Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Statsforbindelser - Statsforbrydelse - Statsforbund - Statsforfatning - Statsformue - Statsforvaltning - Statsfrøkontrollen - Statsfængsel - Statsgeolog - Statsgæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsforbindelser af statsretlig
Karakter er dels Vasalforhold, hvor Vasalstaten
er underkastet den anden Stats Overhøjhed og
retligt udgør en Del af dennes Territorium, til
hvilken Gruppe ofte henregnes Serbien og
Rumænien 1856—78 og Bulgarien 1878—1908, dels
Forbundsstater (Tyskland, Schweiz, Østerrig
siden 1920, Sovjetrusland siden 1923,
Nordamerikas forenede Stater, Argentina, Brasilien,
Mexiko og Venezuela). S. af folkeretlig
Karakter er paa den ene Side
Protektoratsforhold, hvor de paagældende Stater ikke er
ligeberettigede (se Protektorat) og paa den
anden Side mellem retlig ligestillede Stater:
Personalunion, Realunion og Statsforbund (se
disse Art.).
G. R.
Statsforbrydelse (»politisk Forbrydelse«)
betegner i snævrere Forstand Angreb paa
Statens Bestaaen, dens Sikkerhed og
Selvstændighed i Forhold til fremmede Magter, paa
Statsoverhovedet og de lovgivende Forsamlinger,
altsaa omtr. det samme, som i alm. Sprogbrug
kaldes Højforræderi, Landsforræderi,
Majestætsforbrydelse (s. d.). I videre Forstand medtages
under S. enhver Krænkelse af Staten,
Statsmagten og dens Repræsentanter, saaledes f. Eks.
Vold mod Politiet, Befrielse af Anholdte,
Selvtægt m. m., altsaa ethvert Retsbrud, der til
Forudsætning har det organiserede politiske
Samfund. I D. Strl. omhandles S. i snævrere
Forstand i Kap. 9—11, i videre Forstand tillige
i Kap. 12.
A. Gl.
Statsforbund, Føderation (s. d.) er i
snævrere Forstand en paa folkeretlig
Overenskomst hvilende Sammenslutning mellem to eller
flere Stater, der vedtager at udøve visse
Funktioner, navnlig Udenrigsstyret, gennem fælles
Organer, men uden fælles Statsoverhovede
eller fælles Statsborgere, og som i øvrigt
bevarer deres fulde Uafhængighed; Eksempler er
Nordamerikas forenede Stater 1778—87, Schweiz
1815—18 og det tyske Forbund 1815—66, som
kunde sende og modtage Gesandter og indgaa
Traktater. — S i videre Forstand er 1) Alliancer,
d. v. s. folkeretlige Overenskomster med politisk
Formaal (Krigsfællesskab), 2) de saakaldte
Unioner, der er organiserede Forbindelser mellem
et ikke begrænset Antal Stater til Varetagelse
af visse upolitiske Fællesopgaver: Post,
Telegraf, Radio, Jernbanevæsen, Forfatterret,
Sundhedsvæsen, Havundersøgelser, Gradmaaling o.
m. a. Unioner med særlige Bureauer til
Beskyttelse af Staternes økonomiske, ideelle og
videnskabelige Fællesinteresser. Endelig er 3)
Folkeforbundet et S. af særlig Art og Betydning (se
Nationernes Forbund).
G. R.
Statsforfatning, se Forfatning og
Grundlov.
Statsformue, Indbegrebet af de en Stat
tilhørende Goder af Formueværdi. Disse kan
bestaa i Statens Ejendomsret over materielle
Genstande (faste Ejendomme ell. Løsøre), i reelle
Rettigheder, Fordringsrettigheder m. m. Størst
Betydning har den egl. Statsejendom. Inden for
S. kan der skelnes mellem flere Grupper. Som
en Gruppe kan nævnes indtægtsgivende
Formue. Herunder falder dels de Tilfælde, hvor
Hensigten med Statens Besiddelse af de
paagældende Formuedele er at skaffe sig Indtægt
(Besiddelsen af Domæner ell. en Beholdning i
Værdipapirer), dels de, hvor Formaalet er et
andet, men den paagældende S. dog giver et
Overskud (Postvæsen, Møntvæsen). Som en
anden Gruppe kan nævnes Formuedele, der ikke
afkaster noget Udbytte, men tjener til Nytte,
Nydelse ell. Belæring for Statens Undersaatter
(f. Eks. et Landevejsnet, Museer og
Undervisningsanstalter m.m.). Endelig kan Forholdetvære
dette, at S. direkte tjener Statens egne admin.
Formaal (f. Eks. Regeringsbygninger,
Fæstningsanlæg, militære Udrustningsgenstande o. l.).
C. T.
Statsforvaltning, se Forvaltning.
Statsfrøkontrollen, se
Frøkontrolstation.
Statsfængsel idømmes efter D. Strl. fra 6
Maaneder til 10 Aar ell. for Livstid. S. anvendes
for visse politiske Forbrydelser samt Duel og
udstaas efter Reglerne for simpelt Fængsel (altsaa
bl. a. under Adgang til Ekstraforplejning).
A. Gl.
Statsgeolog, en i de skandinaviske Lande
anvendt Betegnelse for de i de højeste Stillinger
ved de af Staten oprettede geol. Undersøgelser
ansatte Geologer. Ved Danmarks geol.
Undersøgelse findes f. T. 4 S., hvoraf den ene tillige
er Direktør for Institutionen.
J. P. R.
Statsgæld har eksisteret langt tilbage i
Tiden, i Middelalderen ofte under Form af Laan
til Fyrsterne personlig, og for hvilken de
derfor hyppigt maatte stille Sikkerhed af
forskellig Art. S. har været i stadig Vækst og
har navnlig under og efter Verdenskrigen i
mange, særlig de krigsførende, Lande naaet en
faretruende Højde, saa at det er en vigtig
Opgave at begrænse ell. eventuelt nedbringe denne.
I mange Tilfælde staar Valget ved Udgifternes
Dækning mellem Skatter og Laan, og i al Alm.
kan det til Fordel for Skatter siges, at de ved
en Nedbringelse af Forbruget bidrager til at
styrke Statens Formuestatus, medens Laan
efterlader en Gæld, hvis Forrentning paalægger
Staten store Byrder. Særlig betænkelige er
Laan, naar de skal tilvejebringes af et i
Forvejen kapitalknapt indenlandsk Pengemarked,
ell. naar Pengenes Købeevne i Øjeblikket er
lav, og det derfor kan forudses, at de maa
tilbagebetales til en højere Værdi. Men ved ovenn.
Valg maa man dog tage meget Hensyn til
Udgifternes Karakter. Det er klart, at saadanne,
oftest regelmæssig tilbagevendende Udgifter,
hvis Nytte ikke naar ud over den enkelte
Finansperiode, som Regel bør dækkes ved
Skatter. Derimod er Optagelse af Laan berettiget
ved Kapitalanlæg af blivende produktiv
Karakter, som udbyttegivende Jernbaner, Jordegods,
Fabrikker m. m. eller Foretagender, der
indirekte styrker Folkets økonomiske
Modstandsevne (Udgifter til Anlæggelse af et
Landevejsnet, urentable Jernbaner m. m.). Ogsaa lader
Optagelse af Laan sig til en vis Grad forsvare,
naar man staar over for Udgifter, der er til
blivende Beskyttelse eller Nytte for Borgerne
(Museer, Undervisningsanstalter, Fæstning).
Ogsaa i andre Tilfælde kan Laan være berettigede,
naar der under Krig eller andre ekstraordinære
Forhold skal rejses meget store Kapitaler, som
det vilde være umuligt at tilvejebringe ved
Skatter alene. Her har Laan den Fordel, at de
tager Midlerne dér, hvor de er disponible.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
