- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
65

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spranger, Bartholomæus - Spray - Spredeevne - Spredelinse - Spredholt - Spredning, magnetisk - Spredningscentrum - Spredningsfelt - Spredningsradius - Spredningstal - spredt - spredt Fægtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

minder om Michelangelo, ved sit Pikanteri om
Parmigiano), Landskaber og Portrætter. De
sidste skattes nu højest, medens hans drevent
udførte mytologiske Figurbilleder, der i sin Tid
yndedes saa stærkt og derfor fandt Vej til
mange Museer (S. er særlig rigt repræsenteret
i Wien), nu mest hengemmes som Middelgods
i Museernes Depoter.
A. Hk.

Spray [sprei] (eng.), egl. den Taage af
pulveriseret Vand, som fremkaldes ved Vindenes
Pisken af Bølgerne eller ved Vandets Stød mod
Underlaget af Vandfald, men Taagen kan ogsaa
tilvejebringes ved særlige Apparater —
Sprayproducer. Som Forkortning har man dog
vænnet sig til at forstaa S. som selve dette Apparat.
S. bruges dels til at forstøve Vand hen over
Planter, dels lugtende Essenser ud i Luften eller
paa Personer som Forfriskning og Afkøling. Stor
Betydning har S. faaet i Lægekunsten, hvor den
anvendes for at forstøve mineralske eller andre
medicinske Vande til Indaanding. Men
stærkest blev S. skudt i Forgrunden som et af de
grundlæggende Tilbehør i Antiseptikkens
Begyndelsestid. Man havde dengang sin
Opmærksomhed stærkt heftet paa Faren ved
Luftinfektionen, og Lister regnede nu paa at hindre
denne ved at danne en Atmosfære opfyldt af
pulveriseret Karbolvand omgivende
Operationsfeltet. Det er vist rimeligt, at S. paa en Tid,
da man endnu var mindre stærk i at fjerne
Infektionen ved god Sterilisering af alt, hvad
der kom i Berøring med Saaret, har haft sin
Betydning bl. a. ved den stadige Overrisling af
Saaret med Karbolvand, men S. havde saa store
Ulemper, at den maatte falde bort, saa snart
man var blevet paa det rene med
Luftinfektionens forsvindende Betydning i
Sammenligning med Berøringsinfektionen (smlg.
Antiseptik).
(E. A. T.). V. Sch.

Spredeevne kalder man en Oliefarves Evne
til at kunne stryges ud over et større eller
mindre Areal, naar Strygningen udføres paa
alm. Maade, og Konsistensen er, som den skal
være; om det udstrøgne Lag er mere eller
mindre gennemsigtigt, er i denne Forbindelse uden
Betydning. S. er meget forskellig og vokser som
Regel med den Mængde Olie, som Pigmentet
kræver.

Den Oliemængde, der kræves til Rivningen,
og den Fernismængde, der kræves til
Udrøringen, er meget forskellig for de forskellige
Pigmenter. Saaledes kræver:
100kgKønrøg,c.300lOlie,c400lFernis,
-Zinkhvidt,-22-,-85-,
-Blyhvidt,-10-,-40-,
-Blymønje-26-.


Ved Bedømmelsen af disse Tal maa man
huske, at Pigmenternes Vægtfylde er meget forsk.

Zinkhvidt har betydelig større Spredeevne
«nd Blyhvidt, og de rene Stoffer større
Spredeevne end de forfalskede. Med 1 kg rent
Blyhvidt kan man f. Eks. stryge et c. 1,5 Gange
saa stort Areal som med den almindelige,
forfalskede Handelsvare. Er Spredeevnen for stor,
bliver Laget for tyndt, er den for lille, bliver
det for tykt. Som Regel opnaas et godt Resultat
ved at sammenblande et Pigment med stor og
et Pigment med ringe S.
C. B-h.

Spredelinse, se Linse, S. 881.

Spredholt (Søv.), et aflangt Stykke Træ,
gennemboret af en Række Huller; i disse
skæres korte Stykker smækkert Linegods, hvis
Ender fastgøres til Tove, der skal holdes ud fra
hinanden.
C. B-h.

Spredning, magnetisk. I elektriske
Maskiner vil ikke alle de af Feltmagneterne
frembragte magnetiske Kraftlinier gaa gennem
Ankeret, men en vis Brøkdel vil gaa uden om fra
Polsko til Polsko. Disse Kraftlinier udgør
Spredningsfeltet. Fænomenet kaldes
S. I Transformatorer vil paa lignende Maade
magnetiske Kraftlinier, der gaar igennem en
af de to Beviklinger, ikke alle gaa igennem
den anden Bevikling. Ogsaa dette Fænomen
kaldes S.
Abs. L.

Spredningscentrum, d. s. s.
Træfningscentrum (s. d.).

Spredningsfelt, se Spredning.

Spredningsradius, R, bruges med
tilstrækkelig Nøjagtighed som Præcisionsmaal (s. d.)
ved Indskydning af Haandskydevaaben, idet
ved disse den sandsynlige Højde- og
Sideafvigelse, rh og rs, meget nær er lige store,
saaledes at man med Tilnærmelse kan sætte
rh = rs = 4/7 R.
(E. P.). C. Q.

Spredningstal kaldes det Tal, som for et
Træsamfund udtrykker Middelafvigelsen enten
fra Træernes gennemsnitlige Tværmaal
(Middeldiameteren), 1,3 m over Jorden, eller fra
deres Middelhøjde; S. udregnes ved Hjælp af
Formelen for den eksponentielle Fejlkurve,
idet de to Størrelser, Tværmaalene og
Højderne, inden for et Træsamfund fordeler sig
meget nær efter denne Kurve (se
Træmaaling).
C. V. P.

spredt (Blad, bot.), se Blad, S. 365.

spredt Fægtning (spredt Orden). Den
spredte Orden er — i Modsætning til den
sluttede Orden — en Ordning af
Troppestyrken, der tillader dennes enkelte Led (helt ned
til den enkelte Mand) at bevæge sig og bruge
sine Vaaben med en vis Frihed, vel i Samklang
med, men dog ikke alt for nøje bunden til og
afhængig af Naboleddenes (Sidemændenes)
Optræden. Den enkelte Mand er i den spredte
Orden ikke som i den sluttede Orden bundet
til sin Plads i et Geled. Han maa, naar han
skal skyde, selv finde sin Plads i Terrainet og
kan ogsaa under Bevægelse .— i hvert Fald
inden for visse Grænser — benytte dette til
Skjul og Dækning mod Fjendens Ild. Der
stilles saaledes i den spredte Orden visse
Fordringer til Mandens Selvstændighed og
Dømmekraft; han er ikke under sin Førers
umiddelbare Paavirkning og maa selv til en vis Grad
bedømme, hvorledes han i hver enkelt
Situation kan og bør optræde. Stemmen kan
vanskelig høres under Skydningen; Befalinger maa
ofte gives ved simple, letfattelige Tegn;
Førerne virker først og fremmest ved deres
personlige Eksempel.

Den spredte Orden er nutildags den eneste
anvendelige Kampform under Forhold, hvor
Tropperne er udsatte for den fjendtlige Ilds
ødelæggende Virkning. Den er dog for saa vidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free