Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Steinbrink ændret Form, samt i fl. a.
Parlamenter. Af andre Systemer, der følger de af
Gabelsberger og Stolze angivne Principper, maa
nævnes Faulmann’s Phonographie (1875) i
Østerrig, Lehmann’s Stenotachygraphie (1875),
og fremfor alt Schrey’s 1887. Sidstnævnte S.’s
Tilhængere enedes 1897 med største Delen af
Stolzeanerne om et Fællessystem, »Vereinfaehte
deutsche Stenographie«, der nu er eneraadende
i det tysktalende Schweiz og det mest udbredte
i Nordtyskland; det er overført paa mange
andre Sprog og anvendes dels udelukkende, dels
ved Siden af andre Systemer i en Række
parlamentariske Forsamlinger.
1850 udgav Arends en S., der gaar en ny
Vej, idet han skriver Vokalerne udtrykkelig.
Andre »vokalskrivende« Systemer er udg. bl.
a. af Roller 1875, J. Brauns 1888, A. & F.
Kunowski 1893, Scheithauer 1896.
1898 sluttede en Del af de vokalskrivende
Systemer sig sammen om Kunowski’s
»Nationalstenographie«, der er yderst simpel og let
at lære; den har den Ejendommelighed, at
Vokalerne betegnes ved Nedstreger, der alle
ender lige, medens Konsonanterne betegnes ved
Opstreger, der til Dels begynder med Buer,
som da sammensmeltes med den forudgaaende
Vokals Slutningstræk.
Fra 1906—24 har der været ført
Forhandlinger mellem Repræsentanter for de forsk. (ialt
11) tyske Stenografiskoler, i de senere Aar
under Forsæde af en Repræsentant for
Rigsregeringen. 1918 enedes vedk. Udvalg om to
Systemudkast, et Flertalsudkast med Stolze-Schreysk
r og væsentlig Stolze-Schreysk
Konsonantbetegnelse, og et Mindretalsudkast med
Gabelsbergersk r og deraf flg. væsentlig Gabelbergersk
Konsonantbetegnelse, begge Udkast dog med
nærmest Stolze-Schreysk Vokalisation. Efter at
disse Udkast 1922 var blevet yderligere
gennemarbejdet, vedtog det tyske Rigsdagsflertal
Maj 1925 — under Protest fra samtlige
Stenografiskoler med Undtagelse af den
Gabelsbergerske — at det sidstnævnte Udkast skal indføres
som Enhedssystem i alle tyske Stater, og der
maa derefter kun undervises i dette System i
Skolerne. Gabelsbergerforbundet vedtog paa sin
Kongres i München Aug. 1925 med
overvældende Flertal herefter at arbejde for Udbredelsen
af dette ny System. Samtlige øvrige
Stenografiskoler med Stolze-Schrey’s og
Nationalstenographie i Spidsen har derimod afvist
Rigs-Enhedssystemet, der i St f. at burde betyde et
Fremskridt staar langt tilbage for flere af de
andre Systemer baade i Tydelighed og i
Enkelhed.
I Holland bruges baade geometriske og
Skriftsystemer. Sommerhausen-Steger’s
geometriske System paa Aimé Paris’ Grundlag
var fra 1852—1907 det eneste, der brugtes i
det hollandske Parlaments Stenografbureau; de
Haan’s Overførelse af Pitman (1886) o. a.
geometriske Systemer fik kun ringe Udbredelse. —
De nyere Skriftsystemer (Overførelser af
Stolze’s S. ved Wéry 1889, af Scheithauer’s
ved Riënts Balf 1897 og Pont 1904 samt særlig
A. W. Groote’s originale System fra 1899) er
nu de mest anvendte, og særlig da Groote’s,
der benyttes af c. Halvdelen af
Generalstaternes Stenografer.
I andre — her ikke nævnte — Lande uden
for Skandinavien har der indtil den nyeste Tid
ikke været noget udpræget stenografisk Liv. I
de senere Aar er der dog ogsaa i de slaviske
Lande fremvokset en levende Interesse for S.
gennem forsk. der offentliggjorte Systemer. Den
kraftigste Fremgang har Herout
Mikulik’s tchekkoslovakiske Skriftsystem faaet, der
1921 blev prisbelønnet i en Konkurrence om det
bedste S.-System, som Regeringen 1920 udskrev.
Sverige er det Land, i hvilket S.
allerførst anvendtes til Rigsdagsprotokoller, idet J.
Svan fra 1671—88 stenograferede
Rigsraadsforhandlingerne. 1825 udkom
Silfverstolpe’s og Hjerta’s S., 1847 Götrek’s; alle
disse var geometriske ligesom Taube’s 1852.
Senere overførtes Gabelsberger’s og 1880
Arends’ S. paa Svensk. 1889 fremkom W.
Brauns med sit til J. Brauns’ tyske
svarende System. 1892 udgav O. W. Melin en S.,
som simpelt hen sammenføjer Bogstaverne uden
særlige Regler og saaledes er det letteste af de
sv. Systemer. Det har meget hurtigt vundet
stor Udbredelse der, og er navnlig
Undervisningsfag i praktisk taget alle sv.
Handelsskoler. I Rigsdagen er saavel Arends’,
Gabelsberger’s som Melin’s System anvendt, desuden
ogsaa Hugo Reuter’s højst originale, men
kun lidet udbredte, vokalskrivende sv. System.
I Norge udarbejdede Paludan 1852 paa
Grundlag af de i Sverige brugte Systemer et
geometrisk System, afpasset efter det norske
Sprog. Siden 1857 er der leveret stenografiske
Referater af Stortingets Forhandlinger. De
første Stortingsstenografer var uddannede af
Paludan efter det af ham udarbejdede System.
Men 1868 indførte Cappelen Gabelsberger’s
System i en Form, der paa Grundlag af den af
Dessau for Dansk foretagne Bearbejdelse var
afpasset efter det norske Sprog, og som 1909
er forbedret af Paulsen. Andre Systemer
spiller ingen nævneværdig Rolle i Norge, hvor
S. endnu hovedsagelig kun benyttes som
Referentskrift.
I Danmark offentliggjorde P. E.
Rasmussen 1812 en »Dansk Kortskrivning«, der
dog nok lige saa lidt som Sønderjyden P. Chr.
Koch’s S. (1848) ell. A. Fich’s Overførelse
af Bertin’s System (1850) fik praktisk Betydning.
I den grundlovgivende Rigsforsamling fungerede
den norske Stenograf Paludan og nogle af hans
Elever, af hvilke enkelte var ansatte i
Rigsdagen i en lang Aarrække. 1849 indførtes
Gabelsberger’s S. i Danmark og i Rigsdagen af
D. Dessau, og dette System var eneraadende
indtil 1892—93, i hvilke Aar der udkom
Overførelser af Arends’ S. (af Shårengrad) og
Duployé’s S. (af Brandt), som dog ingen
Udbredelse fandt, hvorimod A. Worms’
»Letfattelig dansk S.«, der blev udg. s. A. paa
Grundlag af Schrey’s System (se ovf.) snart vandt
mange Tilhængere.
1908 gennemførte »Det danske
Gabelsberger-Stenograf-Selskab« under Ledelse af Chr.
Christiansen og P. K. Stibolt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
