Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stormfugle - Stormhat (Hovedbeklædning) - Stormhat (se Aconitum) - Stormhue - Stormlejder - Storm-Maage - Stormoen, Alfhild - Stormoen, Harald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med ret lange Vinger og høje Ben.
Stormsvalen (Hydrobates pelagicus L.) har en
Krop næppe større end en Spurv, er mørk af
Farve, kun hvid paa Overhaledækfjerene. Den
yngler i Mængde ved Middelhavet, paa Færøerne
og paa de britiske Øer, er ret ofte truffet i
Danmark og ved Norges Kyst, lægger sit Æg
enten i en Jordhule ell. mellem nedstyrtede
Sten. Flugten er behændig og svalelignende;
ofte ser man den løbe hen over Vandfladen,
hjælpende til med Vingerne (»Skt Peters Fugl«),
Dens Forekomst ved Skibene anses som Tegn
paa Storm, men Sandheden er, at den i Storm
viser sig ved Skibene, for i det rolige Vand paa
deres Læside uhindret at kunne søge Føde.
Noget større end foreg. er den kløfthalede
S. (Leach’s S.) (Oceanodroma leucorrhoa Vieill.),
adskilt fra foreg. ved Størrelsen og den kløftede
Hale. Den er vidt udbredt paa den nordlige
Halvkugle, yngler langs Amerikas Kyster og
Asiens Nordøstkyst, medens dens eneste
Ynglepladser i Europa findes paa de ydre Hebrider.
I Danmark og Norge er den truffet enkelte
Gange. (Litt.: Forbes, Anatomy and classif.
of the Tubinares i »Challenger Reports Zool.«,
IV [London 1882]; Shufeldt, Osteol. of the
Tubinares and Steganopodes i »Proceed. U. S. A.
Nat. Mus.« [1889]; F. Du Cane Godman, A
Monogr. of the Petrels [London 1907-10]).
O. H.
Stormhat — Stormhue — (15.—16.
Aarhundrede) har dette Navn, fordi den brugtes
under Storm paa befæstede Pladser. Den var
enten af Jern eller Staal, rundpullet — dog
undertiden lidt
spidset opad — (se Fig.
1) med en stor, lige
fladt udstaaende
Skygge, saaledes at Sten,
Tømmer, kogende Beg
og Vand sprang bort
fra Bærerens Skuldre.
— Samme Benævnelse
maa gives til de Hovedbedækninger, som
Skyttegravskampen i Verdenskrigen frembragte,
fordi det med sørgelig Tydelighed viste sig, at
under saadanne Kampe faldt indtil 70 % af
alle Træffere i Hoved og Skuldre. I
Begyndelsen toges S. først paa kort inden Kampen eller
Stormen, men efterhaanden blev den et fast
Tilbehør til Udrustningen. Der findes 4 Former:
a) Den saakaldte angelsachsiske, der mest
minder om den foregaaende middelalderlige,
men med fladet Puld. Den yder tillige godt
Værn for Skuldrene (Fig. 2).
b) Den tyske, der mest har taget Model efter
det 15. Aarhundredes Salade; men kun til en
vis Grad opfylder de foran stillede Fordringer.
Den yder næsten ingen Beskyttelse for
Skuldrene. Denne S. kan i visse Tilfælde forsynes med
et massivt Visir med Øjen- og Mundspalter
(se Fig. 3).
c) Den romanske, der har en meget elegant
Form, men næsten ingen Skygge og er forsynet
med en flad Kam som paa den danske
Dragonhjelm. Den er absolut den mindst effektive
(Fig. 4).
d) Den danske, der i Formen minder en Del
om den middelalderlige Kedelhat, men er langt
rummeligere, og skønt den er uden Svejning
forneden — kun en Smule ud for Ørerne —
rager den dog godt ud over Skuldrene. Foran
bærer den det danske Vaaben. Indvendig har
den en Krans af smaa polstrede Læderlapper,
samlede til Midten med et Trækbaand, saa der
er god Adgang for Luften (Fig. 5).
De under a), b) og c) omtalte S. har enten
en saadan Anordning eller en polstret Krans.
Desuden har de alle Lufthuller og en Hagerem.
De er lavet (pressede varmt) af Nikkelstaal, og
Vægten varierer fra 1—1 1/2 kg. I Begyndelsen
var det kun Infanteriet, der blev forsynet med
denne Hovedbedækning, fordi det var det, der
førte Skyttegravskampen, men da de andre
Vaabenarter — f. Eks. Rytteriet — ogsaa maatte
ned i Skyttegravene, og Artilleri, Pionerer og
Flyvere blev lige saa udsatte for Maskingevær-
og Shrappnellild, blev de ogsaa forsynede med
S. Rytteriets særlige Hovedbedækninger
bortfaldt, da denne Staalhue ogsaa beskyttede mod
Stød og Slag.
C. H.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
