Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stoksund - Stokværk - Stol - Stol - Stol - Stol, Skt Peters - Stola - Stolac - Stolberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(235 m), og Linsefjeldet (229 m) den højeste
Top paa Linesøen.
Fædriften er en vigtig Næringsvej i S., og
den skal i de senere Aar være gaaet en Del
fremad. Af Skov er der kun lidt. Af Arealet er
4,33 km2 Ager og Eng, 6,13 km2 Skov, 3,38 km2
Ferskvand, Resten er Snaufjeld, Udmark og
Myr. Fiskerierne er en meget vigtig
Næringsvej. 1910 var Udbyttet 803900 Kr, 1918 var
det 2,1 Mill. Kr, hvoraf 285000 Kr paa
Fedsildfisket. Af industrielle Anlæg findes ingen.
Handelssteder har man paa Refsnes, lige ved S.
Kirke, og paa den lidt N. f. liggende
Kirkeholme. Der er yderst faa kørbare Veje. Da
den store Dampskibsled mellem Trondhjem og
det nordlige Norge fører gennem S., har dette
Herred en udmærket Dampskibsforbindelse med
Udenverdenen. Antagen Formue 1925 var 1,3
Millioner Kroner og Indtægt 407000 Kroner.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Amund
Helland, »Søndre Trondhjems Amt« [Oslo
1898]).
(P. N.). M. H.
Stokværk (tysk »Stockwerk«, dansk Loft,
fr. étage), se Etage og Stok.
Stol betød opr. et Stillads, et Underlag (jfr
Vævestol, Tagstol) og gik siden over til at
betegne selve Sædet; de faste og løse Bænke
hed i Flæng S.; senere var det de løse Bænke,
der særlig benævntes saaledes, og man træffer
derfor i Inventarer fra 16. Aarh. lange S.
Af den Beskaffenhed var S. i Kirker, hvor
Navnet har holdt sig. Havde disse flyttelige
S. Rygstød, hed de Bagstole. Fra Oldtiden
af havde man S. som flytteligt Enkeltsæde (se
Foldmøbler, Fauteuil), men
overvejende til ceremonielt Brug; i Middelalderen
brugtes Ordet mest om Embedsmændenes
Sæde og om Embedet selv (Bispestol, Domstol).
Det er først i den danske Kong Frederik II’s
Tid, at de optræder til daglig Brug; men da
Ordene S. og Bænk endnu brugtes om
samme Ting, er det ofte vanskeligt at se ud af
Inventarer, hvad der menes. De ældste var
vistnok Kubbestole, holkede ud i en
Træstamme, og af saadanne ejer Nationalmuseet
den saakaldte Tyge Brahe’s S. og Dansk
Folkemuseum flere Eksemplarer i denne Udførelse,
men yngre; Typen er alm. i Norge og Sverige.
De var forsynede med Ryg og havde Sæde af
Træ. Helsingørske Inventarer i Tiden efter 1570
kender Kurvestole og trekantede S. samt
indførte danzigske, eng. og holl. S. Sæderne
var opr. af Træ med løse Hynder. Senere
spændtes Læder over en Ramme, og der
anvendtes Betræk over en let Stopning.
Den anseligste S.-Type i 17.—18. Aarh. var
Armstolen, der ogsaa vandt Indpas hos
Landalmuen; i Nordsjælland hed den Vingestol.
Efter Sædebrættet og Læderet kom sent i
17. Aarh. Rørfletningen fra Holland.
Hvor sjældne S. var i deres første, borgerlige
Tid, saa man i øvrigt endnu ned imod vore
Dage i Bondestuer. Der stod kun en enkelt S.
til højre for Indgangsdøren i Krogen ved
Bilæggeren. Se Kande (Kandebord, Kandestol).
(Litt.: Troels Lund, »Dagligt Liv o. s. v.«,
II; J. Olrik, »Borgerlige Hjem i Helsingør«;
Bernh. Olsen, »Tidsskr. f. Kunstindustri«
[1888]; Harry Fett, »Bænk og S. i Norge«,
I—II [1907]).
(Bernh. O.). J. O.
Stol (tysk »Steg«, fr. chevalet, ital.
ponticello, eng. bridge), ved Strygeinstrumenter den
lille udskaarne Plade af haardt Træ, der med
sine to »Fødder« er anbragt lodret paa
Dækket mellem Lydhullerne, og over hvilken
Strengene er udspændte.
S. L.
Stol, Betegnelse for forsk. Maskiner, f. Eks.
Vævestol, Strikkestol, Drejestol.
Stol, Skt Peters, — den pavelige S. — ɔ:
den pavelige Regering.
Stola kaldtes hos Romerne et langt, til
Fødderne rækkende Klædningsstykke, som
bares af Damer over Tunika’en. — Helt forsk.
herfra er den S. (ell. Orarium), som bruges af
de rom.-kat. Gejstlige. Det er et hvidt Baand
med broderede Kors i, som bæres over
Skuldrene, og hvis Ender af Præsterne lægges over
Kors paa Brystet, medens Biskopperne bærer
dem parallelt. Diakoner har kun S. over
venstre Skulder, saa at den hænger ned paa højre
Side.
H. H. R.
Stolac [’stålats], Stolatz, By i
jugoslavisk Dept Mostar, ligger 31 km SSØ. f. Mostar
paa venstre Bred af Bregava og har c. 3400
Indb., hvoraf største Delen er
Muhammedanere. S. har et gammelt tyrk. Slot. I den
maleriske Omegn avles den kendte Dubrava-Vin.
(H. P. S.). N. H. J.
Stolberg [tysk ’∫tålbærk], ældgammel tysk
Adelsslægt, der kan føre sine Aner tilbage til
omkr. 1100 og har taget Navn (fra 1213) efter
sit Stamsæde i Thüringen (S. am Harz,
preussisk Sachsen, Regeringsdistrikt Merseburg). 1412
opnaaede Familien rigsgrevelig Værdighed og
erhvervede efterhaanden udstrakte
Besiddelser, der, efter at Rigsumiddelbarheden
1807—15 var gaaet tabt, er grevelige
»Standesherrschaften«, liggende dels i preussisk Sachsen
(Grevskaberne S., 429 km2, og
Wernigerode, 278 km2), dels i Hannover, Hessen og
Schlesien. Af de to Grene, hvori Familien alt
tidlig delte sig, uddøde Harz-Linien 1631,
hvorefter dens Besiddelser gik over til
Rhin-Linien, der 1645 spaltede sig i Linierne
Wernigerode og S.; den første delte sig atter i
Linierne S.-Wernigerode, der endnu
blomstrer, S.-Gedern (uddød 1804), til
hvilken Grevinde Albany, den stuartske Prætendent
Karl Edvard’s Gemalinde, hørte (se Albany),
og S.-Schwarza (uddød 1744). Linien S.
delte sig i to Grene, Ortenberg og den ældre
S.-Stolberg-Linie; denne sidste uddøde 1684,
hvorefter dens Besiddelser arvedes af
Ortenberg-Linien, som delte sig i de to endnu blomstrende
Linier, S.-Stolberg og S.-Roszla. (Litt.:
Lächer, »Gesch. d. gräflichen Häuser S. u.
Wernigerode« [Eisleben 1844]; Botho v. S.,
»Gesch. d. Hauses S. 1210—1511« [Magdeburg
1883]).
Af Slægtens Medlemmer fremhæves ud over
de i særskilte Artikler behandlede:
1) Christian-Ernst, Greve af
S.-Wernigerode (1691—1771), gennem sin Moder, der
var en Søster til Kong Frederik IV af
Danmarks første Dronning, Luise af
Mecklenburg-Güstrow, Fætter til Christian VI af Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
