Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stampe, Henrik - Stampe Feddersen, Astrid - Stampemølle - Stampen - Stampenborg - Stamper - Stampeværk - Stam-Sild - Stamtal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. er de største Navne i 18. Aarh.’s danske
Jurisprudens. S. var ikke — i øvrigt heller
ikke i sine forsk. Embeder — en Initiativets
Mand som Hojer, og som Teoretiker stod han
ikke Maal med Ancher, men han var sin Tids
ypperste Praktiker, og som saadan har han afsat
dybe Spor i dansk Retsvidenskabs Historie. Som
Filosof og Retstænker udgik han fra Chr. Wolf,
og ihvorvel han som de fleste af sin Samtid var
en overbevisningstro Tilhænger af Enevælden,
havde han som Wolf et klart Blik for de
Hensyn, der skyldtes Statens Borgere. Kongens
Opgave var at drage lige Omsorg for alle sine
Undersaatter og skaffe dem alle lige Sikkerhed
for deres Liv og øvrige Velfærd; mod al
Vilkaarlighed maatte Statsborgerne sikres. Med
megen Styrke værgede S. Domstolenes
Uafhængighed af Administrationen, blandt S.’s mange
fortjenstfulde Gerninger en af de mest
fortjenstfulde. Ogsaa i Arbejdet for
Bondestandens Emancipation tog S. virksom Del, og han
var en ivrig Talsmand for Næringsfrihed og
Modstander af Lavsvæsen og Købstadprivilegier;
hans »Tanker om Laugene og Laugs-Artiklerne i
Almindelighed« udgaves som Særtryk 1794. Blandt
de Love, der saa Lyset efter S.’s
Foranstaltning, skal kun fremhæves Forordn. af 6. Oktbr
1753 om Hasardspil, den berømte Forordn. af
14. Maj 1754 om Aager og Kredit til umyndige,
og Frd. af 8. Apr. 1768 om beneficium
inventarii, Love, der alle har spillet en indgribende
Rolle i dansk-norsk Retsliv. At S. som
Kriminalist hyldede Tidens strenge
Afskrækkelsesteori, kan ikke vække Forundring. 1782 udgav
Lauritz Nørregaard S.’s og Sevel’s »Svar paa
nogle Spørsmaale til det juridiske Fakultet
i Kiøbenhavn«, og efter S.’s Død udkom hans
»Erklæringer, Breve, Forestillinger,
General-Prokureur-Embedet vedkommende« (I—VI,
1793—1807, udg. af J. L. Rottbøll, med Fagregister
af L. Fogtmann), et af dansk Retsvidenskabs
klassiske Værker, og saa godt som det eneste
af Fortidens Arbejder, som A. S. Ørsted
skylder en Del af sin juridiske Dannelse. Ikke
af Bet. for Udviklingen af den
retsvidenskabelige Erkendelsesteori, men baaret af Skarpsind,
Retsind og et sundt og forstandigt praktisk Syn.
I »Nye Dansk Magazin« II (1806) meddelte
Abraham Kall en »Undersøgning af Finmarkens
gamle og itzige Tilstand, Indvaanere og
Grændser, og den deraf hængende Danmarks eller
Sverrigs Rettighed dertil«, og efter Kall’s
Udsagn er det S., som »med dette Arbejde skal
have ført Pennen«. Som Menneske var S. en
human og elskværdig Personlighed. En Del af
sin efterladte Formue legerede S. Univ. og forsk.
Universitetsinstitutioner; det Stampe’ske
Rejsestipendium har paa sin Maade ikke uvæsentlig
bidraget til Fremme af Retsvidenskabens
Studium i Danmark. En af S. efterladt
Autobiografi er trykt i »Personalhistorisk Tidsskrift«,
VIII Rk., III Bd (1924), S. 42-52. (Litt.:
Jacob Baden, Laudatio Henrici de Stampe
[Kbhvn 1789]; J. H. Deuntzer, »H. S.
Meddelelser om hans Liv og hans Virksomhed«
[Kbhvn 1891]).
Fz. D.
Stampe Feddersen, Astrid, dansk
Forkæmper for Kvindesagen, f. 19. Decbr 1852 som
Datter af Lensbaron Henr. Stampe til
Stampenborg (Nysø), blev 1881 gift med senere
Amtmand G. Feddersen (1848—1912). Hun sluttede
sig tidligt til Kvindesagen og blev April 1883
Medlem af Styrelsen for »Dansk
Kvindesamfund« indtil April 1887 og tog virksom Del i
Arbejdet for Kvindernes Sag samt skrev tvende
Smaaskrifter: »Kvindesagen« (1886, 2. Udgave
1907) og »Kan Kvindesagen og
Sædelighedssagen skilles ad?« (1888). 1903 valgtes hun igen
til Styrelsen og var 1913—18 Formand for »Dansk
Kvindesamfund«; som saadan ledede hun 1914
det første nordiske Kvindesagsmøde i Kbhvn,
og saa 1915 Vedtagelsen af Kvindernes
politiske Valgret (havde 1908 øvet ikke ringe
Indflydelse paa Vedtagelsen af deres kommunale
Valgret). Endelig oplevede hun, at
Ægteskabsloven 1924 sikrede Hustruens Retsstilling
baade over for den fælles Formue og over for
Børnene, en Sag, som hun siden 1885 havde
omfattet med største Varme. (Saaledes
opnaaedes Fuldbyrdelsen af det Maal, som hun 1887
formede i Ordene: »Kvindens lige Stilling med
Manden i Familie, Samfund og Stat«. Paa sin
70 Aars Fødselsdag 1922 fik hun
Fortjenstmedaljen i Guld.
E. E.
Stampemølle, en Vandmølle, som driver
Stampere. Den svære Mølleaksel er forsynet
med fremspringende Knaster, Ophævere,
som enten griber ind i Udhulinger paa
lodretstaaende Bjælker, Stampere, ell. paa
Arme, der staar ud fra disse, hvorved Stamperen
hæves for atter at falde ned, naar Ophæveren
slipper den. Ophæverne sidder i en Skruelinie
paa Akslen, saa at Stamperne hæves, den ene
efter den anden. S. var før meget alm. og
løste højst forsk. Opgaver, efter hvilke
Stamperne og deres Underlag dannedes; de kunde
saaledes være aftrappede i Enden, ved
Klædevalkningen, have Metalsko og arbejde i
Metalpotte, ved Krudtfabrikationen, have Jernsko,
ved Knuseværker (Pokværker, af tysk
pochen) til Malme o. s. v. I vore Dage er
S. i mange Tilfælde traadte til Side for
Presser, saaledes ved Krudt- og Olietilvirkning.
(F. W.). D. H. B.
Stampen tidligere Klædefabrik i Jægersborg
Dyrehave ved Mølleaaen c. 15 km fra
Kjøbenhavn og c. 1/2 km V. f. Raadvaddam
Fabrikker. Til Ejendommen hørte et Areal
af c. 7,2 ha, en herskabelig Beboelsesbygning
med meget smuk Have, Fabrikslokaler, gode
Administrationslokaler og Boliger for
Funktionærer og Arbejdere. S. nedbrændte 1914;
genopførtes 1918; anvendes nu som Grynmølle.
D. H. B.
Stampenborg, se Nysø.
Stamper, 1) den lodrette bevægelige Bjælke
i Stampemøllen (s. d.), 2) d. s. s. Stanse
(s. d.).
(F. W.). D. H. B.
Stampeværk, Maskineriet i Stampemøllen
(s. d.) ell. denne selv.
Stam-Sild, se Sild, S. 405.
Stamtal kaldes Antallet af Træer i et
Træsamfund; almindeligvis opføres S. pr
Arealenhed; S. er aftagende gennem hele
Træsamfundets Liv, idet man ved Udhugning stadig
borttager nogle Træer; til at begynde med kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
