Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stillleben - Stillmann, Laura Henriette Jasmine - Stilloff, Anders - Stillwater - Stilo - Stilo, Lucius Ælius - Stilpnomelan - Stilpnosiderit - Stilpon - Stilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
riposo), »Stillelivs-Stykket«, kunstnerisk
Fremstilling af livløse Genstande, dødt Vildt,
afskaarne Blomster, alskens Husgeraad (Pokaler
med Vin etc.) o. l. i malerisk Arrangement.
Ofte fremtræder S. som »Frokostbordet«
(udsøgte Frugter og Rariteter fra Land- og
Søfaunaen i bugnende Fylde over pragtfulde
Tæpper og i Krystal- og Sølvskaales indbydende
Servering). Nature-morte-Billedet gaar ofte over
i Frugt- og Blomsterstykket (se
Blomstermaleri). — Man har S. fra Oldtiden (de
pompejanske Vægbilleder m. m.) og fra Sydens
Renaissance (f. Eks. Jacopo de’ Barbari’s S.
[1504] i Augsburgs Galleri, Spanieren Juan
Labrador’s [d. 1600] bodegones ɔ: Malerier med
Nature-morte-Frugter og Blomster). Men det
er dog først oppe i Nederlandene, i flamsk og
hollandsk Kunst, at S. for Alvor bliver dyrkest
som en selvstændig Kunstgren. Fra at være en
Bisag i Genremaleriet skiller S. sig her ud som
et selvstændigt Formaal, der faar næsten et
Utal af Dyrkere. I Ny og Næ ser man Kunstens
store Navne dyrke S., men mange smaa
Aander formaar at yde Ting af lødig Kunstværdi,
Arbejder, hvis Ophavsmænd forlængst er
sunkne i Glemsel, men som ofte endnu navnløse
rundt om i Verdens Gallerier stadig formaar at
fastholde Blikket og vække kunstnerisk Behag.
Gennem det holl. Frokostbillede med
Spegesilden, Osten og en hel Række lækre Sager faar
man i øvrigt et ganske morsomt Indblik i den
livskraftige Nations gode Appetit og vaagne Sans
for Livets materielle Glæder. Til de
kendteste Repræsentanter for nederlandsk S.-Maleri
hører den ældre J. Brueghel, Snijders, Seghers,
P. Aertz (Køkkenbilleder), Familien de Heem
(der dog ligesom R. Ruysch, P. de Ring o. s. v.
særlig dyrker Blomsterbilledet), W. Kalff, Heda,
v. Aelst, Weenix og Fyt. De to sidste (og C.
Lelienberg og T. Valkenburg) har deres
Specialitet i Jagtudbytte (dødt Vildt o. l.). W. v.
Aelst’s Billeder med døde Fugle er ved deres
fine graa Sølvtoner ofte rene Perler i malerisk
Henseende. W. Heda og W. Kalff naar i deres
S. med Sølvpokaler, Citroner o. l. noget ganske
udsøgt; i samme Retning arbejder P.
Roestraten og Ch. Pauditz (c. 1618—67, i øvrigt
Historie- og Portrætmaler); A. v. Beyeren, J. v.
Duynen, J. Gillig o. a. lægger sig med stor
Virtuositet efter Fremstillingen af døde Fisk. I
18. Aarh. malede bl. a. Chardin fortrinlige S.
Efter nogen Stilstand faar S.-Maleriet nyt Liv
i 19. Aarh., især under Naturalismens Æra: Ph.
Rousseau, Vollon, Robie o. m. fl. i Frankrig,
Schuch i Tyskland o. s. v. S.-Kunsten faar
fornyet Liv efter Monet, Manet, Cézanne, Matisse
m. v. Cézanne’s epokegørende S.-Stykker faar
utallige Efterligninger; ogsaa Picazzo’s. I nyere
dansk Kunst er det ikke mindst Rude og de
»fire«: Lundstrøm, Karl Larsen, Salto,
Johansen, der dyrker S. og »Opstillinger«.
A. Hk.
Stillmann, Laura Henriette
Jasmine, f. Stramboe, dansk Balletdanserinde,
f. i Kbhvn 27. Novbr 1830, d. 8. Novbr 1914,
kom som Barn ind paa det kgl. Teaters
Danseskole — hendes Forældre var begge knyttede
til Balletten — debuterede 1847 som Therese
i Søvngængersken og indtog i over 30 Aar —
hun tog sin Afsked 1878 — en Førsterangsplads
som mimisk Kunstnerinde, saavel i muntre,
koket-skælmske, som i stærkt lidenskabelige og
dram. bevægede Roller (Asta i »Fjeldstuen«,
Finella i »Den Stumme i Portici«). 1852 ægtede
hun Arkitekt J. A. S.
S. L.
Stilloff, Anders, norsk Forf. og Redaktør,
f. paa Nystuen (hvilket Gaardnavn han
benyttede som Efternavn, indtil han 1901 antog
Navnet S.) i Vang i Valdres 19. Apr. 1866. Efter
at have taget Artium 1887 og Tandlægeeksamen
1890 praktiserede han som Tandlæge i Bergen
til 1899, da han flyttede til Oslo for at vie sig
til litterære Sysler. Foraaret 1902 blev hans to
Karakterskuespil »Sagfører Hellmans« og
»Strid« opførte paa Centralteatret i Oslo og
gjorde begge megen Lykke. »Sagfører
Hellmans« opførtes paa Nationalteatret 1909. Septbr
1902 startede han i Bergen Dagbladet
»Morgenavisen« og var i nogle Aar Redaktør.
Teateranmelder i »Arbeiderbladet« og »Aftenposten«.
E. S-n.
Stillwater [’sti£wå.tə], By i U. S. A.,
Minnesota, ligger 26 km NØ. f. St Paul paa højre
Bred af St Croix River, der falder i Mississippi
og er sejlbar for Pramme. (1920) 7735 Indb.
S. har Savskærerier og Træhandel.
G. Ht.
Stilo, By i Syditalien, Prov. Reggio di
Calabria, ligger 33 km NNØ. f. Gerace ved Foden
af Monte Consolino. (1911) 3320 Indb. S.
driver Vin-, Oliven- og Silkeavl og har i
Omegnen Jernmalme.
C. A.
Stilo, Lucius Ælius, med Tilnavnet
Præconinus, romersk Litteratur- og
Oldtidsforsker, levede fra Midten af 2.
Aarhundrede og en god Del ind i 1. Aarhundrede
f. Kr. Han stammede fra Lanuvium i Latium.
S. skrev Fortolkninger til de saliske Præsters
Sange og til de tolv Tavlers Love og udgav
romerske Digteres Værker. Desuden forfattede
han Taler til Brug for sine Venner. Han var
en Tilhænger af den stoiske Filosofi. Hans
Arbejder er tildels benyttede af Varro.
Fragmenterne af hans Skrifter er samlede af van Heusde
(Utrecht 1839).
H. H. R.
Stilpnomelan, et sortegrønt Mineral, som i
Udseende og kem. Sammensætning staar
Klorit meget nær, findes ved Obergrund i
Schlesien, Nordmark i Vermland o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Stilpnosiderit, d. s. s. Brunjernsten.
Stilpon, gr. Filosof af den megariske Skole,
levede i sidste Halvdel af 4. Aarh. f. Kr. Han
var Forf. til filos. Dialoger. Hans Aandsretning
var noget beslægtet med Kynikernes.
H. H. R.
Stilstand kaldes i en Krig den Situation,
der indtræder, naar de to Parter midlertidig
ophører at kæmpe ell. dog i det væsentlige
indstiller Operationerne. S. er for saavidt en
unaturlig Tilstand, som det ud fra et alm.
Synspunkt maa synes urimeligt at holde en Hær
paa Benene, der tærer paa Statens Kraft, men
intet foretager sig. Imidlertid vil der til Trods
herfor altid indtræde kortere ell. længere
Stilstandsperioder under en Krig. Selv bortset fra
de Tilfælde, hvor dette sker efter gensidig
Overenskomst (altsaa som Vaabenstilstand) ell.
p. Gr. a. klimatiske Forhold (Vinter, Regntid
o. l.), er der mange Aarsager, der fremkalder
S.: den Ulyst, som de fleste Mennesker nærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
