- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
288

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sterne, Lawrence - Sternfeld, Richard - Sternoptyx - Sternum - Sterope - Steropes - Sterrer, Karl - Sterrids - Sterrometal - Stesichoros - Stetoskop - Stetoskopi - Stettenheim, Julius - Stettin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Serien English Men of Letters]; Welbur S.
Cross
, The Life and Times of L. S. [New
York 1909]; Walter Sichel, S. a study
[1910]).
(T. L.). I. O.

Sternfeld [’∫tærnfælt], Richard, tysk
Musik-Forf., f. 15. Oktbr 1858 i Königsberg, historisk
Prof. ved Berlins Univ., har været ivrig
Forkæmper for Rich. Wagner i Foredrag og i
Skr, hvoraf skal nævnes: »Beethoven u.
Wagner«, »Schiller u. Wagner«, »R. Wagner u.
die Bayreuther Festspiele«, »Aus Rich.
Wagner’s Pariserzeit«; endvidere »Alb. Niemann«,
»Hans v. Bülow« m. m.
W. B.

Sternoptyx, se Stomiatidæ.

Sternum, se Brystbenet.

Sterope [gr. ste’rope], se Pleiaderne.

Steropes, se Kykloper.

Sterrer [’∫tærər], Karl, østerrigsk Maler, f.
1885 i Wien. Han blev uddannet paa Akademiet i
Wien og skoledes iøvrigt ved ældre Mestres Kunst,
og af nyere især Hodler og Egger-Lienz. S.
virker i sin Fødeby (Prof. ved Kunstakademiet).
Hans maleriske Form er fast, tegnende og
plastisk, i nogen Grad ekspressionistisk, men med
stærk Stræben efter det kunstnerisk afsluttede.
Han har malet betydelige Landskaber (som
»Bergsee« med Bjørnen i Forgrunden), mange
kvindelige nøgne Modeller, hvori han fremhæver
det stærke i Benbygningen, det faste og senede i
Kødet, dygtige Portrætter, Billeder med
kirkelige Emner (»Oliebjerget« med den trøstende
Engel). I hans Landskaber indgaar Figurerne
ofte som et væsentligt Led. Kendte Værker:
»Befrielse«, »Maaneskinsnat«, »Nat« (en nøgen
Michelangelo’sk Kvindeskikkelse). Til Dresdens
Galleri kom »Vinterlandskab ved Puchenstüben«
(1912). (Litt.: A. Weixtgärtner, »K. S.«
[Wien 1925]).
A. Hk.

Sterrids, se Stirrids.

Sterrometal, en Slags Messing af lgn.
Sammensætning som Deltametal (s. d.).
Carl J.

Stesichoros [-ko-], gr. Digter, hørte hjemme
i Himera paa Sicilien og levede omtr. 600 f. Kr.
Han var den første betydelige græske Digter paa
Sicilien, medens Digtekunsten paa hans Tid
allerede længe havde blomstret i Moderlandet og i
Lilleasien. Hans Digte var bestemte til at
foredrages af Kor og skrevne i lyriske Versemaal,
men Indholdet var for en stor Del taget af de
gl Sagn, der hidtil kun havde givet Stof til den
episke Digtning. Dog ændrede han ofte Sagnene
og gav dem en noget rationalistisk Udtydning.
Særlig omtalt er hans Behandling af Sagnet om
Helene; efter at han først i et Digt havde
udtalt sig nedsættende om hende, tilbagekaldte
han i sin »Palinodi« sine Beskyldninger mod
hende og fortalte nu, at det kun var et
Taagebillede af hende, som var kommet med Paris til
Troja. S. behandlede ogsaa i nogle Digte
sicilianske Lokalsagn, saaledes om Hyrden Dafnis,
der blev elsket af en Nymfe, men straffedes
med Blindhed for sin Utroskab. Sproget i S.’s
Digte har en overvejende dorisk Farve. Der er
kun bevaret ubetydelige Brudstykker af dem
(udg. af Bergk i Poetæ lyrici græci, III).
H. H. R.

Stetoskop (gr.), se Auskultation.

Stetoskopi (gr.), Brystundersøgelse,
indbefatter i videste Forstand alle de Metoder, som
anvendes ved Forsøg paa at komme til
Kundskab om Brystorganernes Tilstand i levende
Live; men i Alm. forstaas dog ved S.
Inspektion, Palpation, Auskultation og Perkussion
(s. d.).
(A. F.). H. I. B.

Stettenheim [∫tætəha^im], Julius, tysk
humoristisk Forf., f. i Hamburg 2. Novbr 1831, d.
i Berlin 31. Oktbr 1916. Han rejste 26 Aar gl til
Berlin, hvor han blev Journalist, studerede
Litteratur og Filosofi og udgav »Almanak zum
Lachen« (6 Bd, 1858—63). 1862 grundede han i
sin Fødeby det satiriske Vittighedsblad »Die
Wespen«, som han 1867 overflyttede til Berlin
under Titlen »Berliner Wespen«. Stor Lykke
gjorde han med sin komiske Figur »Wippchen«
og dennes Krigsberetninger, der satiriserede
over Krigs-Journalistikkens Afarter. Wippchen
blev en staaende Figur i et Tillæg til »Kleines
Journal«, og S. udgav »Wippchen’s sämtliche
Berichte« (16 Bd, 1878—1903). Fremdeles
findes fra hans Haand Lystspillet »Die letzte
Fahrt« (1861), »Berliner Blaubuch aus dem
Archiv des Komik« (2 Bd, 1869-70) og »Heitere
Erinnerungen« (1896). 1885—94 udgav han det
illustrerede Maanedsskrift »Das humoristische
Deutschland«. S. var en typisk Repræsentant
for det specielle berlinske Vid, der kan være
bidende i sine Ordspil. Men hans Muse var
Øjeblikket.
C. B-s.

Stettin [∫tæ’ti.n], 1) Regeringsdistrikt i
Preuss. Prov. Pommern, grænser til Prov.
Brandenburg, de to Fristater Mecklenburg,
Regeringsdistrikterne Stralsund og Köslin samt
Østersøen og har et Areal af 12084 km2 med
(1919) 889743 Indb., 74 pr km2. S. deles i 2 By-
og 12 Landkredse. 2) Hovedstad i Prov.
Pommern og Regeringsdistriktet S., ligger paa
begge Sider af Oder nær dennes Udmunding i
Stettiner Haff og har (1919) 232726 Indb. (med
Forstæderne Braunfels, Bredow, Grabow og
Nemitz). S. bestaar af den paa venstre
Oderbred liggende gamle By med snævre Gader,
Altstadt, den SV. derfor siden 1850 opvoksede
Neustadt og de uden for de 1873 sløjfede
Fæstningsværker byggede ny Kvarterer samt af de
paa højre Bred mellem de to Flodarme Parnitz
og Dünzig liggende Kvarterer Lastadie og
Silberwiese. Ø. f. Lastadie ligger den 1893—98
anlagte Frihavn. Over Oder fører 1 Jernbanebro
og 3 andre Broer, oyer Parnitz 3 Broer, hvoraf de
2 er Jernanebroer. Blandt Byens monumentale
Bygninger gaar Skt Jakobi-Kirken helt tilbage
til 13. Aarh. (restaureret 1897), medens Skt
Peter- og Pauls-Kirken er fra 15. Aarh. med
ent moderne Façade. Slottet, som tidligere var
Residens for Hertugerne af Pommern, er
paabegyndt 1503, opr. fuldført 1577, men delvis
ombygget i 18. Aarh. og 1874; benyttes nu som
Retsbygning. Ved Paradeplatz ligger Berliner
Tor, en barok Bygning fra 1725. Paa
Haken-Terrasse, der med en stejl Skrænt falder ned
til Floden, ligger Museet, Regeringsbygningen
m. m. og bag ved disse den botaniske Have,
Byens største Parkanlæg. S. er Sæde for
Provinsialregeringen, en Overlandsret, en Landret
med Kammer for Handelssager, en Amtsret,
Overpostdirektion, Jernbanedirektion m. m.
og har Garnison. Der findes et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free