Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stanghest - Stangjern - Stanglak - Stangmagnet - Stangombytningsmetode - Stangpasser - Stangplanimeter - Stangpolygon - Stangpolygonmetode - Stangskov - Stangspringning - Stangsvovl - Stangtorpedo - Stangtræ - Stangvik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forløberne. Ved Seksspand kommer hertil
endnu Mellemhestene mellem S. og Forløberne.
Er der Spandryttere paa de venstre Heste (se
Spandkørsel), saaledes f. Eks. ved
Forspand for Kanoner, betegnes de højre Heste
Haandheste (Stanghaandhest o. s. v.), de
venstre Sadelheste (Stangsadelhest o. s. v.).
(C. G. B.). O. P.
Stangjern er Jern, der er udvalset til mere
ell. mindre lange Stænger med et simpelt
Tværsnit. Dette kan være cirkulært (Rundjern),
halvcirkulært, ovalt, kvadratisk (firkantet Jern),
rektangulært (Fladjern), 6-kantet eller
8-kantet. S. kan inddeles efter Brugen i Smedejern
(s. d.), Bygningsjern og Nittejern.
Bygningsjern bruges til Jernkonstruktioner og mest i
Form af Rund- og Fladjern. Fladjern bruges
f. Eks. til strakte Stænger, Lameller i Hoved
og Fod af Pladejernsdragere og til Kropplader
i Dragere med ringe Højde. Ogsaa til
Underlagsplader for Jernbjælker bruges Fladjern. S.
til Jernkonstruktioner forlanges altid af blødt
Staal, medmindre det skal svejses; i saa Fald
bruges undertiden svensk Svejsejern. S. til
Jernbetonkonstruktioner er undertiden
Specialjern (s. d.).
Nittejern er Rundjern, der er særlig
sejgt og derfor egnet til Nittebrug. Materialet
er som Regel blødt Martinstaal. Tarveligt
Svejsejern, som det alm., tyske, kan ikke bruges,
da det revner ved Nittehovedets Fremstilling.
Svensk Svejsejern bruges undertiden ved
Haandnitning og særlig til Monteringsnitter, da
Nitningen, der under disse Forhold tager lang
Tid, i saa Fald kan paabegyndes ved en
højere Temp., og en eventuel Hamring paa Nitten,
efter at den er ophørt med at gløde, ikke er
saa farlig som ved Staalet. Ved den hurtigere
Maskinnitning kan man derimod lettere faa
Nitningen fuldendt ved den rette Temperatur,
saa der bruges næsten altid blødt Staal. Til
Dampkedelnitter bruges samme Materiale som
til Kedelpladserne af Hensyn til Rustdannelsen,
altsaa nu om Stunder næsten udelukkende blødt
Staal.
E. Su.
Stanglak, se Ambala,
Stangmagnet, se Magnetisme, S. 394.
Stangombytningsmetode er en
almenanvendelig Fremgangsmaade til
Spændingsbestemmelse for plane ell. rumlige
Gitterkonstruktioner. Metoden, der opr. er angivet af
Henneberg og senere videre udviklet af
Müller-Breslau,, gaar ud paa, at man ved
at borttage nogle Stænger og tilføje lige saa
mange ny Stænger paa andre Punkter i
Systemet faar dette omdannet saaledes, at en
Spændingsbestemmelse er let at udføre, og
dernæst vender tilbage fra det ny til det opr.
System ved Hjælp af Betingelser, der udtrykker,
at Spændingerne i de ny-tilføjede Stænger skal
være Nul.
A. O-d.
Stangpasser, se Passer.
Stangplanimeter, et af H. Prytz
konstrueret Instrument til Maaling af Arealer paa en
Tegning; S. er egl. kun en Stangpasser, hvis
Ben begge er faste; det ene ender spidst, det
andet med en buet Æg, parallel med Stangen.
Det spidse Ben sættes omtrentlig i Arealets
Tyngdepunkt, og den buede Ægs Plads paa
Papiret mærkes; derefter føres Spidsen ad en ret
Linie til Arealets Omkreds, rundt langs denne
og tilbage til Udgangspunktet; nu mærkes den
buede Ægs Plads igen, og Afstanden mellem
denne Plads og den oprindelige er da en
simpel Funktion af Arealets Størrelse.
C. V. P.
Stangpolygon bruges undertiden som en
anden Betegnelse for den Figur ell.
Konstruktion, der i den grafiske Statik i Almindelighed
kaldes Tovpolygon (s. d.), men dernæst
ogsaa om en materiel S., hvorved forstaas en
Konstruktion, bestaaende af en Række
Stænger, der i deres Endepunkter er forbundne med
hinanden ved Led, men saaledes, at der i
hvert Led kun støder to Stænger sammen (f.
Eks. en af Øjestænger og Bolte dannet Kæde
for en Hængebro).
A. O-d.
Stangpolygonmetode er en af
Müller-Breslau angiven grafisk Konstruktion af en
massiv Bjælkes Formforandringer, ganske
svarende til Williot’s Forskydningsplan for
Gitterbjælker.
A. O-d.
Stangskov er et uklart Udtryk for
mellemaldrende Bevoksninger og maa nærmest
henføres til, at Udhugningen overvejende giver
Stangtræ.
C. V. P.
Stangspringning er en gymnastisk Øvelse,
under hvilken man ved en Springstok (s. d.)
søger at springe i Højden ell. i Længden.
Stokken fattes med Hænderne saa højt oppe som
muligt; efter et kraftigt Tilløb og Aftryk sættes
den mod Jorden, Kroppen hæves op, baaren af
Armene og beskriver sammen med Stokken en
paa det nærmeste lodret Bue. S. er en kraftig
og smuk Øvelse, der giver megen Behændighed
og Herredømme over Legemet. Da den er
stærkt ensidig, bør den øves lige meget til
begge Sider. Enkelte har drevet S. til en
saadan Fuldkommenhed, at de kan springe 4 m i
Højden. (Verdensrekorden er 4,24 m). For
Friserne var den en nødvendig Øvelse, for at de
kunde færdes paa deres af Kanaler
gennemskaarne Enge, og endnu den Dag i Dag bruges
S. paa lignende Maade i Marskegnene.
K. A. K.
Stangsvovl, se Svovl.
Stangtorpedo, se Torpedo.
Stangtræ kaldes i Skovbruget den,
almindeligvis bunkelagte, Vare, som dannes af
afgrenede Træstammer, der er for tynde til at give
alm. Kløvtræ, ɔ: tyndere end 10 cm.
C. V. P.
Stangvik, Herred, Nordmøre
Sorenskriveri, Kristiansund Politidistrikt, Møre Fylke,
511 km2 med (1920) 2168 Indb., altsaa 4,3 pr.
km2, bestaar af Stangvik og Todalen Sogne
under S. Præstegæld. S. Herred, der er beliggende
ved Bunden af Halsafjorden, bestaar væsentlig
af Fastland. Omkring Ulvund- og
Todalsfjordene har Herredet sin mægtigste Fjeldmasse;
bl. de højeste Fjeldtoppe kan nævnes
Snefjeld (1469 m), Tohatten (1446 m),
Neaadalsnota (1625 m), Troldhætta (1420 m) m. fl.;
Fjeldene danner her til Dels mægtige
Alpepartier, gennemskaarne af trange Dalfører.
Bebyggelse og dyrket Mark findes kun paa
enkelte Steder langs Kysten, paa Ulvundeidet samt
i den nedre Del af Todal, der frembyder
udprægede Terrassedannelser. Evig Is og Sne inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
