Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stod - Stoddard, Richard Henry - Stodderkonge ell. Stodderfoged - Stoense Løb - Stoeving, Curt Carl Ludwig - Stof - Stofblomster, - Stoffe, Jan Jacobz van der - Stoffel, Eugène Georges Henri Celeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man overlod en bestemt Hingst en Del Hopper
(f. Eks. 10—20) til fri Parring, en anden Hingst
et tilsvarende Antal o. s. v., og en Hingst med
tilhørende Hopper blev i saa Fald kaldt et S.
J. J.
Stoddard [’stådəd], Richard Henry,
amer. Digter og Kritiker, 1825—1903. Som
10-Aars Dreng kom han til New York, hvor han
gik i den offentlige Skole og senere i mange
Aar arbejdede i et Jernstøberi. 1853—73 var
han ansat ved Toldvæsenet og var senere
Bibliotekar ved det offentlige Bibliotek. Hans
første Bd Digte Footprints udkom 1849; derefter
fulgte Poems (1852), Town and Country (1856),
Songs of Summer (1856), The King’s Bell (1862),
The Story of Little Red Riding Hood (1864),
Abraham Lincoln a Horatian Ode (1865), A
Book of the East (1871). 1880 samlede han de
bedste af sine Digte i et Bd Poetical Works.
Siden har han af Digte udg.: The Lion’s Club
(1890) og Under the Evening Lamp (1892). Som
Kritiker har han særlig virket ved Bidrag til
Blade og Tidsskrifter; af større Værker kan
nævnes: Alexander von Humboldt (1860),
Memoirs of Edgar Poe (1875), William Cullen
Bryant (1876), H. W. Longfellow (1882), Life of
Washington Irving (1886), Recollections
Personal and Literary (udg. af Ripley Hitchcock
1903).
(T. L.). I. O.
Stodderkonge ell. Stodderfoged
benævnes den Betjent, hvem det i ældre Tid af
de kommunale Myndigheder var betroet at
udjage Omstrejfere af Byen, saafremt de var
fremmede, og i modsat Fald anbringe dem til
Arbejde i det nærmeste Tugthus. S.’s
Forretninger gik senere over til Politimyndighederne,
og S.’s særlige Funktion bortfaldt de fleste
Steder fra Slutningen af 18. Aarhundrede.
A. Gl.
Ogsaa i Norge har man haft S. ell.
»Fantefuter« fra tidlig i det 17. Aarh. I ældre
kongelige Bestemmelser kaldes de Stodderfogder,
saaledes i Reskr. 24. Nov. 1741. Fattiganordningerne
fra det 18. Aarh. benævner dem Bygdevægtere.
De skulde da antages af Fogden ell.
Fattigkommissionen bl. »skikkelige Husmænd ell. andre,
som dertil kunde faaes,« og lønnes af Bygden
»som sædvanlig har været«, ell. af Fattigkassen.
Fattigloven for Landet af 20. Septbr 1845
tillader Ansættelse af Fattigvægtere; de senere
Fattiglove har ingen Bestemmelse om
Bygdevægtere ell. Fattigvægtere. Men der findes
endnu Bygdevægtere i flere Landkommuner. De
ansættes af Herredsstyret, som ogsaa udfærdiger
Instruks for dem. Som i ældre Tid har de til
Opgave at holde Bygden fri for Fanter,
Landstrygere og mistænkelige Personer og at yde
Fattigvæsenet Hjælp ved Spørgsmaal om
Understøttelse af Folk, som rejser omkr. for at
søge Arbejde. I Reglen faar de af
Politimesteren meddelt Politimyndighed.
K. Ø.
Stoense Løb, Store Bælt, et smalt Løb, der
skiller Landgrunden paa Langelands nordlige
Vestkyst fra den NV. f. liggende Rødgrund. Den
største Dybde, det kan besejles med, er 3,4 m.
Løbet er afmærket. Fra en Pæl paa
Landgrunden ved Løbets Østside vises om Vinteren
en hvid Lanterne.
G. F. H.
Stoeving, Curt Carl Ludwig, tysk
Maler, Billedhugger og Arkitekt, f. 6. Marts
1863 i Leipzig. Som Maler uddannede han sig
væsentlig paa egen Haand (og paa vidtstrakte
Rejser), dog ogsaa under K. Werner i
Leipzig. Han vakte Opmærksomhed ved store
dekorative og allegoriske Billeder (gerne i Tempera)
paa de fri Udstillinger, som »Dans og Sorg«,
»Sommerlykke« (1895) m. v., i nyidealistisk
og ofte Klinger’sk Retning, og ydede meget
dygtigt og ejendommeligt i Portrætfaget:
Selvportræt, Portræt af Faderen, to af Nietzsche (det
ene i Nietzsche-Arkivet i Weimar), K. Werner
(Leipzig-Mus.), M. Klinger (smst.), H. Strauss
(Magdeburg). I Leipzig og Stuttgart havde han
studeret Byggekunst; 1892 blev S. Privatdocent
ved Berlins Polytechnikum, senere Professor.
S.’s alsidige Virksomhed — ogsaa Leder af
Malerklasser for Kvinder — har endvidere
strakt sig til Billedhuggerkunst og
Kunstindustri.
A. Hk.
Stof, 1) se Materie.
2) Erkendelsens S. er en vanskelig
anvendelig Betegnelse paa det inden for et større
Erkendelsesomraade skiftende saglige Indhold i
Modsætning til Erkendelsens Former, der bliver
det fælles, faste og konstante inden for
Omraadet. Hvis f. Eks. Aarsagsforbindelsen
betragtes som Form, da er i Forhold hertil alt
det, som den kan anvendes paa, S. Om Kant’s
Brug af Ordet, se Art. Kant, S. 520.
Edg. R.
Stofblomster, d. s. s. Tøjblomster, se
Blomster, kunstige.
Stoffe [’ståfə], Jan Jacobz van der, holl.
Maler fra 17. Aarh., f. før 1615. Han vides at
have virket 1634—73, fra 1644 i Leyden og
uddannede talrige Elever der. S.’s — nu sjældne
— Arbejder forestiller gerne Jagt- og
Kavaleriscener, som det synes under Indflydelse fra
E. v. d. Velde og Pal. Palamedesz. I Mus. i
Braunschweig ses »Rytterfægtning« (1649);
andre i Sthlms Højskoles Samling (to
Jagtstykker), i Nürnberg m. v.
A. Hk.
Stoffel [stå’fæl], Eugène Georges
Henri Celeste, Baron, fr. Oberst og
Militærforfatter (1823—1907), gennemgik École
polytechnique og blev 1844 Officer i Artilleriet.
S. deltog med Udmærkelse i Krimkrigen og
Krigen 1859 og blev 1866 som Oberstløjtnant
ansat som Militærattaché ved det fr.
Gesandtskab i Berlin. Han fik her Lejlighed til at gøre
sig bekendt med den tyske Hær, over hvilken
han indsendte fortrinlige Beretninger. S.
advarede mod Krig med Tyskland, inden visse
Forbedringer var gennemførte i Frankrig.
Napoleon III og Krigsministeren skænkede vist S.
Tiltro, men kunde ikke føre noget igennem.
Beretningerne er udgivne 1871 (Rapports
militaires écrits de Berlin 1866—1870). Under
Felttoget 1870—71 tjente S. som Oberst først i Mac
Mahon’s Stab, som Chef for
Efterretningsbureauet. Ved Sedan blev han Krigsfange, men
det lykkedes ham at undvige, og han deltog
derefter i Forsvaret af Paris, hvor han særlig
udmærkede sig i Kampen om Mont Avron i
Slutn. af Decbr. 1872 udtraadte han af aktiv
Tjeneste, blev senere under Processen mod
Bazaine anklaget for under Krigen at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
