Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprøjte, - Sprøjtefisk - Sprøjteflaske - Sprøjtehuller - Spuches, Giuseppe de - spule - Spuller, Eugène - Spumaria - Spunsjern - Spunsplanke - Spunspæl - Spunstræ - Spunsvæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sprøjte, se
Brandslukningsredskaber og Klyster.
Sprøjtefisk, se Skælfinnefisk.
Sprøjteflaske kaldes et i kemiske
Laboratorier benyttet Apparat, bestaaende af en
Flaske med tætsluttende Prop, hvorigennem gaar
to Glasrør, det ene omtrent til Bunden og
endende foroven i en fin, nedadbøjet Spids, det
andet endende lige under Proppen. Ved
Blæsning gennem det sidste Rør forøges Lufttrykket
i Flasken og Vandet presses ud af det fine Rør
(smlg. Heronskugle).
Sprøjtehuller, se Issehuller.
Spuches [’spukes], Giuseppe de, Fyrste
af Galati, ital. Digter og Videnskabsmand, f. i
Palermo 1819, d. 13. Novbr 1884. Han studerede
Filosofi og Jura i Palermo, udnævntes til
Præsident for det kgl. Selskab for Kunst og
Arkæologi, senere til Borgmester (sindaco) i Palermo
og Deputeret. Han er Forf. til et Bind ital. Digte,
Poesie (1868, ny Udg. 1880), der indeholder en
Række lyriske Digte samt de større fortællende
Digtninger Gualtiero og Adele di Borgogna.
Desuden skrev han Originalpoesier paa Græsk
og Latin, en Del arkæol. og litterære
Afhandlinger, navnlig vedrørende antikke Indskrifter, og
Oversættelser af flere Tragedier af Sofokles og
Euripides. Hans Værker er udgivet i 5 Bd
(Opere, Firenze 1891). (Litt.: Chinigò,
Della vita e degli scritti di G. d. S. [Messina
1889]; A. Conti, Letteratura e patria [Firenze
1892]).
(E. G.). E. M-r.
spule (Søv.), at slaa Vand paa Dækket for at
skrubbe det rent. Spulegrejer kaldes de
til Spuling anvendte Redskaber; Pøse, Svabere,
Sætskovle m. fl.
C. B-h.
Spuller [spy’lær], Eugène, fransk
Statsmand, f. 8. Decbr 1835 af tysk Slægt (fra Baden),
d. 23. Juli 1896. Han blev 1862 Sagfører og
knyttede tidlig Venskab med Gambetta, samt var
under Kejserdømmet Medarbejder af
oppositionelle Blade og Tidsskrifter; bekæmpede 1869 E.
Ollivier’s Valg i Paris og skrev 1870 et skarpt
Flyveskrift imod Folkeafstemning over den nye
frisindede Forfatning. Septbr s. A. forlod han
Paris i Luftballon sammen med Gambetta og
var under hele Krigen hans stadige Hjælper
uden at indtage noget egl. Embede. Novbr 1871
blev han Medarbejder og snart efter Redaktør
af sin Vens Blad République française, indtil
han 1876 valgtes til Deputeretkammeret; var
senere et af dettes fremragende Medlemmer,
indtil han 1892 valgtes til Senator. Han var
Maj—Novbr 1887 Undervisningsminister og Febr
1889—Marts 1890 Udenrigsminister. S. var
ogsaa en frugtbar historisk Forfatter.
E. E.
Spumaria Pers., Slægt af Slimsvampe, har
grenede Sporehuse, der er tæt samlede til
rudeformede eller mere uregelmæssige Legemer,
Æthalier, omgivne af et porøst Lag af
Kalkkorn. Plasmodiet, der er hvidt, lever skjult og
kommer først, naar Sporehusene skal dannes,
frem i Dagen og kryber op paa døde eller
levende Plantedele, hvor man saa finder
Æthalierne. Skumsvamp (S. alba [Bull.]), eneste
Art, har 2—6 cm brede og 1—3 cm tykke,
hvidgraa Æthalier; træffes af og til om Efteraaret
i Skove. Paa lavtliggende Græsgange, vaade
Enge finder man ikke sjælden denne Svamps
hvide, skum- ell. slimagtige Plasmodier
udbredte over Græsset ell. krybende op i dette;
Svampen kan herved gøre nogen Skade.
(C. R.). C. F.
Spunsjern, se Profiljern.
Spunsplanke, se Spunsvæg.
Spunspæl, se Spunsvæg.
Spunstræ kaldes i Skovbruget den Vare,
som aflægges, i Kævler eller i Rummeter, til Brug
for Fremstillingen af Spunse til Ølfade o. l.; S.
skal først og fremmest være blødt og knastfrit;
Forbrugerne foretrækker Weymouths-Fyr
(Pinus Strobus).
C. V. P.
Spunsvæg, en af særlig tildannede Pæle eller
Planker (Spunspæle ell.
Spunsplanker) rammet, tæt Væg. Spunspælene eller
Spunsplankerne benævnes saaledes, fordi de er
spunsede, d. v. s., at Forbindelsen mellem
dem indbyrdes iværksættes ved, at de forsynes
med en Fordybning, Not, n (Fig. 1), langs den
ene og et Fremspring, Fjer, f, langs den
anden af de to mod hinanden stødende Sider,
saaledes at den ene Pæl’s Fjer griber ind i den
anden Pæls Not (Pløjning). Fjerene kan være
i eet med Pælen eller Planken, men hyppig er de
indsatte i en i Pæle- eller Plankesiden
udarbejdet Not og befæstede til denne ved Spiger;
Fjeren benævnes i dette Tilfælde Sløjfe, s (Fig.
2). Den sidste Ordning (Sløjfning) er den
fordelagtigste; thi dels kræver den mindre
Forbrug af Træ, og dels kan Sløjfen udføres af et
stærkere Materiale (Eg ell. Jern) end Pælen.
Spunsningen tjener dels til Pælenes Styring
under Ramningen, dels til at give Væggen forøget
Tæthed, og S. finder derfor stor Anvendelse,
dels som Beklædning af Jorden paa Siderne af
Byggegruber, dels som Vægge i
Fangedæmninger, Bolværker og Kajmursfundamenter og
endelig som Middel til Afskæring af Vandstrømme
under Bygværker, ved hvilke der findes forsk.
Vandstand paa de to Sider (Sluser og
Stemmeværker), Materialet, hvoraf S. udføres, er oftest
Træ; i enkelte Tilfælde har man anvendt
Støbejern, og i de sidste Aar benyttes hyppigt S. af
 |
|
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
