Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa -n (hern, »hendes«, ourn, »vor«). Ad de
samme to Veje fremkommer andre orddannende
Elementer eller Ordled.
Hvis man (hvad der er i høj Grad
omtvisteligt) som Kendetegn paa Sprogrigtighed
sætter, at en Form, et Ord eller et Udtryk skal
være fastslaaet af Sprogbrugen (»den færdige
Sprogbrug fejler ikke«, Madvig), da maa man
tage den Følgeslutning med, at enhver Afvigelse
fra Sprogbrugen er en Fejl, altsaa bør
fordømmes, indtil den er slaaet i den Grad igennem,
at den nu maa betragtes som alm. Sprogbrug,
altsaa som det rigtige. Sprogudviklingen
gennem Tiderne er altsaa at betragte som en
uafbrudt Kæde af Fejl. Men dertil er at bemærke,
at i den Forstand færdig, at den skulde være et
Sæt stive, ubrydelige Regler, bliver
Sprogbrugen aldrig, og ved Bedømmelsen af
Afvigelsernes Værd maa der tages Hensyn til, om
Nydannelserne eller det gamle bedst opfylder S.’s
Formaal, at tjene som Meddelelsesmiddel. Kan
det ny opfattes lige saa sikkert og let som det
gamle, er det for saa vidt lige saa godt; kan
det uden at volde Forstaaelsen Besvær udtrykke
Tanken skarpere eller sikrere eller lettere, er det
bedre o. s. v. Ved en naturlig Udvælgelse vil
efterhaanden det i S., der af en eller anden
Grund volder Gnidningsmodstand, udskydes og
gaa i Glemme. Men ved næsten alle
Ændringer af nogen Betydning ser vi, at den gamle
Sprogbrug ikke dør helt, i alt Fald ikke med
eet Slag, saa at der bliver Levn (survivals)
tilbage. Da den gamle Dativ (Hensynsfald) paa
-e forsvandt fra Dansk, blev enkelte staaende
Forbindelser som i Live, i Gaarde, paa Tinge
bevarede som Levn. Paa samme Maade er
dødsens, Havsens Bund o. s. v. Levn af den
gamle Maade at danne bestemt Ejefald paa.
Ved Paavirkninger fra andre S. opstaar
Sprogblandinger i mange Grader, fra
den blotte Optagelse af enkelte Ord
(Laaneord, Fremmedord, s. d.) til mere
gennemgribende Ændringer, hvorved egl.
Blandingssprog opstaar. Nabosprog har ikke sjældent
mange Overensstemmelser i Lyd (f. Eks. i flere
aldeles ubeslægtede S. ved Kaukasus), men
ogsaa ofte i syntaktiske Forhold o. l.;
interessante Ting af denne Art i S. paa
Balkan-Halvøen (Nygræsk, Albanesisk, Rumænsk,
Bulgarisk) er fremdragne af Kr. Sandfeld. Se ogsaa
Substrat. En ejendommelig Afart af S. er
»Nødhjælpssprog« som Kreolsk, Pidgin-English
og Beach-la-Mar i Østasien,
»Chinook-Handelssprog« i Oregon. De er ikke egl.
Blandingssprog, men yderst simplificerede S.,
fremkomne ved andre Menneskeracers ubehjælpsomme
Forsøg paa at lære europæiske S. Disse tit
meget barnlige Sprogformer efterlignes ofte af
Europæerne i deres Samkvem med de indfødte.
(Jespersen, Language, Kap. XII). — Om Forsøg
paa at danne kunstige Sprog, se
Verdenssprog.
S.’s Inddeling. En fuldt ud
fyldestgørende Inddeling af de paa Jorden talte over 1000 S.
kan paa Videnskabens nuværende Trin ikke
opstilles. En forsøgt psykologisk Inddeling i
Formsprog og formløse S. er værdiløs. Noget, men
ogsaa kun noget, bedre er en meget udbredt
morfologisk Inddeling i isolerende S. (f.
Eks. Kinesisk, ogsaa kaldt Enstavelsessprog),
agglutinerende S. (Hovedmassen af Jordklodens
S.) og Bøjningssprog eller flekterende S.
(Indoeuropæisk og Semitisk), hvortil man ofte som
fjerde Klasse føjer de polysyntetiske
(amerikanske) S. Inddelingsgrunden er den, at medens
den første Klasse har ubøjelige Ordrødder, der
hverken faar For- eller Eftertillæg, ej heller
undergaar indre Afændringer, føjes i de
agglutinerende S. uselvstændige Ordelementer løst til
Roden; i Bøjningssprogene indgaar selve
Ordene og Tilføjelserne en nøjere Forbindelse, og
selve Roden kan modtage indre Forandringer,
f. Eks. ved Aflyd og Omlyd; de polysyntetiske
endelig udmærker sig ved Sætningsord, hvor
mange Elementer, der i andre S. vilde være
selvstændige Ord, »filtres sammen« til
uopløselige Enheder. Man er nu kommen bort fra de
skarpe Grænser mellem disse Klasser og har
f. Eks. indset, at mange Teelser i et
»agglutinerende« S. som f. Eks. Finsk med fuld Ret
kan kaldes Bøjning (Fleksion). Men navnlig er
man næsten overalt kommen bort fra den
tidligere af alle antagne Opfattelse, at de tre
Klasser tillige skulde forestille Trin i en
Tidsudvikling, saa at S. først var isolerende Rodsprog,
derpaa en Tid agglutinerende, inden de
udviklede sig til Bøjningssprog, og at altsaa f. Eks.
Kinesisk og Finsk var S., der var standsede paa
et mere primitivt Trin end vor egen Sprogæts
Tungemaal. Den eneste Inddeling, der har
virkelig dybere Værd, er den
genealogiske efter S.’s Slægtskabsforhold, hvorved dog
maa mærkes, at en Mængde S. ikke kan
henføres til nogen Æt, men foreløbig i alt Fald
maa staa som isolerede frændeløse; saaledes i
Europa Baskisk og den gamle Gaade Etruskisk.
Mangfoldige Slægtskabsforhold mellem S., som
nu betragtes som ubeslægtede, vil sikkert ved
fremskridende Forskning blive erkendte, saa at
enhver genealogisk Opregning af Sprogætterne
maa betragtes som foreløbig. De vigtigste
Ætter er flg.: 1) de indoeuropæiske S., ogsaa
kaldet de ariske eller jafetiske; 2) de finsk-ugriske
S., hvis Slægtskab med de indo-europæiske
hævdes med ikke ringe Styrke af flere Forskere; 3) de
tyrkiske, hvortil ikke faa asiatiske S.; de slaas
tit sammen med de finsk-ugriske til een Klasse,
de ural-altaiske, hvad der dog trods visse
Fællestræk i Bygningen ikke synes at være rigtig
Mening i; 4) semitiske; 5) hamitiske; 4 og 5
hører maaske sammen, og Slægtskab med de
indoeuropæiske S. antages af nogle; 6) de
nordlige Negersprog, hvis indbyrdes
Sammenhæng dog er tvivlsom; 7) Bantu-S.; 8)
malajisk-polynesiske; 9) dravidiske; 10) khervariske
(kolariske) med en Del S. i Bagindien; efter
nogle Forskere hører de indfødtes S. i
Australien hertil; 11) Kinesisk med Tibetansk o. fl.
bagindiske S.; 12) japanske; 13)
Eskimosprogene; 14) Indianersprogene, der dog
sandsynligvis udgør ikke faa adskilte Ætter. Denne
Opregning er dog meget langt fra at være
fuldstændig. Et Forsøg paa at godtgøre alle disse
Sprogætters indbyrdes Slægtskab findes i A.
Trombetti, Elementi di Glottologia (Bologna
1922—24). (Litt.: om S. i Alm.: Oversigter over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
