Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stald - Staldgødning - Staldline - Staldmester - Stalheim - Stalimene - Stallaert, Joseph - Stallare - stalle - Stalling - Stalwarts - Stalybridge - Stamakkord - Stambog - Stambogsføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Køerne i at stjæle fra hinanden, er meget
praktiske. Grebningen støbes i Cement, og maa gøres
absolut uigennemtrængelig for Vand; den maa
helst være c. 80 cm bred, og ud mod
Staldgangen bør der findes en aaben Ajlerende. Der
maa under alle Omstændigheder drages Omsorg
for, at Urinen hurtig kan bringes bort fra S.; til
Opsamling af faste Gødningsdele, der føres med
Urinen, kan med passende Mellemrum
anbringes Slambrønde med Vandlaase. — I
Forbindelse med ell. i Nærheden af Ko-S. bør ikke
savnes Roehus og Foderkammer og ej heller
et godt ventileret Rum med Kølebassin til
Henstilling af Mælke-Transportspande.
Svine-S. indrettes bedst som Længdestald
med Fodergang i Midten og Rensegange langs
Ydervæggene. For at Svinene kan trives godt,
maa S. være lys, lun, tør og ren, maa være
godt ventileret og have gode Afløbsforhold.
Gulvene maa være tætte, saa al Fugtighed ledes
bort; de lægges alm. i Cement, men i selve
Stierne vil Klinker, lagt i Cement, være at
foretrække. De enkelte Stier adskilles bedst ved
Træskillerum; man bør sørge for, at Luften kan
cirkulere langs med Gulvet. I Stierne bør
indrettes faste Liggepladser, der helst ved Hjælp
af Skillerum maa kunne varieres efter Antallet
af Grise i Stien. Lejet maa være
varmeisolerende. Stiernes Størrelse kan passende være: for
en Orne 5—6 m2, So med Grise 8—9 m2, Goldso
2 m2 (flere sammen), til Smaagrise og Ungsvin,
der ligeledes deler Sti sammen, kan regnes
1,3—1,5 m2 og 1.75 m2.
I Faare-S. behøver man ikke at tage
Hensyn til Temperaturen; der stilles her Krav om
en lys og luftig S., hvor der kan tilvejebringes
frisk og kølig Luft. Der er heller ikke Brug
for særlige Baase; større S. deles dog alm. ved
Hjælp af Skillerum, saa man ikke har for
mange Faar sammen; der kan regnes c. 1 m2
Gulvflade pr voksent Faar. Større Faare-S. bør
have dobbelte Porte, der aabnes udad. Stolper
o. l. bør være glatte og afrundede, saa Ulden
ikke rives af.
A. C-n.
Staldgødning, se Gødning.
Staldline, se Kamperline.
Staldmester, Hofembedsmand, der bestyrer
Hoffets Stald- og Befordringsvæsen. Stillingen
og Benævnelsen er gammel (se Stallare). S.
er ogsaa Benævnelsen paa den Mand, under
hvem Stalden paa en Kro (Hotel,
Gæstgivergaard) henhører.
O. P.
Stalheim [-hæjm], kendt Hotel i storslaaet,
naturskøn Egn ved øverste Ende af
Stalheimskleven paa Vejen fra Voss til Gudvangen ved
Sognefjordens Arm, Nærøfjorden, Vossestrand
Herred, Hordaland Fylke. Automobilrute
S.—Gudvangen, 12 km, og S.—Voss, 36 km. Her er
stor Turisttrafik.
(P. N.). M. H.
Stalimene, ital. Navn for Lemnos.
Stallaert [’sta£a.rt], Joseph, belg. Maler,
f. 1825 i Merchtem (Brabant), d. 24. Novbr 1903.
Han uddannedes paa Akad. i Bryssel efter
David’s Kanon under Navez, i hvis Spor han
delvis fulgte; han bestræbte sig saaledes for at
give sine Arbejder en »antik« Stil. Emnerne
for hans Kunst er ogsaa ofte tagne fra den
klassiske Oldtid; »Dido’s Død« (Mus. i Bryssel),
»Polyxena’s Offer« (Mus. i Gent), »Odysseus
genkendt af Ammen« (1863, Museet i Ixelles)
etc. S. udførte dekorative Malerier for Greven
af Flanderns Palads og for Nationalbanken i
Bryssel (1873—74). S. var Direktør for
Akademiet i Tournai, derefter for Akademiet i
Bryssel.
A. Hk.
Stallare (stallari, angels. steallare, m.-lat.
stabularius), Hofembedsmand ved de nordiske
Kongers Hird, hvis Hverv opr. bestod i
Varetagelsen af Kongens Staldvæsen (jfr.
Staldmester), Skydsfærder og Rejser i Landet;
senere paalaa det ham tillige at fremføre
Kongens Ærinder for Folket og at dømme i
Hirdens Anliggender. S.’s Embede, der hørte til de
fornemste Stillinger i Hirden, blev i Norge ikke
besat efter Erik Magnussøn’s Tid. (Jfr. Marsk).
(O. A. Ø.). Edv. B.
stalle findes med ringe Forskel i
Stavemaade paa Dansk, Norsk, Svensk, Engelsk og Tysk
som Betegnelse for, at Heste lader Urinen.
Undertiden hænder det, at Hingste og Vallaker,
derimod saa godt som aldrig Hopper, har ondt
ved at komme af med Urinen, fordi de ikke er
komne til at s. i rette Tid. Man siger da, at de
er gaaede over Stal. Om Lutterstal, s. d.
(C. G. B.). O. P.
Stalling, se Laksefisk.
Stalwarts [’stå£wəts eller ’stä£-] (engelsk)
kaldtes i Nordamerika den Gruppe af det
republikanske Parti, som 1880 søgte at faa
General Grant valgt til Præsident for 3. Gang, og
som i det hele stræbte at udbytte Partiets Magt
saa meget som muligt.
E. E.
Stalybridge [’ste.£bridз] (Staleybridge),
By i Mellemengland, Cheshire, paa Grænsen af
Lancashire, ved Tame, 10 km Ø. f. Manchester.
S. er en Fabriksby med betydelig Fabrikation
af Bomuldstøj og Maskiner. (1921) 25216 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Stamakkord, d. s. s. Grundakkord.
Stambog, Bog, hvori Bekendte indskriver
Navne, Vers og Sentenser, især paa Mode i 16.
og 17. Aarh., men ogsaa i Brug endnu.
Man taler ogsaa om S. over Avlsdyr og
Kulturplanter til Registrering af og Kontrol med
nedarvede Race- og Familieejendommeligheder
(se Stambogsføring).
S. kaldes endvidere den Bog, der ved de
forsk. milit. Afdelinger føres over saavel
Personel som Heste. Der skelnes i Danmark
mellem S. for Officerer og Ligestillede,
Befalingsmænd af Officiantgruppen og Ligestillede,
Sergenter af Reserven og Kornetter og S. for
Korporaler, Underkorporaler og Menige samt S.
for Heste. I S. findes de nødvendige tjenstlige
Oplysninger for de vedk. Personer, saaledes
Fødselsaar og Fødselsdag, Tiden for
Indtrædelsen i Tjenesten og i de forsk. Grader.
Endvidere Oplysning om de forsk.
Tjenestestillinger og særlige Hverv, som Vedkommende har
beklædt, m. m.
(B. P. B.). O. F.
Stambogsføring kaldes de Optegnelser over
Avlsdyrs og Avlsplanters Afstamning m. m., som
finder Sted i den rationelle Husdyr- og
Planteavl. — S. er ældst og langt mere gennemført
i den første Avl end i Planteavlen. Afkommets
Egenskaber lader sig hidlede ikke alene fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
