Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Straf - Strafarbejde - Strafattest - Strafbarhedsbetingelser - Straffeafdeling - Straffeanstalter - Straffedommer - Straffekoloni - Straffekort - Straffelov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det negative, at holde Forbryderen borte fra
Samfundet, saa længe han truer dets
Sikkerhed, uden som S. at være bunden til noget
forud fastsat bestemt Maal.
A. Gl.
Strafarbejde, se Fængselsvæsen.
Strafattest, se Strafferegistre.
Strafbarhedsbetingelser, se Strafferet.
Straffeafdeling kaldtes tidligere de milit.
Straffeanstalter, i hvilke Fæstningsstraf
udsonedes. Fangerne anvendtes til Arbejde navnlig
ved Fæstningsanlæggene og var uden for
Arbejdstiden indespærrede.
(B. P. B.). O. F.
Straffeanstalter indrettedes indtil
Fængselsreformen i Beg. af 19. Aarh. i gl. Slotte,
Magasiner, Klostre o. l. og beherskedes af
Princippet: saa mange som muligt paa saa lille en
Plads som muligt. I vore Dage har
Fængselshygiejnen ført til det stik modsatte Princip,
hvorfor en stor S. næsten har Karakteren af
en hel By, hvor de mægtige Hovedbygninger
flankeres af hele Gader af Funktionærboliger,
Kirke, Skole, Badeanstalter, Sygehuse,
Køkkener, Vandbygninger, Maskinrum,
Magasinbygninger m. m. For selve S.’s Konstruktion er
det afgørende, om den er bestemt til Fælles-
ell. Celleanstalt. I Fællesanstalten er Kvadrat-
ell. Rektangulærformen den alm.; det saaledes
afgrænsede Areal er den store Fællesgaard, i
Bygningerne findes fordelt Arbejds-, Spise-,
Opholds-, Sovesale etc. Celleanstalterne er i
Reglen byggede efter Straalesystemet: set
i Fugleperspektiv ligner Anstalten en Stjerne,
idet de lange Celle fløje udstraaler i de fire
Verdenshjørner fra eet Centrum. I dette findes
den store Midterhal, fra hvis Midtpunkt man
ved at dreje sig om sin egen Akse kan
inspicere samtlige Cellefløje. Disse, der faar Lys
fra oven og fra de i Endemuren anbragte
Kirkevinduer, er som Gader, hvor Celledørene er
anbragte ved Siden af hinanden i 2—3 Etager
ganske paa samme Maade som Vinduerne i
Husrækkerne; langs hver Række Celledøre løber
et Galleri, hvorpaa Opsynet færdes, der herfra
kan holde Øje med hver enkelt Fange gennem
et i Celledøren anbragt Hul. Gallerierne er
indbyrdes forbundne ved Trapper. I
Mellemrummene mellem Cellebygningerne findes
Spadseregaardene, indrettede som Hovedbygningen efter
et Stjernesystem, hver »Straale« til een Fange,
saa at en enkelt Opsynsmand kan føre Tilsyn
med hver enkelt af de i Spadseregaardene
værende Fanger. Den første S. af Straalesystemet
opførtes 1826 i Philadelphia. I Danmark er
Vridsløselille Forbedringshus (se
Fængselsvæsen) indrettet efter samme System.
I den allernyeste Tid foretrækker
Fængselskonstruktørerne dog parallelle Cellebygninger, de
nyeste S., saaledes Fresnes ved Paris, er
byggede efter dette System.
A. Gl.
Straffedommer, en Dommer, hvis Opgave
er udelukkende eller væsentligt at beskæftige
sig med Straffesager. Tidligere havdes der i
Kbhvn en særlig Straffedomstol i Kriminal- og
Politiretten, og endvidere et specielt Embede
som S. paa Frederiksberg. Efter den i 1919
stedfundne Omordning af Retsvæsenet er der i
forskellige større Retskredse, hvis Folketal
overstiger 40000, ansat særlige S. til
Varetagelse af den straffende Retshaandhævelse. Dog
bestyrer disse Embedsmænd ogsaa Skiftevæsenet,
undertiden tillige andre Forretninger.
K. Hch.
Særlige Straffedomstole er i Norge i H. t.
Straffeproceslov af 1. Juli 1887
Lagmandsretterne og Meddomsretterne. Formændene i
disse sidste er som Regel tillige alm.
Underdommere; en Undtagelse herfra danner
Kriminaldommeren i Aker. Saa snart L. om Domstolene
af 13. Aug. 1915 bliver sat i Kraft i sin Helhed,
vil der ikke blive nogen særlige
Straffedomstole.
K. Ø.
Straffekoloni, se Deportation.
Straffekort, se Strafferegistre.
Straffelov, Lov, der angiver
Forudsætningerne for, at et Individ kan behandles som
Forbryder, samt Virkningerne heraf. I
bogstavelig Forstand kan enhver Lov, der i en
hvilken som helst Sammenhæng belægger en
Handling med Straf, kaldes S., og ældre Tiders
S. var da i Reglen heller ikke andet end en ret
kaotisk og lidet udtømmende Opregning af
Forbrydelser og Straffe (saaledes f. Eks. D. L. VI
Bog). Disse saakaldte kasuistiske S. er fra
Midten af 19. Aarh. næsten overalt afløste af
de kodificerede S., hvis Særegenhed er,
at de paa Grundlag af en forudgaaet
videnskabelig Bearbejdelse af Strafferetten angiver
de ledende Principper for Statens straffende
Retshaandhævelse. Nogen skarp Modsætning
mellem de to Arter S. findes dog ikke. Da
Grænsen mellem det strafbare og
ikke-strafbare beror paa et ofte ret vilkaarligt Skøn, maa
ogsaa den kodificerede S. indeholde en faktisk
Opregning af de som Forbrydelser betegnede
Handlinger og Straffene for disse, en
Opregning, der ikke engang kan blive udtømmende,
fordi i den moderne Stat, hvor saa uendelig
mange flere menneskelige Forhold inddrages
under Statens Magtordning, end man tidligere
tænkte sig mulig, mangfoldige strafbare
Handlinger af lokal, partikulær, speciel ell. foreløbig
Art rettest omtales og behandles i de særlige
Love, der indeholder den nærmere retlige
Ordning af hele det paagældende Stof (Politilove,
Told-, Stempel-, Handels-, Jagt-, Fiskeri-,
Landbolove, Skatte- og Værnepligtslove, Sølove, Love
om Patent-, Kunstner-, Varemærkerettigheder,
Neutralitetslove, Ud- og Indførselsforbud o. m.
fl.). Forskellen mellem den kasuistiske og den
kodificerede S. er derfor væsentlig, at den
sidste, foruden den mere gennemførte Behandling
af de enkelte Forbrydelser, desuden
indeholder en Række alm. Forskrifter om
Strafbarhedens Betingelser, Straffeudmaaling m. m., der
gælder for alle Lovens egne Forbrydelser og i
Reglen analogisk kan anvendes ogsaa paa de
uden for S. omhandlede Lovovertrædelser. Den
Del af S., der indeholder disse Forskrifter, er
Lovens alm. Del. De enkelte Forbrydelser findes
i dens særlige Del. Modsætningen mellem de i
den kodificerede Lov skildrede Forbrydelser og
de uden for samme omhandlede betegnes atter
ved, at de første er de alm., Resten de
særlige Forbrydelser. Dansk Strfl. 1866
kalder sig »alm. borgerlig S.«, og betegner sig derved
som Modsætning dels til Love om de særlige
Forbrydelser (se ovf.), dels til militære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
