Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Staffeldt, Adam Wilhelm Schack v. - Staffeldt, Bernhard Ditlef - Staffeli - Staffelit - Staffen, Skt - staffere - Stafford (By) - Stafford (Shire)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ensomme Mand førte. Han fandt ingen, der
kunde forstaa ham, en stærk Menneskesky greb
ham, fornemt og stejlt lukkede han sig inde i
sig selv, en dyb Pessimisme og altfortærende
Melankoli steg op i hans Sjæl, han længtes
efter Udfrielse og efter den Opgaaen i Allivet,
han havde sunget om. Da han lukkede sine
Øjne, var det i nogle ligegyldige Tjenestefolks
Paasyn. — F. L. Liebenberg udgav S.’s
Levned efter hans Rejsedagbøger og Skrifter i 4 Bd
(1843—47); senere gav han Udvalg (1855 og 1882,
den sidste Udgave indledet med et Essay af G.
Brandes). Et lille Udvalg Digte og Sange har
Å. Matthison-Hansen udg. 1902. (Litt.:
Molbech, »Schack Staffeldt« [1851]; G.
Brandes, »Saml. Skrifter« I).
J. Cl.
Staffeldt, Bernhard Ditlef, norsk
Officer, f. i Svensk Pommern 23. Oktbr 1753, d.
ved Larvik 11. Jan. 1818, kom som aarsgammelt
forældreløst Barn i Huset hos en Slægtning i
Kbhvn, blev 1767 Page ved Hoffet og 1771
Sekondløjtnant ved Livgarden, hvor han
efterhaanden avancerede til Stabskaptajn. 1787 blev
han Kommandør ved det nyoprettede
Kongsvingerske lette Infanterikompagni, som det flg.
Aar indlemmedes i det Norske Jægerkorps; fra
31. Decbr 1789 Korpsets Kommandør, og fra
1803 Oberst og Chef for Norske Jægerkorps (»de
Staffeldt’ske Jægere«). Ved denne Eliteafdeling
havde han 1792 faaet oprettet en
Underofficersskole, der var den første i sit Slags i Norge.
Under Krigen 1808 overtog S. Kommandoen over
venstre Fløjbrigade, med hvilken han 25. Apr.
1808 ved Trangen i Solør fangede Oberstløjtnant
Gahn og hele hans Korps. 1814 blev han
Generalløjtnant, og under Krigen s. A.
kommanderede han en Brigade paa 8000 Mand i
Skjeberg og Rakkestad, med hvilken han iflg.
Kong Christian Frederik’s Ordre trak sig over
Glommen uden at levere Slag. I sin Misfornøjelse
herover gjorde Hæren Mytteri og jog ham bort.
Efter Norges Forening med Sverige blev han
1815 sat under Tiltale for mislig Krigsførsel,
men blev frikendt. Dommen blev indbragt
for Højesteret, der i December 1816 dømte
ham til at straffes paa Livet. Dommen
formildedes til Fæstningsarrest, og efter at han i tre
Maaneder havde siddet paa Fredriksten, fik han
Lov at vende tilbage til sin Familie. Ved den
ændrede Arméplan af 1818 udgik han af
Tjenesten. Det anses nu for godtgjort, at den
dygtige Officer faldt som et Offer for
Nordmændenes saarede Nationalstolthed. (Litt.:
Ødegaard, »Norske Jægerkorps Historie«).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Staffeli (tysk), Træstel, hvorpaa Maleren
anbringer sit Maleri under Arbejdet; ved en
bevægelig Støtte paa Bagsiden kan S. indstilles
mere ell. mindre skraat; et Tværstykke, der kan
flyttes op og ned paa S.’s Forside, giver
Mulighed for at anbringe Maleriet højere ell. lavere
paa S., efter Behag. Staffelibillede,
flytteligt Maleri (modsat Vægbillede).
A. Hk.
Staffelit kaldes de Skorper af næsten ren
Apatit, som jævnlig træffes paa Hulrum og
Revner i den saakaldte Fosforit (se Apatit),
blandt andet ved Staffel i Rhin-Provinsen.
(N. V. U.). O. B. B.
Staffen, Skt, er den samme som Skt Stefan,
den første kristne Martyr. Hans Dag er 2.
Juledag. Ved Midvinterfesten red de gl Nordboere
Hestene i Sved, derefter vandede de dem ell.
aarelod dem, det sidste som en Rest af, at
Hesten ofredes til Guderne. Da Norden kristnedes,
blev man ved med dette Ridt, det henlagdes
almindeligvis til Skt-Stefans-Dag og blev kaldt
»Staffensridt«. Efterhaanden opstod en Legende
om, at S. havde været Staldkarl hos Kong
Herodes (»S. stalledräng«), og han blev Hestenes
Skytspatron. I Vestslesvig foregaar Ridtet
Juleaften, men i Sverige og i Finland (her kører
man) fester man stadig 2. Juledag, og her har
S. spillet en større Rolle end andre Steder; han
blev Helsinglands Apostel, og her blev han en
Slags Solgud, idet Hesten var et af Solens
Sindbilleder. (Litt.: H. F. Feilberg, »Jul«
[Kbhvn 1904] 204-222).
L. M.
staffere (af gl-fr. estoffer), forsyne med det
nødvendige Stof ell. Tilbehør, udstyre,
udsmykke; heraf Staffage (s. d.).
Stafford [’stäfəd], By i Mellemengland,
Hovedstad i Staffordshire ved Trents Biflod Sow.
Knudepunkt paa London &
North-Western-Jernbanen. Stor Skotøjs- og Læderindustri. I
Nærheden udvindes Salt af Saltkilder, som
ogsaa anvendes til Bade. Kirken St Chad har
Rester af normannisk Arkitektur. I St Mary’s
Kirke Mindesmærke for Izaak Walton samt en
gl normannisk Døbefont. Der findes Latinskole,
to Biblioteker og Clement Wragge’s Mus. med
store Fossilsamlinger. Tæt ved Byen ligger
Ruiner af S. Castle, opført 1349 og ødelagt 1643.
De nuværende Bygninger stammer fra en
ufuldendt Restaurering 1810. (1921) 28635 Indbyggere.
M. H-n.
Stafford [’stäfəd], Shire i Mellemengland
(the Midlands) begrænset af Derby, Leicester,
Warwick, Worcester, Shrop (ell. Salop) og
Chester Shires. 2876 km2 med (1921) 1348818 Indb.,
466 Indb. pr. km2. S. omfatter Landskabet
omkring øvre Trent. Overfladen er i N. et
Bakkeland, som hører til de penninske Bjerges
sydlige Randzone, og som Syd f. Trent fortsættes
i Cannock Chase (258 m). I Ø. naar
Bakkelandet i Weawer Hill 352 m. I Midten og i V.
ligger et frugtbart Sletteland. Den sydlige Del
af S. er næsten en Slette, som dog stedvis
afbrydes af lave Højdedrag. Undergrunden
dannes af Carbondannelser med produktive Kullag
og Lerjernstenslag. Carbondannelserne træder
frem til Overfladen i N. og Syd. Den mellemste
Del af Shiret bestaar mest af Perm- og
Triasdannelser, overvejende Sandsten og Ler.
Overfladen er dækket af glaciale Aflejringer.
Kullene brydes i N. i Distriktet Potteries
(s. d.) og i Syd i Omegnen af Birmingham (the
Black Country). S. afvandes for største Delen
gennem Trent og Dove. I V. har et ringe
Omraade Afløb gennem Dane og Weawer til det
irske Hav, medens den sydvestlige Del
afvandes gennem Severn til Bristol Bugten. C. 45 %
af Arealet er opdyrket, og heraf er 2/3
Græsland. Der findes i Midten af Shiret en Del
Skov. Agerbruget trives godt paa Perm- og
Triasomraadet i Landets Midte. Der avles
særlig Hvede, men Kornavlen er i Tilbagegang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
