er taget i Ed og har valgt deres
Ordfører, giver Formanden Tiltalte Lejlighed til
at forklare sig, hvilket gerne former sig som
en indgaaende Afhøring om hele Sagen. Derpaa
foregaar Bevisførelsen, først fra
Statsadvokatens og derefter fra Forsvarets Side, saaledes
at hver Part afhører sine Vidner og Modparten
derefter kan stille Spørgsmaal til Vidnet.
Tiltalte har Adgang til at udtale sig efter
Førelsen af hvert Bevis. Formanden kan altid stille
yderligere Spørgsmaal til enhver, der afhøres,
og skal gøre det, naar han i Sandhedens
Interesse finder Grund dertil. Efter Bevisførelsen
faar først Statsadvokaten, dernæst Forsvareren
Ordet for at udtale sig om Bevisførelsens Resultat
samt om Retsspørgsmaalene. Tiltalte selv har
ogsaa Adgang til at udtale sig. Derpaa fastsættes
Spørgsmaalene til Nævningerne; Spørgsmaalene
stilles saaledes, at de kan besvares med Ja eller
Ne|. Formanden gennemgaar i Korthed Sagen
og dens Bevisligheder, forklarer Spørgsmaalene
og de Retssætninger, der bliver Anvendelse for
(»Retsbelæringen«). Han bør herved være saa
objektiv som muligt og ikke give Nævningerne
Anvisning paa en bestemt Besvarelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
