Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenkulformation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemgaaende nøje Slægtskab med
Devonperiodens. Foraminifererne spiller nu
en betydelig større Rolle end tidligere; de kan
danne mægtige Jordlag (Fusulina-Kalken
i Rusland, Østasien, Nordamerika og paa
Spitsbergen). Korallerne (f. Eks. Chaetetes,
Syringopora, Zaphrentis) hører ligesom de
foregaaende Perioders til Grupperne Tabulata og
Tetracorallia. Crinoideerne slutter sig
ligeledes nær til Devonperiodens; dog er
Cystideerne nu fuldstændig forsvundne, medens
Blastoideerne (f. Eks. Pentremites) har deres
Glansperiode, men uddør med Periodens
Slutning. Echiniderne er forholdsvis sjældne;
de hører alle til de ejendommelig byggede
Palechinider. Brachiopoderne er i
Aftagende, men dog endnu temmelig talrige; vigtigst
er den vidt udbredte, med hule Pigge
forsynede Slægt Productus. Muslinger (f. Eks.
Posidonia, Conocardium) og Snegle (f. Eks.
Bellerophon, Euomphalus) bliver mere alm.; for
første Gang træffer man Lungesnegle (Pupa,
Zonites). Blandt Cephalopoderne er
Nautilgruppen i Tilbagegang; dog forekommer endnu
hyppig Slægterne Nautilis, Orthoceras og
Cyrtoceras; Ammonitgruppen repræsenteres af
talrige Goniatitter. Af Krebsdyr findes endnu
Trilobitter, men kun i et Par Slægter;
endvidere kan fremhæves Ostrakoder og — for første
Gang — langhalede Skjoldkrebs. I Forbindelse
med Landfloraens rige Udvikling staar vel den
Kendsgerning, at Tusindben,
Edderkopper (Skorpioner) og Insekter (særlig
Neuropterer og Orthopterer) nu optræder i større
Mængde og Mangfoldighed end tidligere. Blandt
Fiskene spiller særlig Selachier
(Acanthodes; Pleuracanthus) samt Ganoider en
betydelig Rolle. Af Hvirveldyr fandtes endvidere en
Del Amfibier af Stegocephalernes Gruppe
samt de første, primitive Krybdyr. —
Klima. Af den Ensartethed, baade S.’s Flora og
dens marine Fauna viser næsten over hele
Jorden, har man ment at kunne slutte, at Klimaet
i Karbonperioden har været omtrent ens over det
hele. Formodentlig har det gennemgaaende
været noget varmere end Nutidens, men noget
sikkert herom lader sig ikke sige, særlig da
Floraen er saa overordentlig forskellig fra
Nutidens. I Egnene omkring det indiske Ocean
(Ostindien, Australien og Sydafrika) samt i
Sydamerika synes Permperioden at være begyndt
med en Istid; maaske er derfor Klimaet i disse
Egne blevet noget koldere mod
Karbonperiodens Slutning. I Forbindelse med disse
Istidsaflejringer har man fundet Resterne af en
ejendommelig Flora, Glossopteris-Floraen (se
Glossopteris), som var vidt forsk. fra den alm.
Karbonflora.
Inddeling. I al Alm. inddeler man S. i to
Hovedafdelinger, Nedre Karbon (ell.
Subkarbon) og Øvre Karbon, der hver for sig
kan være meget forskelligt udviklede, efter som
man har med en marin ell. kontinental
(Ferskvands) Facies at gøre. I den marine Facies
bestaar Nedre Karbon hyppig af mægtige,
forsteningsrige Kalkstensaflejringer, Bjerg- eller
Kulkalken, som kun sjældent indeholder
Kullag. I Stedet herfor træder andre Steder
Sandstene og Skifere med Kullag; saadanne
Aflejringer kaldes Kulm og maa være dannede
i Laguner. Det marine Øvre Karbon bestaar
mest af Bjergkalk ell. Fusulina-Kalk. I
den kontinentale Facies er baade Nedre og
Øvre Karbon udviklede som »den produktive
S.«, saa kaldet, fordi det oftest er i den, man
bryder Stenkul. — Mere vidtløftige Inddelinger
har man bl. a. opstillet paa Grundlag af
Forskelligheder i Floraen.
Lokal Udvikling.
Storbritannien. S.’s Udstrækning er her større end i
noget andet Land i Europa. I det sydvestlige
England dannes Nedre Karbon af Skifere og
Kalkstene (Bjergkalk); i Devonshire
træffer man derimod de saakaldte Culm measures,
nedadtil vekslende Lag af Sandstene, urene
Kalkstene, Kisel- og Lerskifere, opadtil mørke
Sandstene og Skiferler samt Lag af urene Kul.
I Centralengland trænger Kalkstenene
efterhaanden Skifrene tilbage, og endnu længere
mod N. kommer hertil Lag af Mergel og
Sandsten, saa at man i Northumberland har en hel
Serie af Mergelskifere, Sandstene og Kalkstene
med indlejrede Kullag. Øvre Karbon begynder
i Reglen med Skifere (Yoredale Lagene),
som overlejres af Millstone grit, en grov
Sandsten, der ledsages af Skifere og
Konglomerater, og hvis Mægtighed kan naa op til 800 m.
Derefter følger Coal measures, en Serie af
Skiferler og Sandstene med mellemliggende
Kullag. Heri finder man de vigtigste Kullejer. Som
de betydeligste Kuldistrikter kan fremhæves:
Bristol og Somersetshire, Syd- og Nordwales,
Staffordshire, Yorkshire, Derbyshire, Lancashire,
Durham og Northumberland samt Cumberland.
I Skotland dannes Nedre Karbon af til Dels
kalkholdige Sandstene med Kullag, medens
Øvre Karbon væsentligst bestaar af Kalkstene,
hvis nederste Afdeling svarer til
Yoredale-Lagene; derefter følger Millstone grit og Coal
measures, hvilke sidstes øverste Afdeling her
bestaar af røde Sandstene og Ler. I Irland har
Bjergkalken, som her er meget forsteningsrig,
en meget vid Udbredelse; længst mod N. bliver
Forholdene omtr. som i Skotland.
Nordfrankrig, Belgien og
Rhin-Landene. Fra det sydvestlige England
strækker S. sig som et smalt Bælte til
Boulonnais og videre over Aachen og Floden Ruhr,
helt op til Hannover; hist og her findes dog
tilsyneladende større Afbrydelser, saaledes ved
Kanalen og Rhinen, hvor yngre Aflejringer
dækker S. V. f. Rhinen bestaar Nedre Karbon
overalt af indtil 800 m mægtige,
forsteningsrige Aflejringer af Bjergkalk, som i Reglen
lader sig inddele i: 1) (nederst) Assise d’Etrœungt,
2) Tournaisien og 3) Viséen. Ø. f. Rhinen træder
Kulmaflejringer (se Kulm) i Bjergkalkens Sted;
de inddeles i: 1) (nederst) Kiselskifrene, 2)
Posidoniaskifrene og 3)
Kulmgrauwacke. Øvre Karbon findes V. f. Rhinen i
et næsten uafbrudt, smalt Bælte fra
Valenciennes og Mons over Charleroi og Liège til
Aachen. Det begynder i Reglen med Lerskifere
ell. Skiferler og Sandstene, som sammenfattes
under Betegnelsen Namurien. Først derpaa
følger den over 2000 m mægtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
