Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsraad - Statsraadssekretær - Statsregnskab - Statsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsraad. Medens det er den alm. Regel i
de fleste fremmede Lande, at Statsoverhovedet,
Monarken ell. Præsidenten, kan tage hvilken
som helst Regeringsbeslutning alene efter Raad
af og med Underskrift af en enkelt Minister,
gælder der i Sverige, Norge, Danmark og
Finland den særlige Regel, at medens vel i Alm.
en Regeringsbeslutning af Statsoverhovedet
bliver gyldig med Underskrift af en enkelt
Minister, kræves det ved Siden af, at Kongen (i
Finland Præsidenten) i alle vigtigere
Regeringsanliggender først skal høre sit samlede Raad af
Ministre. I Danmark findes Reglerne herom i
Grl.’s §§ 15 og 16, hvorefter alle Love og
vigtige Regeringsforanstaltninger skal forhandles i
S., og hvorefter Ministrene i Forening udgør S.
Forsædet heri føres af Kongen ell. den, der i
Kongens Sted fører Regeringen, og tillige har
Tronfølgeren, naar han er myndig, Sæde deri,
dog uden Stemme. I dette S. forelægges
Sagerne for Kongen af den paagældende
Fagminister og forhandles dér, hvorefter Kongen tager
Beslutning i Sagen. Da samtlige Ministre,
medmindre de har Forfald, skal deltage i S. og alle
vigtigere Beslutninger skal forhandles deri,
følger deraf, at Kongen, naar han rejser ud af
Riget, som Regel maa overgive
Regeringsførelsen til Tronfølgeren ell. en Rigsforstander, jfr.
L. 11. Febr 1871, da samtlige Ministre jo ikke
kan ledsage ham til Udlandet, og Kongen kun i
Tilfælde af blot midlertidig Forhindring kan
hjælpe sig med at afholde Ministerraad
(s. d.). Efter den isl. Forfatningslov af 18. Maj
1920, hvorefter Kongen iflg. § 12 ligeledes skal
holde S. ang. alle Love og vigtige
Regeringsbeslutninger, kan han dog, naar han er i
Danmark, hvor han jo regelmæssigt opholder sig,
holde S. alene med én Minister, skønt der er
tre isl. Ministre, men derved bortfalder
rigtignok Forskellen mellem S. og Forhandling med
blot en enkelt Minister.
Medens i de fleste ikke-nord. Lande det
samlede Raad af Ministre, enten Statsoverhovedet
deltager deri ell. ikke, sædvanligt kaldes ikke
S., men Ministerraad, findes der i flere Lande som
Frankrig, Italien og Nederlandene en fra
Ministrene ell. den ansvarlige Regering helt forsk.
Institution, der kaldes S., og som særlig har at
afgive Betænkning over Lovforslag, der
forelægges det, ell. at fungere som øverste
administrativ Domstol. Særlig Bet. har i sidstnævnte
Henseende det fr. Statsraad, Conseil d’État, der
tæller et overordentlig talrigt Personale og er
delt i flere Sektioner, hvori ogsaa Ministrene kan
deltage med raadgivende Stemme. Som admin.
Domstol dømmer dette S. baade i første og i
sidste Instans og baade som Appelret og som
Kassationsdomstol. Dette fr. S.’s Afgørelser har
haft den allerstørste Bet. for Udviklingen af
hele den fr. Forvaltningsret, se
administrative Retter.
Endelig betegnes ved S. (Staatsrat) i
Preussen efter Forfatningen af 30. Novbr 1920 et
særligt Andetkammer ved Siden af det egl. preuss.
lovgivende Kammer, Landdagen. Dette S.
bestaar af Repræsentanter for de forsk. preuss.
Prov., med hvilke Byen Berlin ligestilles.
Medlemmerne vælges af Provinsiallanddagene (i
Berlin af Borgerrepræsentationen) og fungerer,
indtil der vælges Efterfølgere. S. skal høres,
før Regeringen forelægger Lovforslag for
Landdagen, og har en Indsigelsesret over for de af
Landdagen vedtagne Love. Love, imod hvilke
saadan Indsigelse gøres, skal igen forelægges
Landdagen og bliver da kun gyldige, dersom
Landdagen paany vedtager dem med 2/3
Flertal. I modsat Fald falder de bort, hvis de ikke
bekræftes ved en af Landdagen foranlediget
Folkeafstemning.
K. B.
Statsraadssekretær er den sædvanlige
Betegnelse for den Embedsmand, der fører
Protokollerne i Statsraadsmøderne, se Statsraad. I
Danmark, hvor Statsraadsprotokollen ikke har
den samme Bet. som i Sverige og Norge, og
navnlig ikke som i disse Lande skal fremlægges
til Granskning for Rigsdagen ell. et Udvalg af
denne, er Stillingen som S. siden en L. af 1913
forenet med Stillingen som Departementschef i
Statsministeriet.
K. B.
Statsregnskab kaldes det aarlige Regnskab,
der nu i alle civiliserede Stater aflægges over de
i Aarets Løb af Staten oppebaarne Indtægter og
afholdte Udgifter, hvilket efter at være
revideret af det vedk. admin. Revisionsdepartement i
de konstitutionelle Stater offentliggøres og
undergives Statsrevisorernes Behandling, hvorefter
det decideres af Folkerepræsentationen.
(C. V. N.).
Statsret. Rationelt synes S. at maatte
bestemmes som den Forgrening af Retten
(Retsvidenskaben), der har Statens Ordning til
Genstand. Forstaaet paa denne Maade bliver
Udtrykket S. enstydigt med offentlig Ret (bortset
dog fra Folkeretten, der ogsaa indbefattes
under det sidstnævnte Begreb) og falder
naturligt i to Hovedafdelinger, af hvilke den ene
omhandler Statsmagtens Forudsætninger
(Territoriet og Folket) og dens Organisation, den anden
den organiserede Statsmagts Virksomhed for
Statsformaalene (Statsfunktionerne). Den
gængse Inddeling af Retten er imidlertid historisk
bestemt og følger ikke det nævnte rationelle
Skema. Fra S. i egentlig Forstand udskilles
saaledes Reglerne om Statsmagtens
Virksomhed for Haandhævelse af Retsordenens
almindelige Autoritet gennem Paalæg af Straf
(Strafferet og Straffeproces) saavel som om dens
Medvirken til Haandhævelse af private Rettigheder
ved Domstolene (Civilproces). Inden for den
egentlige S. gør man dernæst vel en Sondring
mellem Forfatningsret (Statsforfatningsret) og
Forvaltningsret (Statsforvaltningsret), der til
en vis Grad svarer til den ovenfor fremhævede
rationelle Modsætning mellem Statsmagtens
Organisation og dens Funktioner. Men saaledes
som Sondringen i Reglen gennemføres, falder
den dog ikke helt sammen med den nævnte
Modsætning. Hvor Hovedbestemmelserne
vedrørende Statens Ordning er samlede i en
Forfatningslov eller Grundlov, hvilket nu er
Tilfældet i de fleste civiliserede Stater, medtager
man som oftest i Forfatningsretten en Del af
Læren om Statsmagtens Virksomhed,
nemlig for saa vidt den er ordnet ved
Forfatningsloven, medens man omvendt til
Behandling i Forvaltningsretten henskyder den Del af
Læren om Statsmagtens Organisation, der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
